Jeg forventede at være 11+0 i dag og skulle til NF scanning. I uge 7+0 havde vi set hjerteblink.
Men i dag viste det sig, at fosteret har været dødt siden 9+0.
Jeg skal have en medicinsk abort, og tager stikpillerne på lørdag. Fosteret er 2,8cm langt, så det bliver IKKE en rar oplevelse, hvis jeg "ser" det.
Smerterne ser jeg bestemt heller ikke frem til. Har aldrig prøvet en abort før.
Når alt dette er sagt, så er jeg faktisk lettet over dette. Jeg har ikke kunnet finde glæden ved at være gravid, fordi der har været så mange skrantende ting i mit nye forhold. I forsøg på at skabe glæden, har jeg købt næsten ALT babyudstyr. (Øv for det, nu). Havde også fortalt min 3-årige han skulle være storebror. Hvordan fortæller jeg ham lige på den mest pædagoiske måde, at det skal han ikke alligevel ??
Hvad mit forhold angår, har jeg bedt ham flytte ud igen, fordi jeg har brug for at lægge mit fulde fokus på min søn og mig selv. Jeg tror det er bedre at være kærester hver for sig, når vi ikke har kendt hinanden mere end 3 måneder og der har været så mange konflikter.
Der er en mening med alt. Selv når et liv, sommetider går til.
Anmeld