Hvad bilder han sig ind!?

Jupiter skriver:

Jeg tænker som det første at man bare IKKE KAN regne med at folk holder sådan noget hemmeligt, selvom de lover det osv osv.

Hvis i selv har luftet det for nogle få, og så til en i familien, jamen så er risikoen for at det slipper ud der også, uanset om man synes det er okay eller ej.

Jeg forstår godt at du synes det er super irriterende, men omvendt: Skal det virkelig ødelægge jeres fantastiske situation og glæde, at nogle andre har lidt for travlt?

Umiddelbart synes jeg du spilder for meget krudt på det, og sket er sket. Hvis det er fordi du længes efter at kunne være midtpunkt med en dejlig nyhed (som en baby jo klart er!) - så glæd dig til i har besluttet et navn, og skal offentliggøre det for ALLE SAMTIDIG, i stedet for 

Nu luftede jeg det jo ikke til én i familien. Han sad og plagede om at få det af vide, og kom med hentydninger selvom jeg hele tiden gjorde det klart for ham at det ikke var hverken tidspunktet eller stedet.
Så på en eller anden måde har jeg det sådan, at når han selv vælger at blive ved med at spørge ind til det når han har fået en afvisning, så må han respektere at holde det hemmeligt.

Men nej, det skal bestemt ikke ødelægge situationen, og det gør det heller ikke Jeg er bare heller ikke særlig tæt med min kærestes familie og det kan måske også være grunden til at jeg føler det så grænseoverskridende som jeg gør....

- Meningen var jo også vi skulle gøre det offentligt for alle samtidig, men det er svært når der er en, der ikke engang ved det med sikkerhed, der går og siger det til samtlige familiemedlemmer :p

mth1987 skriver:

Kan sagtens forstå dine frustration vi havde også valgt at holde det hemmeligt indtil nf. Men da jeg bare havde det mega dårligt blev vi nødt til at sige det tidligt da vi sku holde jul med familien. Dog var der ingen venner eller bekendte der sku ha det af vide. Desværre valgt en at poste sin glæde over at vi ventede os på facebook. Og ja det er da dejligt folk bliver glade på vores vegne, og jeg havde heller ikke sagt vedkommende ikke måtte sige det videre. (Havde gået ud fra at vi selv fik lov at sprede det på facebook når vi var klar, men det er åbenbart ikk en selvfølge) men jeg blev sgu godt nok lidt muggen over det

Ja okay, den slår alligevel min
Det kan jeg godt forstå du blev mobset over!

Jeg kan sagtens forstå dig, det kan godt være det ikke er ondt ment, men for de fleste er det en rigtig stor og glædelig ting at blive gravid, og derfor ofte også en stor ting man glæder sig til at fortælle, jeg var da blevet vildt ked af det og skuffet, hvis jeg ikke selv fik lov til at fortælle det til folk som jeg havde lyst til. Synes så også det er enormt mærkeligt, at han fortæller det til Gud og hver mand, når han ikke en gang har hørt det fra jer endnu

Kære trådstarter,

Nu er skaden jo sket og jeg tror egentlig at jeg ville benytte erfaringen til at få en god snak med din mand om hvordan i holder al for grænseoverskridende familiemedlemmer lidt på afstand. Det bliver nemlig med garanti ikke sidste gang. Der er den første tid med baby og den senere barnedåb, hvor ens grænser let bliver overskredet fordi man er ny mor og kæmper med at finde sin rolle. Du har brug for at du og han står fælles front og det kan du godt begynde at forberede ham på. I skal til at være par på en helt ny måde. De vil blive ved med at overskrider dine grænser, medmindre du vælger at sætte dem inden i dig selv, men det kommer med tiden lige så stille.

hov fik vist lige skrevet en kæmpe plamamse.. Håber du kan bruge noget det.

Lotus86 skriver:

Jeg kan sagtens forstå dig, det kan godt være det ikke er ondt ment, men for de fleste er det en rigtig stor og glædelig ting at blive gravid, og derfor ofte også en stor ting man glæder sig til at fortælle, jeg var da blevet vildt ked af det og skuffet, hvis jeg ikke selv fik lov til at fortælle det til folk som jeg havde lyst til. Synes så også det er enormt mærkeligt, at han fortæller det til Gud og hver mand, når han ikke en gang har hørt det fra jer endnu

Det er meget meget mærkelig opførsel synes jeg. Og det burde være noget min kæreste og jeg skulle fortælle. Nu bliver vi i stedet ringet op eller konfronteret direkte fordi han har sagt det. Så er det dejlige og sjove ved at sige det ligesom gået af :-)er glad for at høre det ikke bare er mig der synes det er mærkeligt.

Kildebakken skriver:

Kære trådstarter,

Nu er skaden jo sket og jeg tror egentlig at jeg ville benytte erfaringen til at få en god snak med din mand om hvordan i holder al for grænseoverskridende familiemedlemmer lidt på afstand. Det bliver nemlig med garanti ikke sidste gang. Der er den første tid med baby og den senere barnedåb, hvor ens grænser let bliver overskredet fordi man er ny mor og kæmper med at finde sin rolle. Du har brug for at du og han står fælles front og det kan du godt begynde at forberede ham på. I skal til at være par på en helt ny måde. De vil blive ved med at overskrider dine grænser, medmindre du vælger at sætte dem inden i dig selv, men det kommer med tiden lige så stille.

hov fik vist lige skrevet en kæmpe plamamse.. Håber du kan bruge noget det.

Tak for rådet.

Jeg var dæleme også bleevt både sur, skuffet og ked af det. Jeg ville føle mig snydt for glæden og spændingen ved selv at få lov til at fortælle det!!

Hvis du så gerne ville holde det hemmeligt kunne du jo bare ha ladet være med at indrømme det og sige nej forhelvede! !! Og så var det vel stoppet der? Ingen kan jo tvinge jer til at sige det. Jeg kender dog godt til svigerfamilie der blander sig i alt, mine har været tæt på at ryge på bålet et par gange, for hvor er det dog frustrerende ikke at kunne have noget i fred. Selv herinde lure de med for tænk nu hvis jeg ikke lige fortalte dem alt :-S

Anonym skriver:

Ja, måske overreagerer jeg.
Jeg er helt sikker på at de ikke gør det for at være ondskabsfulde.
Ikke desto mindre synes jeg det er meget grænseoverskridende og ubehageligt. Specielt fordi det foregår bag min ryg

det forgår jo bag din ryg - fordi du ikke taler om det... og hvis du udsender signaler om irritation, så tør de sikkert slet ikke tale med dig om det.

De er hammer spændte og stolte - og kan slet ikke holde kæft af bare lykke. Og der er sgu da fedt!

Du kunne jo bare ha hold på at "du ikke er gravid" hvis det var fordi du havde en romantisk forestilling, om at skulle afsløre det med små sko eller scanningsbilleder

FrkHamilton skriver:

Hvis du så gerne ville holde det hemmeligt kunne du jo bare ha ladet være med at indrømme det og sige nej forhelvede! !! Og så var det vel stoppet der? Ingen kan jo tvinge jer til at sige det. Jeg kender dog godt til svigerfamilie der blander sig i alt, mine har været tæt på at ryge på bålet et par gange, for hvor er det dog frustrerende ikke at kunne have noget i fred. Selv herinde lure de med for tænk nu hvis jeg ikke lige fortalte dem alt :-S

Ja det kunne jeg. men så var han blevet ved og på et tidspunkt havde de andre hørt det og så var de også begyndt :-)