Så fik jeg fortalt mine forældre om min beslutning

og nøj hvor var jeg dog nervøs!

Jeg havde på forhånd skrevet ned hvad jeg ville sige, for at være sikker på at få alt med. Det var ret heldigt, for jeg nåede kun at læse de første par linjer før jeg blev helt overvældet af følelser og begyndte at tude. Det kom totalt bag på mig, da jeg normalt ikke har let til tårer.

Halvt snøftende fik jeg forklaret dem om alle mine overvejelser, og da jeg var færdig, gik der et halv minut ca. hvor de bare sad tavse. Så sagde min mor "jamen et eller andet sted vidste vi jo godt at du har overvejet det, så det kommer ikke bag på os",  og min far var enig med hende. Jeg kan ikke huske at jeg har nævnt det for dem før, men det har jeg åbenbart.

De sagde så, at de respekterede mit valg, og at de selvfølgelig ville støtte mig i det. 

Det var simptelthen den bedste reaktion jeg kunne få!!!

 hvor var det dejligt

B&J skriver:

 hvor var det dejligt

Ja, det var virkelig en lettelse at det gik så nemt!

Hvor skønt 

Mange gange tror man at ens beslutninger bliver modtaget helt anderledes end de virkelig gør, og man får gjort sig selv helt nervøs.

Gode forældre du har 

Nessie skriver:

Hvor skønt 

Mange gange tror man at ens beslutninger bliver modtaget helt anderledes end de virkelig gør, og man får gjort sig selv helt nervøs.

Gode forældre du har 

Ja man kan virkelig få kørt sig selv helt op. Det man forestiller sig, er næsten altid meget værre end virkeligheden..

Jeg er meget taknemmelig over at have så fantastiske forældre. Min far, hvis reaktion jeg frygtede mest, sagde at de "krydser arme og ben" for at det lykkes. Så det er bare super dejligt!

Daisy81 skriver:

og nøj hvor var jeg dog nervøs!

Jeg havde på forhånd skrevet ned hvad jeg ville sige, for at være sikker på at få alt med. Det var ret heldigt, for jeg nåede kun at læse de første par linjer før jeg blev helt overvældet af følelser og begyndte at tude. Det kom totalt bag på mig, da jeg normalt ikke har let til tårer.

Halvt snøftende fik jeg forklaret dem om alle mine overvejelser, og da jeg var færdig, gik der et halv minut ca. hvor de bare sad tavse. Så sagde min mor "jamen et eller andet sted vidste vi jo godt at du har overvejet det, så det kommer ikke bag på os",  og min far var enig med hende. Jeg kan ikke huske at jeg har nævnt det for dem før, men det har jeg åbenbart.

De sagde så, at de respekterede mit valg, og at de selvfølgelig ville støtte mig i det. 

Det var simptelthen den bedste reaktion jeg kunne få!!!

Ih hvor dejligt! Og sjovt du lige havde skrevet det nu, for jeg sad faktisk og tænkte på, lige at spørge i den anden tråd om du havde fået talt med dem. Men det er da bare fantastisk at de reagerede sådan!

Daisy81 skriver:

og nøj hvor var jeg dog nervøs!

Jeg havde på forhånd skrevet ned hvad jeg ville sige, for at være sikker på at få alt med. Det var ret heldigt, for jeg nåede kun at læse de første par linjer før jeg blev helt overvældet af følelser og begyndte at tude. Det kom totalt bag på mig, da jeg normalt ikke har let til tårer.

Halvt snøftende fik jeg forklaret dem om alle mine overvejelser, og da jeg var færdig, gik der et halv minut ca. hvor de bare sad tavse. Så sagde min mor "jamen et eller andet sted vidste vi jo godt at du har overvejet det, så det kommer ikke bag på os",  og min far var enig med hende. Jeg kan ikke huske at jeg har nævnt det for dem før, men det har jeg åbenbart.

De sagde så, at de respekterede mit valg, og at de selvfølgelig ville støtte mig i det. 

Det var simptelthen den bedste reaktion jeg kunne få!!!

BabyMus skriver:

Ih hvor dejligt! Og sjovt du lige havde skrevet det nu, for jeg sad faktisk og tænkte på, lige at spørge i den anden tråd om du havde fået talt med dem. Men det er da bare fantastisk at de reagerede sådan!

Ja det er det, det overraskede mig også meget at de tog det så pænt. Men det kom jo så heller ikke så meget bag på dem som jeg troede det ville.

dorthemus skriver:

Hvor dejligt!

Jeg husker også godt dengang jeg fortalte det. Min mor støttede mig i det fra starten mens min far blev vred og ikke forstod det. ..ikke så fedt vi blev næsten uvenner over det men da først min datter kom til elskede han hende fra starten og er det menneske, udover mig, hun rr tættest knyttet til

Pøj pøj

Det du beskriver, er præcis den reaktion jeg også havde frygtet fra min far. Det må bare være SÅ hårdt hvis ens forældre ikke bakker en op i så stor en beslutning. Men dejligt at det endte godt i dit tilfælde.