Jeg er nervøs! Har brug for et godt råd!

På torsdag skal min lille pige starte i DP, hun skal kun være der i 1 time uden mig, hun er blevet passet før i et par timer af min mor, men denne gang er det hos en hun knapt kender, er så nervøs! Jeg kan simpelthen ikke give slip, jeg kan mærke mine tåre presser sig på bare at jeg tænker på det! Har glædet mig helt vildt til hun skulle starte, for at der ville ske mere i hendes hverdag' og jeg måske får tid til lidt mere alenetid mens hun er afsted! Men alligevel, så kan jeg ikke give slip! 

Hvad er jeres bedste råd? 

Er så bange for at hun bliver ked, eller hun glemmer mig eller at hun ikke kan lide det... 

Frk-S skriver:

På torsdag skal min lille pige starte i DP, hun skal kun være der i 1 time uden mig, hun er blevet passet før i et par timer af min mor, men denne gang er det hos en hun knapt kender, er så nervøs! Jeg kan simpelthen ikke give slip, jeg kan mærke mine tåre presser sig på bare at jeg tænker på det! Har glædet mig helt vildt til hun skulle starte, for at der ville ske mere i hendes hverdag' og jeg måske får tid til lidt mere alenetid mens hun er afsted! Men alligevel, så kan jeg ikke give slip! 

Hvad er jeres bedste råd? 

Er så bange for at hun bliver ked, eller hun glemmer mig eller at hun ikke kan lide det... 

Åh, hvor kan jeg huske det. Da jeg afleverede første gang, græd jeg som pisket hele vejen hjem. Lavede ikke andet den time, end at glo på klokken :-) men da jeg kom efter ham, var han hverken ked af det, eller havde glemt mig ;-) tværtimod elskede han det og har gjort det lige siden :-)

Det skal nok gå! :-)

Nej hvor kan jeg huske det. Selvom jeg havde et super godt indtryk af DP havde jeg den største knude i maven ved tanken om at aflevere mit guld til en fremmed kvinde. 

Men det gik over al forventning. Hun tog det i stiv arm og hun råhygger når hun er afsted. 

Det kommer garanteret meget an på barnet hvor nemt det går. Men som regel tror jeg det er værst for os. Det ER da mærkeligt hvis man ikke får det bare lidt skidt ved at aflevere sit dyrbareste et fremmed sted første gang.... men det det bliver bedre. 

Dorthe1986 skriver:

Åh, hvor kan jeg huske det. Da jeg afleverede første gang, græd jeg som pisket hele vejen hjem. Lavede ikke andet den time, end at glo på klokken :-) men da jeg kom efter ham, var han hverken ked af det, eller havde glemt mig ;-) tværtimod elskede han det og har gjort det lige siden :-)

Det skal nok gå! :-)

Årh hvor godt altså. ;-) 

Så kan det da ikke blive bedre... ;-) 

er sikker på det bliver værst for mig, end for hende. 

Frk.S skriver:

Nej hvor kan jeg huske det. Selvom jeg havde et super godt indtryk af DP havde jeg den største knude i maven ved tanken om at aflevere mit guld til en fremmed kvinde. 

Men det gik over al forventning. Hun tog det i stiv arm og hun råhygger når hun er afsted. 

Det kommer garanteret meget an på barnet hvor nemt det går. Men som regel tror jeg det er værst for os. Det ER da mærkeligt hvis man ikke får det bare lidt skidt ved at aflevere sit dyrbareste et fremmed sted første gang.... men det det bliver bedre. 

Det er godt at høre at der er håb forude! Men er stadig nervøs! men det ændre sig forhåbentlig.... 

Hvor pudsigt du hedder næsten det samme som jeg i brugernavn & vi begge har en lille Freja, min hedder bare Freya! 

Jeg ville blive I DP. Vi forlanger af vores små børn at de skal føle sig trygge ved fremmede mennesker som vi ikke engang selv kender, det koncept har jeg aldrig forstået. Selvfølgelig sige minfornuft mig af DP er super sød, men jeg har behov for at være der  så længe at jeg lærer hende af kende, bliver tryg ved hende ( og med tryg mener jeg at mine følelser er at jeg er tryg ikke min forstand) og SÅ er jeg klar til at forlade mit lille barn der.

Hvordan kan det være hun overhovedet skal være alene første dag??

Det ville jeg selv ikke gøre før anden/tredje dag....

Åh jeg havde det også svært med det de første par gange. Men min datter elskede at være der fra dag 1, og det gør de fleste børn
Men et godt råd er IKKE at vise hende at du er ked af det, for så bliver hun bare utryg. Du skal udstråle at du er tryg for så er hun det også.

Det undrer mig nu lidt at hun skal være der alene allerede? Min datter var der først alene i en times tid på 3. dagen.

Bare tag det roligt! :-) det blir hverdag for hende, og dig.... Du skal nok mærke på hende om hun er tryg eller ej :-)

LinLin skriver:

Hvordan kan det være hun overhovedet skal være alene første dag??

Det ville jeg selv ikke gøre før anden/tredje dag....

Det er ikke første gang hun er hos hende, har nok ikke formuleret mig ordentligt. 

Hun har været hos hende 4 gange sammen med mig... 

men det betyder jo ikke at hun kender hende. så derfor har jeg skrevet en hun knapt kender ;-)