Hej alle sammen
Jeg har sådan brug for at få luft.
Jeg er så træt af at jeg aldrig må gå give udtryg for at have fejlet/handlet forkert uden at få smidt i hovedet, at jeg jo ikke altid kan være perfekt og at mit barn ikke tager skade af at jeg træder ved siden af en ganng i mellem.
Jeg er ikke perfekt og er træt af ikke at måtte ærge mig over at have tabt hovedet, stille spørgsmålstegn ved om jeg handlede forkert i en given situation. Mit barns far og flere af mine venner, bagateliser altid mine følelser og tanker, fordi de synes jeg er for kontrolleret og for pædagogisk de mener godt man kan råbe af sine børn i ny og næ og det gør jeg tydeligvis ikke nok efter deres mening.
Men helt ærligt, så kommer jeg jo også til det og er langt fra altid pædagoisk og det vil jeg også have lov til at sige højt og blive sur på mig selv. Vi ønsker jo alle det bedste for vores børn og jeg bliver så gal på mig selv når jeg taber hovedet, da mit barn ikke fortjener det. Og hvad så om det sker sjældent, det er jo stadig ikke ok!
I den legestue vi kommer i, får jeg også altid smidt i hovedet at jeg da intet temperament har og den grundlæggende holdning er at jeg ikke kan tale med om det med at tabe hovedet og mangle overskud. Hvad ved de om det
Jeg må vel også have lov at synes det kan være svært og hårdt, selvom jeg i deres øjne, har mere overskud end dem
Jeg ville så gerne at jeg kunne blive mødt med lidt mere forståelse, jeg er jo som jeg er og jeg peger da ikke fingere af dem og siger de ikke må ditten datten dutten.
Ved ikke om noget af det her giver mening, men havde bare brug for at komme ud med det.
Anmeld
