Min skønne Mikkel er snart 1 1/2 år!!!!
Er det ikke vildt?
Tænk at det allerede er så længe siden at vi var igennem de værste måneder i vores liv!

Han er den sejeste lille dreng jeg kender!
Han startede med at være en meget sensitiv dreng, der skulle ikke meget til at vælte hans verden og for meget stimulation udefra gav søvnløse nætter.
Men nu! Nu klarer han bare alt!
Der er fuld fart på ham fra han står op til han går i seng, vi har rigeligt at se til med ham
Han løber rundt! Kravler op på alt - og giver os dårlige nerver!
Hans motorik er fantastisk! Tænk sig at lægerne sagde at vi nok skulle regne med at han ville være bagud længe, at for hver operation han var igennem blev han "nulstillet"... det ved han bare ikke selv 
Han tog de første skridt lige inden han blev 1 år (korrigeret 10 mdr).
Han er nu omkring 74 cm og vejer vel 9,5kg.
Vi går til stimulastik som han elsker! Og selvom han er en lille fis ved siden af de andre børn, holder det ham ikke tilbage, absolut ikke!
Dagplejen elsker han! Han har stadig dobbeltplads, men hvor det i starten både var pga. sensitivitet og tarmproblemer, så er det nu "kun" tarmproblemerne der er der.
Når han er i legestue er han glad, leger og tumler. De første gange var han meget ked når han kom hjem, men nu er der ingenting.
I gæstedagplejen er han også bare på.
Ingen problemer med aflevering, han elsker når der sker nyt, så det er bare kram og farvel og så er han inde ved alt det spændende legetøj 
Han var afsted i en ny gæstedagpleje i mandag og da jeg hentede ham fik han så meget ros at jeg fik helt røde kinder 
Hans tarmproblemer er der stadig. Der er mange bleer hver dag og det er tyndt, så det løber tit ud i tøjet.
Vi holder ham fra alle mælkeprodukter og det ser ud til at hjælpe lidt. Vi venter på indkaldelse til sygehuset så vi kan få tjekket om han har mælkeallergi.
Vi er lige startet på ny mme og det har givet bedre nætter, han vågner stadig en enkelt gang om natten, men det tager vi med 
Hans sprog er ikke så fremskredent.... eller jo... han snakker MEGET! Men vi forstår bare ikke rigtig noget af det 
Han kan sige "av" og "varm" og ellers er det mest lyde som "buuuh"(muuh) "Ap ap" (raprap) og i den stil.
Men det kommer jo nok lige pludselig 
Vi har været til kontrol med hans øjne, da den ene pupil ikke rigtig udvider sig som den anden. Alt så pt. fint ud, men vi skal afsted om nogle måneder igen.
Mikkel blev taget med cup og den sad ned over det ene øje, så jeg tror det er det der er skyld i bøvlet.
Så er der vist ikke sket mere nyt 
Og så lige nogle billeder 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld