Anonym skriver:
Hej piger.
Jeg har noget jeg bare skal ud med.
Vi har lige fortalt familie og venner at vi venter os et barn til dec.
Familien tog det fantastisk.
Meen.. min kærestes venner.. puha den var værre.
Da vi fortalte det til dem i mandags, da vi havde inviteret dem til lidt hygge med film.
Da min kæreste så fortæller det er det kun den ene som ønsker tillykke flere gange, og virker glad. De andre to siger ikke et eneste ord. Både min kæreste og jeg snakkede en del om det da de var taget hjem.
Dagen efter får min kæreste denne besked fra en af de to der intet sagde mandag aften.
Mads, den følgende sms skal jeg bede dig om at læse og forstå. Samt at du ikke ringer, nævner det eller lignende om det jeg skal til at sige. For det her er nok det sværeste jeg nogensinde har skulle formulere mig. Hvilket gør at jeg simpelt ikke kan snakke om det uden at risikere at sige noget forkert.
Mads..
Vi har været venner i mange år, og i min verden er venner nogen der hjælper hinanden. Være det skidt som godt.. man bør sige sin mening. Hvis du virkelig ønsker det her barn, så vil jeg respekterer det. Men når jeg kender dig som jeg gør og den måde du siger tingene på så! Tvivler jeg stærkt på at du har så brændene ønskesom at få et barn. Det kræver ALT sin energi og hjerte at kaste sig ud isådan et projekt. Noget jeg er stærkt i tvivl om at du har. Tro mig jeg snakker af erfaring, et lille barn er opslidende og hårdt. Så hvis du virkelig vil det her, så lad mig føle det.
For så skal jeg nok støtte dig. Men indtil da, vil jeg bede dog om ikke at forvente nogen form for lykønskninger eller støtte ang. Dette. Jeg elskerdig Mads, derfor er jeg nød til at sige det her til dig. Kan moralsk ikke lade stå til. Tænk dig nu forhelved godt om. Det ER den største beslutning du nogensinde tager!
Jeg kan simpelthen ikke være mere skuffet over den beskyldning min kæreste får, og som om at jeg har taget ham ved næsen, og kun er min beslutning. Er en fælles beslutning, og ja hvilken ven er han lige med sådan nogle beskyldninger.
Synes på ingen måde vi skal bevise noget overfor ham.
Sorry den blev så lang, skulle bare af med det. :/
Jamen dog, sikke en ven....
Det er fint nok at han kommer med sådanne beskyldninger, med det mener jeg at, hvis det er den reele opfattelse han har af din kæreste så er det jo fair nok..
Men, for ja der er skam et stort men! Hvad er han for en ven der tænker at din kæreste ikke kan tage vare på sit eget eller et lille barns liv? Hvad er det for en ven der ikke støtter og er glad på sin vens vejne? Hvilken ven tænker overhovedet så nedladende om sin ven?
Helt ærligt, det er totalt langt ude at, kalde DET for et venskab, for det er det langt fra i min verden..
Det værste synes jeg egentlig er, at han ikke vil have din kæreste skal ringe til ham.. Ahva' kan du ikke stå ved dine meninger om mig, som en mand og høre på hvad JEG har at sige til dine beskyldninger?
Ham vennen fortjener intet mindre en den kolde skulder, samt en stor fed udelukkelse fra jeres liv... Han er ingen ven....