Når venindens børn er ustyrlige...

Alexander&Lærke skriver:

Min dreng på 5 er nu også noget af en vildbasse og virker også meget uopdragende hvilke jeg ikke syntes han er, grænsenen er blever brede end de var tidligere og han snakker heller ikke altid særligt pænt kan også finde på at sige skrid, hold kæft ovs. hvilke jeg dog kommentere, men syntes også kun han blevet vildere med årene end da han var 2 og 4. Tror du måske ikke det er fordi de er. Deres eget univers. Min er ihvertfald anderledes når han e ude end her hjemme. Også syntes også han er anderledes ved andres ting end sin egne.. 

Problemet er at de ikke er anderledes end hjemme, de smadre ting, kaster legetøj gennem stuen/køkken/gang, råber og taler virkelig virkelig grimt

 

Rigtig mange i vores omgangskreds har børn på 5-6-7-8 og det er slet ikke i samme stil som dette, selvfølgelig er drenge vilde, men dette er altså for vildt og for uopdragent,

Anonym skriver:

Jeg kan mærke at jeg bakker mere og mere ud, jeg kan simpelthen ikke holde det ud

Jeg har selv to drenge, og veninden har også to drenge, hendes er dog 5 og 7 hvor imod mine er 2 og 4

Men hendes er SÅ uopdragen, smider med ALT, råber af alt og alle og snakker generelt ikke pænt

Jeg kan slet ikke holde ud at besøge hende mere, men hun siger jo heller intet til dem og når hun gør, så kan de finde på at sige; Hold kæft, mor!

Jeg må vist indse at jeg har "tabt" en veninde, jeg har gentagende gange sådan lidt undren sagt; Hvordan er det de opføre sig / snakker?

Men hendes svar er; Jamen sådan er drenge jo

 

ØH NEJ!!

 

Men hvor er det da træls, både for hende men også drengene

 

 

Har i "mistet" veninder simpelthen fordi i var SÅ forskellige i hvordan i opdrager / sætter rollemodeller for jeres børn?

Jeg vil ikke lige komme med en lang smøre, men det jeg tænker er:

-Udover at sige til din veninde om de ikke er lidt ustyrlige, har du så spurgt ind til hvordan hun selv har det med det? om hun har brug for hjælp? forklaret hende hvordan du ser situationen med drengene?

Jeg tænker at hvis du bruger ordene "lidt ustyrlige" når du kommentere det, så er det jo ikke sikkert at hun opfatter det som om du synes de er meget ustyrlige og langt over grænsen?


-Hvis hun virkelig er en god veninde, så ville jeg personligt hjælpe hende. Hvis hun ikke sætter grænser, så ville jeg, når jeg var sammen med dem i mit eget hjem sætte disse grænser.



Synes det er synd at droppe en veninde pga. børnene. Tror ikke på at børn på den alder gør det for at være trælse. Jo til at starte med, men der må være en grund. Keder de sig når i er sammen? Ku i lave noget de synes er morsomt?

Sara. skriver:

Jeg vil ikke lige komme med en lang smøre, men det jeg tænker er:

-Udover at sige til din veninde om de ikke er lidt ustyrlige, har du så spurgt ind til hvordan hun selv har det med det? om hun har brug for hjælp? forklaret hende hvordan du ser situationen med drengene?

Jeg tænker at hvis du bruger ordene "lidt ustyrlige" når du kommentere det, så er det jo ikke sikkert at hun opfatter det som om du synes de er meget ustyrlige og langt over grænsen?


-Hvis hun virkelig er en god veninde, så ville jeg personligt hjælpe hende. Hvis hun ikke sætter grænser, så ville jeg, når jeg var sammen med dem i mit eget hjem sætte disse grænser.



Synes det er synd at droppe en veninde pga. børnene. Tror ikke på at børn på den alder gør det for at være trælse. Jo til at starte med, men der må være en grund. Keder de sig når i er sammen? Ku i lave noget de synes er morsomt?

Jeg vil ikke gå ind og opdrage på hendes børn, hun ved godt hvor slemt det er, der er flere der har påtalt det, det er ligemeget hvor vi er henne, hjemme, djurs sommerland, bio, strand what ever

Hun siger at det er noget hun har lært at leve med, de har været sådan i de 3 år jeg har kendt dem, det er bare gradvist blevet værre