Minforevigt skriver:
Jeg fandt jo ud af at min mand har været mig utro for nogle dage siden.
Jeg smed ham ud på stedet. Han påstod at han ikke havde kunnet gennemføre med hende, fordi han var ved at finde ud af om han kunne få sine følelser tilbage for mig. Jeg opdagede det ved jeg fandt en side 2 af et brev han havde skrevet til hende. At han gerne så dem som et par. At han gerne ville flytte sammen, men ikke ligenu. Og at han gerne ville have 1 eller 2 børn med hende på sigt.
Hans forsvar var at han jo tydeligvis ikke havde sendt brevet og resten af det var smidt ud fordi der var hældt kaffe på. Han sagde han kun havde været hos hende en gang.
Men jeg savner ham. Meget, og jeg elsker ham stadig. Og hvorfor kan jeg ikke bare lade være! Jeg er højgravid og vi har andre børn også. Og jeg har ikke hørt et ord fra ham. Intet opkald ingen sms intet. Kun tavshed.
Da jeg smed ham ud og han kørte sagde han at han ville tage til sin bror. Men det gjorde han først dagen efter. Påstod han var hos en ven.
Dagen efter tog han til sin bror og jeg ved ikke om han er der endnu.
Han påstod den dag jeg opdagede brevet at han ikke har mere kontakt til hende. Men jeg tænker om det er løgn og om han flytter ind hos hende osv.
Jeg er bare så ked af det. Men ved også at ingen kan gøre noget. Forstår bare ikke han kan være så kold, især fordi jeg er højgravid og fordi han ved børnene er smadder kede af det. De forstår jo ikke hvad der sker og de savner far.
Jeg er bange for at gå helt ned. Har intet netværk og den eneste veninde der tålmodigt lytter bor på bornholm og mig på Sjælland. Så jeg er alene. Jeg kan næsten Ikke trække vejret af sorg. Jeg kan ikke rigtig sove. Kan ikke spise og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv.
Hvad skal jeg gøre? Har i nogen gode råd/værktøjer? Kæmper for ikke at kaste mig i armenene på ham og tigge ham om at komme tilbage. Savner ham sådan og har ikke spor lyst til at være alene. De her dage har været rigeligt alene for mig.
Undskyld det er så rodet, men har kaos i mit hoved.
Du har gjort det eneste rigtigt - at tage en flot og holdbar beslutning for dig og dine børn!
Han tog sig tid til at skrive et brev til en elsker... men tog sig ikke tid til at være ærlig overfor dig..... kan godt forstå du er knust. Du er nød til at vente på at hovedet falder til ro... først vil du være ked af det. Knust ogked... på et tidspunkt vil du føle enorm vrede og jeg lover dig at du på sigt vil tænke "hvorfor i alverdenen savnede jeg overhoved ham??"
men der findes ingen kur på knust hjerte...kun tiden kan klare det... giv dig selv lov til at være ked, giv den los når ungerne sover.
er sikker på du nok skal klare den - for du klarede at sende ham bort -det var der mange der ikke havde turdet 