Dulgretz skriver:
Efter næsten 3 ugers indlæggelse, blev vi endelig udskrevet igår! Trods en hård nat, næsten uden søvn, synes jeg det er på tide at jeg kommer med en beretning om hvordan fødslen forløb.
D. 2/5 vågnede jeg med kvalme og diarre, kunne ikke spise noget og brækkede mig konstant. Samtidig var jeg svulmet mega meget op i ansigtet og ligende lidt en blandling mellem Anni fønsby og en kineser. Jeg havde egentlig en tid hos jm, men fik min mand til at aflyse denne. Han snakkede med jm flere gange i løbet af dagen og jeg blev beordret til at tage til læge og få målt min blodtryk. Hos lægen fik jeg konstateret al for højt blodtryk samt en vægtstigning på 12 kilo i løbet af 4 uger!!! Vi blev ret hurtigt sent afsted til Herning, hvor jeg kom til observation for svangerskabsforgiftning. Efter adskellige CTG'er og 4 3 blodprøver besluttede de at jeg skulle blive natten over...
D. 3/5 var det blevet besluttet at jeg skulle sættes igang (fik senere at vide at de havde haft aks i baghånden under hele forløbet hvis mine bodprøvesvar blev dårligere) Men jeg fik 2 piller og vi blev indlagt på barselsgangen. De første piller gjorde ikke meget for mig, så fik 2 mere om eftermiddagen og så var det ellers bare at vente. Jeg fik stadig taget blodprøver hver 3. time og timerne sneglede sig bare afsted..
D. 4/5 var min livmoderhals forkortet, men ikke nok til at de kunne tage vandet og jeg fik dobbelt dosis piller og der skete stadig ikke mere den dag - mere ventetid 
Manden var dog sikker på at der ville ske noget om natten, så vi gik tidligt i seng og forsøgte at få hvilet lidt.. (sov dårligt og var oppe mange gange, havde lidt små veer)
D. 5/5 Vågnede jeg kl 3.45 fordi jeg skulle på toilettet. Manden var egentlig på vej ud efter kaffe, da han ikke kunne sove, men fik ham lige til at hjælpe mig op at sidde. Idet jeg kommer i oprejst position mærker jeg at det begynder at løbe - mit vand gik! Jeg vrælter ud på toilettet og drypper af, mens der bliver givet besked til fødegangen at vi er på vej. Kl 4.har jeg reglmæssige veer hvert 5. minut
Kl 4.10 bliver jeg undersøgt og jeg er 2 cm åben med lidt livmoderhals tilbage i den ene side. Den JM jeg skal føde med ankommer 5.30 sammen med jm studerende. Jeg kæmper mig igennem 3 timers veer, nogle gange mangler pauserne imellem og jeg har rigtig svært ved at arbejde med veerne. Kl 7 beder jeg dem tjekke mig igen og den sidste rest livmoderhals er væk, men stadig kun 2 cm åben, så jeg spørger efter en epidural! Narkoselægen ankommer hurtigt og er rigtig god til at forklare hvad han gør og hvordan min krop lige kan reagere på det. Epiduralen virker fantastisk! Med det samme er jeg uden smerter og kan få lidt morgenmad indenbords. De næste timer går med snak og for jm's vedkomne hækleri, det var meget afslappende og der var en rigtig god stemning på stuen. 11.15 tjekker jm og jm-stud mig igen og vupti - 10 cm åben! Kan slet ikke forstå det gik så stærkt! Nu skulle TV A bare bevæge sig længere ned i bækkenet. Efter 2 timer slukker jm for epiduralen og jeg kommer op at sidde på bold og går lidt rundt, for at hjælpe min lille snegl på vej. Efter 4 imer! har jeg så endelig let pressetræng og får lov til at begynde at presse, hvilket er en befrielse, endelig at kunne arbejde med veerne! Da jeg var så opsvulmet af vand havde jeg JM-studerende til at holde det ene ben, mens manden holdt det andet, samt støttede mit hovede, kunne slet ikke bukke sammen.
Efter halvanden time med presseveer, spørger jeg næsten grædende JM om der ikke kan blive lagt en kop, så min lille dreng kan komme ud, for jeg har på daværende tidspunkt ikke ret meget mere at give af. Uden det mindste går Jm med til dette og fødestuen bliver lige pludselig fuld af de folk som nu skal være med til sådan en tvillingefødsel. En læge får lagt koppen og jeg gisper mig igennem 2 veer og så var Noam ude 
Smukkeste lille dreng på 2530 g og 48 cm født kl 16.17. Far fælder en tåre og får lov til at klippe navlestrengen.
