Jeg har lige haft en nedtur, på den måde, hvor jeg suges helt ind i mig selv. Der er helt sort og negativt. Der opstår trangen til at forsvinde, og jeg kæmper mod trangen til at skade mig selv. Det er som en trance, jeg sidder fast i et øjeblik. Her græder jeg, indtil det føles meningsløst at græde, og kort efter bryder tårerne frem igen.
Episoderne kan vare fra en time til en dags tid. Nogle perioder kommer de mere regelmæssigt end andre, og jeg kender tit ikke selv grunden til det, hvilket gør det rigtig svært at tale med andre om. Jeg har haft episoderne siden tidlig teenage-alder. Dengang skadede jeg mig selv, hvorefter selve tomheden forsvandt, men skyldfølelsen tog over.
Kan slet ikke finde ud af, om jeg skal lægge noget i det eller om det bare er (lidt voldsomme) humørsvingninger?
Anmeld