Jeg kan godt forstå dig.. du har jo også oplevet enhvers værste mareridt. og du står jo lige midt i din sorg og føler at du ikke ved hvilket ben du skal stå på..
du har mistet din lille datter, og det er hårdt for dig, og det eneste du kan gøre ved det er at sørge, være ked af det, blive vred ind imellem. og det skal du også blive, tillad dig selv at have dage hvor du er sort seer og hvor du er ked af det, og tillad dig selv at have dage hvor du prøvet at fokusere på noget andet. det er jo helt normalt og naturligt i en sorgprocess..
jeg ville ønske at jeg skulle skrive noget der kunne lette dit sind, give dig ro og få dig til at få det bedre.. men det kan jeg ikke...
men jeg kan sende dig en masse tanker, en masse kærlighed, selvom jeg slet ikke kender dig. og sidst men ikke mindst, sende dig et ønske om at du kommer igennem din sorg, og kommer til at føle glæde ved dit liv uden din lille prinsesse...
for selvom hun ikke er hos dig fysisk, så er hun hos dig mentalt, hun VED du elskede hende fra da du fandt ud af at du havde de to streger på din test. hun ved at du vågede over hende mens hun levede, og at du vågede over hende efter hendes afsted til denne fysiske verden. derfor er hun stadig hos dig, fordi en mors kærlighed er ubetinget om barnet er der eller ej, og hun føler din kærlighed, både igennem de gode og de negative dage, igennem din sorg og smerte.. hun VED hun var og er elsket.. derfor har du ikke mistet hende... ikke rigtigt..
Anmeld
