Jeg er ikke helt vildt aktiv herinde, så måske er det lidt mærkeligt jeg skriver dette indlæg. Men jeg følger ret meget med herinde og læser om andres tanker, problemer osv. Så man føler jo nærmest man kender jer .....
Men jeg MÅ bare dele det her med nogen, og det skal være NU
I slutningen af marts lavede jeg en positiv gtest efter at jeg havde en SA i september sidste år. Så det var jo dejligt, men frygten for at det skal ske igen er der selvfølgelig.
Jeg havde så en meget lille blødning få dage efter og bestilte tid til en tryghedsscanning! Da jeg var til scanning d. 2/4 burde jeg have været 7+3 efter beregning med sidste mens første dag. Men da hun scannede mig var der kun fostersæk at se og hun sagde at jeg i hvert fald kun var 4-5 uger henne. Det fik jo alarmklokkerne til at ringe big time hos mig, og for satan hvor har der været uendelig lang tid til min opfølgende scanning idag.
Jeg lå og kiggede op i loftet og turde ikke se på skærmen før hun sagde "der er den".... Og det var den.... Den fiiiineste lille blob! Med det fineste lille hjerteslag og de fineste små luffer og noget der med lidt god vilje skulle forestille ben! Hold nu op hvor var det fantastisk!
Jeg havde ingen anelse om at man kunne se alt det så kort henne!
Og så var henne der scannede mig bare utroligt sød. Hun virkede virkelig som om hun selv synes det var et mirakel, selvom hun så det hver eneste dag. Vi fik også det den i 3-d, og selvom man godt nok skal koncentrere sig lidt for at se hvad det forestiller og hvad vej det egentlig vender, så er det da fantastisk at man rent faktisk kan se det!
Ja, som i nok kan se, er jeg meget begejstret
Frygten for at noget skal gå galt er der stadig, og den går nok aldrig væk. Men lige nu er jeg godt nok bare glad.
Tak fordi du så med.
Mille 8+1
Anmeld
