Gør jeg det rigtigt?

Min søn på 9 måneder er begyndt at sove SÅ dårligt om natten, det har stået på i omkring 3 uger
Sundhedsplejersken var her igår til 9 måneders besøget og efter aftale med hende, skulle natamningerne droppes og han skulle prøve at sove på eget værelse

Det har vi så prøvet i nat, han har selvfølgelig været vågen en del gange som han plejer
Det er ikke til at trøste ham når han ligger i sengen, han bliver helt hysterisk, jeg har derfor taget ham op, vugget ham, og så lagt ham ned igen, det fungerede fint de første 3-4 gange men da han vågnede ca 5.15 tog jeg ham op vuggede ham, han faldt næsten i søvn med det samme, men hver gang jeg lagde ham skreg han helt vildt, det tog mig 1 time og tyve minutter, hver gang jeg tog ham op, sov han nærmest med det samme igen. Men så lige så snart han b´lev lagt skreg han

Mit spørgsmål er så, er det forkert af mig at tage ham op og vugge, skal jeg forsøge at trøste i sengen selvom han skriger helt vildt?
Kom gerne med gode råd eller erfaringer

Min sp siger det kommer an på skrigene. 

Er det ulykkelig skrig, så skal man tage op og trøste, og ligge ned igen. 

Er det bare 'det her vil jeg ikke' skrig, skal man trøste i sengen. 

LSM skriver:

Min søn på 9 måneder er begyndt at sove SÅ dårligt om natten, det har stået på i omkring 3 uger
Sundhedsplejersken var her igår til 9 måneders besøget og efter aftale med hende, skulle natamningerne droppes og han skulle prøve at sove på eget værelse

Det har vi så prøvet i nat, han har selvfølgelig været vågen en del gange som han plejer
Det er ikke til at trøste ham når han ligger i sengen, han bliver helt hysterisk, jeg har derfor taget ham op, vugget ham, og så lagt ham ned igen, det fungerede fint de første 3-4 gange men da han vågnede ca 5.15 tog jeg ham op vuggede ham, han faldt næsten i søvn med det samme, men hver gang jeg lagde ham skreg han helt vildt, det tog mig 1 time og tyve minutter, hver gang jeg tog ham op, sov han nærmest med det samme igen. Men så lige så snart han b´lev lagt skreg han

Mit spørgsmål er så, er det forkert af mig at tage ham op og vugge, skal jeg forsøge at trøste i sengen selvom han skriger helt vildt?
Kom gerne med gode råd eller erfaringer

Jeg syntes det er meget både at ta brystet fra ham og lære at sove på eget værelse på en gang.. Det er to ting der betyder utrolig meget så jeg ville ta en ting af gangen...

Hvis du føler han ska op og trøstes så gør du det.. I ska begge ha det godt med det og børn græder af en grund..

det er helt  normalt at børn i den aldrer er urolige om natten i en priode, motorisk sker der ofte rigtig meget, de lære at kravle-sidde op og stå med støtte+ der også sker noget intelektuel..

så dette skal beabejdes om natten. hvilket jo er naturligt nok, at han vågner og søger dit fysiske nærværd og at blive ammet er en del af det.

om han græder lidt meget eller midt i mellem eller brok, er for mig lige gyldigt, et barn skal trøstes når det er ked.. længre er den ikke.

at flytte ham fra jer af + tage natamningerne i et hug ville for mig ikke være det rigtige.. da jeg mener det er et alt for stor omvæltning for barnet.

så jeg ville ikke lytte til sundhedsplejsken.. hun her ikke ret til at bestemme at det nu er tid at flytte på eget værelse..  ej heller hvornår du skal stoppe natamningen og hvordan.

der findes andre måder end kold tyrker metoden og ud af soveværelset metoden.

hvordan føles det for dig.. jeg rengner med du inderst inde mærker det er forkert for jer, i og med du spøger om råd her inde. så hvis du føler det forkert, så er det forkert. lige gyldigt hvad sp siger.

LSM skriver:

Min søn på 9 måneder er begyndt at sove SÅ dårligt om natten, det har stået på i omkring 3 uger
Sundhedsplejersken var her igår til 9 måneders besøget og efter aftale med hende, skulle natamningerne droppes og han skulle prøve at sove på eget værelse

Det har vi så prøvet i nat, han har selvfølgelig været vågen en del gange som han plejer
Det er ikke til at trøste ham når han ligger i sengen, han bliver helt hysterisk, jeg har derfor taget ham op, vugget ham, og så lagt ham ned igen, det fungerede fint de første 3-4 gange men da han vågnede ca 5.15 tog jeg ham op vuggede ham, han faldt næsten i søvn med det samme, men hver gang jeg lagde ham skreg han helt vildt, det tog mig 1 time og tyve minutter, hver gang jeg tog ham op, sov han nærmest med det samme igen. Men så lige så snart han b´lev lagt skreg han

Mit spørgsmål er så, er det forkert af mig at tage ham op og vugge, skal jeg forsøge at trøste i sengen selvom han skriger helt vildt?
Kom gerne med gode råd eller erfaringer

Jeg synes det lyder som tryghed, når han stopper med at græde og falder til ro, når han mærker dig. Derfor tror jeg, at jeg ville lytte til det, og tage ham op når han bliver urolig. Har I prøvet hvad der sker, hvis han ligger hos jer en hel nat? Tænker bare, at hvis han så sover bedre, så kan man med sikkerhed sige, at det er tryghed.

