Jeg er gået i gang med de første forberedelser til en mulig frivillig ægdonation.
Jeg har selvfølgelig gjort mig en masse overvejelser gennem, ja nærmest de sidste ti år. Især omkring tanken om kendt/ukendt donor. Efter lovændringen sidste efterår kan man vælge at blive kendt donor, både som sæd og æg donor, og det betyder i hvert fald i min verden forskellen.
Jeg har igennem en årrække overvejet at donere æg, men har afvist tanken fordi man skulle være anonym og ikke ville vide hvem der fik ens æg og om der faktisk kom et barn ud af det. Jeg bryder mig ikke om usikkerheden. Jeg vil vide, om der er et menneske mere med mine gener, om mine børn har en 'halvsøskende' et eller andet sted. I skal ikke misforstå mig, det bliver aldrig MIT barn, jeg har det fint med at det ikke er mit barn og jeg føler absolut intet tilhørsforhold til det. Jeg afleverer jo bare en celle. Men jeg vil gerne træffe de mennesker, bare en enkelt gang, der kan blive potentielle forældre til mine gener. Jeg ved at jeg i årene der kommer vil tænke på det af og til, og jeg ville ikke bryde mig om usikkerheden ved at vide at der MÅSKE var et menneske et eller andet sted, der havde et lillebitte forhold til mig og mine. Jeg vil vide besked.
Sidst men ikke mindst, mener jeg det er en menneskeret at vide hvad man kommer af. Skal jeg være med til at skabe endnu et liv, skal han/hun have den mulighed som unge/voksne at opsøge sit biologiske ophav hvis de SELV føler behov for det, - jeg vil ikke donere æg som anonym, og fratage barnet den mulighed.
Hvad mener du?? Hvis du skulle være ægdonor, hvilke tanker ville du så gøre dig omkring dette her??
Anmeld