Fortrudt graviditet

tinasmor skriver:

Hvad tænker du vil være løsningen? For man kan jo sige, at barnet kommer om en måned - uden fortrydelsesret eller tilbagelevering

Jeg tror også, som en anden er inde på, at en adskillelse et stykke tid kunne være en ide. Der er jo ingen der siger, at det med 100 procent sikkerhed betyder I ender med at blive skilt. det kan jo netop være det der skal til, for at I finder ud af at i VIL hinanden.

Men hvis der ingen ændring sker (og det har der jo ikke været indtil nu selv om I godt ved, at det ikke fungere) så forbliver tingene jo det samme. Så et eller andet skal der jo ske.

 

Ja barnet kommer jo uanset hvad, jeg er bare så fyldt op af følelser og frustrationer og dårlig samvittighed at jeg næsten ikke kan se mig selv i øjnene. Jeg bebrejder mig selv for at have været så "letsindig" at blive gravid men havde vores forhold været så dårligt dengang var jeg heller ikke blevet gravid. Nu er der ingen vej tilbage og jeg må klemme balderne sammen og sætte mine egne behov for et godt forhold til side.
Som jeg tidligere har skrevet så har vores forhold altid været lidt turbulent men de sidste 6-7 måneder har det ændret lidt karakter, vi er blevet noget så modbydelige mod hinanden når vi skændes og det gør mig ked af det og får mig til at stoppe op og tænke at den er HEL gal. Vi skændes næsten kun om praktiske ting, jeg synes ikke han rører en finger (siger dog næsten aldrig nej når jeg spørger om han fx vil lave mad) men jeg vil have en ligeværdig mand som tager sin del af slæbet uden at jeg skal bede ham om det. Jeg føler jeg allerede har 3 børn for jeg skal sørge for alt (bevares, han skal nok handle el lign hvis jeg fortæller ham hvad vi mangler) men jeg orker ikke mere at uddele "ordrer" og være den eneste med overblik, jeg vil have fn mand der tager sin del af ansvaret og som Har overblik og deltager på lige kår som mig selv. Jeg ved ikke om det vil være en løsning at få nogle uger fra hinanden, aner ikke hvor han skulle flytte hen. Jeg er heller ikke i tvivl om at jeg inderst inde elsker ham, det er bare sur røv lige nu.

Først skal du have et kæmpe kram! Jeg kan godt huske hvordan jeg havde det da jeg var gravid med nr. 3...... - og det var ikke sjovt!

med hensyn til jeres forhold er der to ting der slår mig.

Det ene er at du mødte din mand da han var alkoholiker. Man taler om at en ægtefælle / kæreste til en alkoholiker er med-alkoholiker ( altså ædru!) og jeg tænker på om du er kommet ud af din " med - alkoholiker" rolle , dengang din mand blev ædru, eller om det er der kilden til nogen af jeres problemer ligger.

du skriver om dig selv at du er kontrolfreak, og træt af at have hele det praktiske ansvar. Jeg for lyst til at spørge: hvorfor skulle han dog begynde at gøre noget og tage ansvar? Du klare det jo super godt! Ja, ja, du brokker dig over det en gang i mellem, men du gør jo selv alt arbejdet.

 

jeg ønsker virkelig det bedste for jer! Og håber at I finder ud på den anden side, og møder hinanden " igen" i et forhold hvor jeres relation er anderledes end den er i dag.