 

har han nightterror?

 

LSM skriver:

Min søn på 9 måneder er begyndt at sove SÅ dårligt om natten, det har stået på i omkring 3 uger
Sundhedsplejersken var her igår til 9 måneders besøget og efter aftale med hende, skulle natamningerne droppes og han skulle prøve at sove på eget værelse

Det har vi så prøvet i nat, han har selvfølgelig været vågen en del gange som han plejer
Det er ikke til at trøste ham når han ligger i sengen, han bliver helt hysterisk, jeg har derfor taget ham op, vugget ham, og så lagt ham ned igen, det fungerede fint de første 3-4 gange men da han vågnede ca 5.15 tog jeg ham op vuggede ham, han faldt næsten i søvn med det samme, men hver gang jeg lagde ham skreg han helt vildt, det tog mig 1 time og tyve minutter, hver gang jeg tog ham op, sov han nærmest med det samme igen. Men så lige så snart han b´lev lagt skreg han

Mit spørgsmål er så, er det forkert af mig at tage ham op og vugge, skal jeg forsøge at trøste i sengen selvom han skriger helt vildt?
Kom gerne med gode råd eller erfaringer

Jeg kan godt forstå at man vil prøve lidt når tingene ikke fungere, men måske det er lidt for meget for ham at tage bryst fra ham + han skal sove alene på en gang. 

Måske han skal have det lidt mere i etaper eller trappes ned

LilleChelle skriver:

Min sp siger det kommer an på skrigene. 

Er det ulykkelig skrig, så skal man tage op og trøste, og ligge ned igen. 

Er det bare 'det her vil jeg ikke' skrig, skal man trøste i sengen. 

Har faktisk lidt svært ved at høre hvad det lige er for et skrig
Han bliver mere og mere hysterisk selvom jeg prøver at trøste i sengen, så jeg ender altid med at tage ham op

Månsson skriver:

Jeg syntes det er meget både at ta brystet fra ham og lære at sove på eget værelse på en gang.. Det er to ting der betyder utrolig meget så jeg ville ta en ting af gangen...

Hvis du føler han ska op og trøstes så gør du det.. I ska begge ha det godt med det og børn græder af en grund..

Det skal siges at fra min fodende af sengen og så ind til hans seng på værelset er der "kun" 4 almindelige skridt og vi sover med åben dør.
Kan selvfølgelig godt være jeg skal prøve først at trappe ud af natamningen og derefter flytte ham på eget værelse
Grunden til sundhedsplejersken vil have mig til at trappe ud, er at han har taget et hop på sin vækstkurve, han har altid lagt over gennemsnittet, men er nu hoppet endnu højere op, han vejer 11,7 kg og er 74 cm lang 9 måneder gammel.
Og grunden til hun ville have vi skulle flytte ham på eget værelse var at det kunne være at han vågnede af vores lyde.
Men ja må forsøge at tage en ting ad gangen og starte med de natamninger

Tak for svar

raca skriver:

det er helt  normalt at børn i den aldrer er urolige om natten i en priode, motorisk sker der ofte rigtig meget, de lære at kravle-sidde op og stå med støtte+ der også sker noget intelektuel..

så dette skal beabejdes om natten. hvilket jo er naturligt nok, at han vågner og søger dit fysiske nærværd og at blive ammet er en del af det.

om han græder lidt meget eller midt i mellem eller brok, er for mig lige gyldigt, et barn skal trøstes når det er ked.. længre er den ikke.

at flytte ham fra jer af + tage natamningerne i et hug ville for mig ikke være det rigtige.. da jeg mener det er et alt for stor omvæltning for barnet.

så jeg ville ikke lytte til sundhedsplejsken.. hun her ikke ret til at bestemme at det nu er tid at flytte på eget værelse..  ej heller hvornår du skal stoppe natamningen og hvordan.

der findes andre måder end kold tyrker metoden og ud af soveværelset metoden.

hvordan føles det for dig.. jeg rengner med du inderst inde mærker det er forkert for jer, i og med du spøger om råd her inde. så hvis du føler det forkert, så er det forkert. lige gyldigt hvad sp siger.

Se mit svar til månsson

Ved ikke om jeg synes det er forkert, det med natamningerne har været "den lette" udvej. For i princippet burde han ikke have behov for at blive ammet 4-6 gange om natten, men det har jeg gjort, da det var det nemmeste, men det er jo lidt ris til egen røv.
Ang med at sove på eget værelse har jeg det heller ikke så svært da jeg med blot 4 skridt fra min seng er inde ved ham, da vores værelser ligger lige ved siden af hinanden og vi ligger med åben dør.
Men ja som jeg skrev til månsson så kan jeg godt se det nok er en stor omvæltning for min søn og jeg må starte med at cutte natamningerne