Efterfølgende forsvinder alle mine veer og min krop mener den er færdig med at føde. Der bliver skruet op for ve-droppet. Tv B har det stadig godt og der bliver lige skannet for at se hvordan denne ligger (UK), alt er vel. Lægen som skal tage imod TV B sidder med en hånd oppe i mig og overvejer lidt hvornår hun skal tage vandet. Efter 35 min beslutter hun sig for at det er nu og så går mit vand, nok en gang. Her efter går det stærkt. Hjertelyden dykker dramatisk og TV B ligger stadig meget højt og det eneste jeg lige hører er, du får en ve til at presse hende ned, ellers er det til kejsersnit! Uden veer presser jeg og de får fat i hendes fødder, får hende drejet rundt, da hun kigger op. Lægen kan ikke få ordentlig fat i barnet, da hun er dækket af fosterfedt. Heldigvis træder min JM til, hun får på en eller anden måde armene ud (baby ligger med armene over hovedet) dog sidder barnet fast med højre skulder, så det tager 2-3 min før, hun endelig kommer ud - helt slap. Elena vejer 2713 og måler 51 cm ved fødslen kl 17.04 og scorer 3 på Apgar-skalaen. Hun var utrolig medtaget og de haster hende afsted til børneafdeling, uden jeg når at se hende. Manden og Noam følger efter og jeg bliver tilbage, da der stadig er en moderkage der skal fødes. Det tager dog det bedste af 3 kvarter og jeg mister over en liter blod i processen.
Efterfølgende har jeg fået en grad 3 bristning som også lige skal syes sammen - dette tager 45 min, og mens jeg er på operationsbordet får jeg at vide at Elena bliver sendt til Skejby - jeg forstår intet!
Kl 20 er jeg endelig ved at være nogenlunde vågen igen og min mand og lille søn kommer hen til mig på opvågning. Min mand græder snot, han så jo det hele på sidelinjen og han var simpelthen så bange på vores datters vegne. Jeg er selv dækket af overvågningsudstyr - fuldstændig dækket af ledninger, ilt i næsen osv. Jeg får endelig lov til at holde min søn, mens vi venter på en ambulance der skal kører mig til Skejby. Min mor kommer og kører min mand og søn, da de ikke kan komme med i ambulancen.
Klokken er halv et om natten da jeg endelig får min datter at se. Jeg er sengeliggende og hun er kommet i køledragt og ligger plastret til i overvågningsudstyr. Hun har muligvis lidt af iltmangel under den sidste del af fødslen, og derfor skal hun ligge med en kropstemperatur på 33 grader i 3 dage - for at mindske risikoen for varrige men. Heldigvis går det hele godt. Hun har dog 3 anfald, hvor hun stopper med at trække vejret - dette skyldtes morfinen som hun får, så det bliver der slukket for efter 2 dage. Hun ligger et helt døgn uden at få morfin, men hun viser ingen tegn på smerte, så alt er som det skal være.
Fredag morgen er vi alle klar til at komme tilbage til Herning og her er vi så indlagt halvanden uge mere, hvor børnene blev kørt ind i samme rytme og begyndte at tage på.
Ved udskrivelsen i går vejede Noam 2815 og målte 50 cm, mens Elena vejer 2865 og målte 52 cm. De har det begge godt, men det var en hård omgang for os alle. Vi nyder at være hjemme og skal tilbage til kontrolvejning i morgen formiddag.
Det endte jo som en halv roman, så al respekt til dig hvis du nåede bunden 
Sidst skal i da heller ikke snydes for lidt billeder 
Billede 1: Elena 1 dag gammel
Billede 2: 1 uge gammel
Billede 3: halvanden uge gammel
Billede 4: Noam 1 dag gammel
Billede 5: 4 dage gammel
Billede 6: 14 dage gammel
Billede 7: 14 dage gammel
Puhaa sikke da en omgang i alle har været igennem, kan sørme godt forstå hvis i er medtaget!
Og sikke da et tude indlæg - tårene triller da bare ned af kinderne men kan godt afsløre, at de til sidst ender ud i et smil
