I mandags var jeg på klinikken for at få lavet HSU undersøgelse og få svar på diverse blodprøver.
Jeg havde været lidt nervøs for om HSU'en ville være ubehagelig, men jeg mærkede intet, og der var fin passage i begge sider, så det kunne ikke være bedre! Blodprøverne var også fine.
Så spurgte hun om jeg havde tænkt over hvornår jeg ville i gang med inseminationen. Jeg spurgte om jeg kunne nå et forsøg inden sommerferien, og det mente hun godt jeg kunne.
Så når min cyklus starter næste gang, så skal jeg i gang med det første inseminerings forsøg!!!
Jeg er jublende glad over endelig at kunne komme i gang med det som det hele handler om, og jeg har været et stort smil hele ugen. Det er SÅ vildt at jeg skal i gang lige om snart!!!
For længe siden besluttede jeg at jeg ikke ville fortælle familen om mine planer om at blive single mor, før efter de første læge samtaler, men FØR jeg gik i gang med selve insemineringen. Dvs. nu.
Jeg er helt vildt nervøs for især mine forældres reaktion. Mine to søstre ved godt at jeg har taget beslutningen og de støtter mig heldigvis 100% i det. De ved dog ikke at jeg snart skal i gang.
Men, mine forældre.. jeg har altid haft et super godt forhold til dem, og jeg er bange for, om det vil ændre vores gode forhold når de får det at vide. De vil uden tvivl blive meget chokerede over min beslutning, og jeg frygter især min fars reaktion, da han er temmelig konservativ i sine holdninger.
Men altså, det skal jo siges, så næste weekend tager jeg til Sjælland for at fortælle min forældre at jeg vil være single mor.
Hvornår fortalte i jeres forældre/familie om beslutningen, og hvordan reagerede de?