Hej.
Jeg er lidt trist nu her, så kiggede lige mine ting igennem fra da jeg havde det værst - psykisk - og fandt mine digte/sange. De er meget personlige, og nu vil jeg prøve og dele lidt med jer af mine digte/sange: de handler om mig og svære tider jeg var igennem, håber i tager godt imod det. Det var min måde og håndtere det på.
Og så lige et 
til alle der har det svært.
Hvordan Ku' Du (Sluppet Fri).
Jeg undres stadig
hvad bundede dit had-i ?
Hvad får en mand til at slå en kvinde ?
Hvad var tankerne i dit sind ?
Eller kvinde vil jeg ikke sige;
da det started' var jeg jo kun en pige !
Du forsatte selvom du hørte mig skrige.
Hvorfor lod du det eskalere ?
Når du hørte mig græde: "Jeg kan ikke mere".
Men sandheden er at det bar' gjord' det værre.
Hvordan ku' det begynde efter så kort tid ?
Der var ingen tegn; ingen morbid fortid,
jeg havde ingen chance for at forudse din volds-side.
Jeg ta'r dig i mit forsvar
jeg ved det er bizart,
men jeg kan ikke forklar'
hvorfor, efter det ondt du har gjort mig.
Jeg har vel fortrængt,
mine indre illusioner er fucked up forvrængt.
Og jeg burde gå fra dig,
men den tanke har jeg aldrig tænkt.
Omkv.:
Jeg vil aldrig ku' forstå
hvordan du kunne slå ?..
Hvordan I ku' se på ?
Ventede bar' på at se det overstå.
Lå min fejl i kærlighed og tillid ?
Var meningen jeg skulle ende i voldsom stilhed ?
Sidder tilbage med følelsen af fejl i min sam-vit-tig-hed
men burde jeg føle skam-i-mit-sted ?
Jeg vil aldrig glemme
mit hoved vil altid huske den stemme,
men jeg kan tilgi'
for nu er jeg sluppet fri.
Jeg ved ikke hvordan fanden jeg har holdt ud
hver gang jeg stod forskud
for dit volds-vredes-vanvids-udbrud.
Begyndt at tro det var mig der var sindssyg
når jeg flygted'; jagtet gennem hus og by.
Dine kræfter ramte mig uden nåde
tja til sidst tænkte jeg bar':
"Jeg sku' vel dø på den ene eller anden måde
og der gik nok ikke længe før jeg ' væk herfra."
Den værste smerte du forvoldt
var ikke når du slog, nådesløst og koldt,
det var at du ku' gøre det mod mig du elsked'
så det ' ikke volden, men dét der fik tårerne til at vælt' ned.
Sanser stadig alt der gik galt,
værst da jeg var ved og blive kvalt,
ku' ikke se,
når du med en pude holdt mig fast mod lagnet,
hvad der nu sku' ske,
ku' "kun" mærke slagene.
Til sidst var det din rene mekanisme
og jeg havde opgivet at nå ind til din realisme.
Omkv.:
Jeg vil aldrig ku' forstå
hvordan du kunne slå ?..
Hvordan I ku' se på ?
Ventede bar' på at se det overstå.
Lå min fejl i kærlighed og tillid ?
Var meningen jeg skulle ende i voldsom stilhed ?
Sidder tilbage med følelsen af fejl i min sam-vit-tig-hed
men burde jeg føle skam-i-mit-sted ?
Jeg vil aldrig glemme
mit hoved vil altid huske den stemme,
men jeg kan tilgi'
for nu er jeg sluppet fri.
Du ønskede mig stadig død
der da du så mit blod flød..
Ja du fik mig til at cut'
ikke så mærkeligt jeg følt' jeg ingenting betød
når jeg blev behandlet som din private slut
og især ikke når jeg kun var en boksepude for din' stød.
Men alligevel er det noget jeg aldrig fortrød,
bar' selv på hemmeligheden og var i fucking nød.
De siger jeg har fået Post Traumatisk Stress..
Jeg kan ikke forstå mit liv uden en kæreste der gi'r mig tæsk.
Men det er vel ikke så sært
når alt hvad jeg har lært,
er at man smadrer den man har kær.
Så her står jeg tilbage med sår i mit sind
ved ikke om jeg helt lukker andre ind
i mit sindsforvirrede spind.
Jeg er fucked up efter alt det
og der skal ikke meget til,
men det har også gjort mig stærker'
selv om det har sat mange mærker,
så se jeg stadig er-her !
Omkv.:
Jeg vil aldrig ku' forstå
hvordan du kunne slå ?..
Hvordan I ku' se på ?
Ventede bar' på at se det overstå.
Lå min fejl i kærlighed og tillid ?
Var meningen jeg skulle ende i voldsom stilhed ?
Sidder tilbage med følelsen af fejl i min sam-vit-tig-hed
men burde jeg føle skam-i-mit-sted ?
Jeg vil aldrig glemme
mit hoved vil altid huske den stemme,
men jeg kan tilgi'
for nu er jeg sluppet fri.
/Tanja.
Anmeld
