Jeg sagde godt nok ja til vendingsforsøg, men svarer lige alligevel. 
Jeg var også nervøs for vendingsforsøget, men sagde ja fordi chancen for at de kunne vende hende i et snuptag jo trods alt var tilstede. Jeg tror de sagde til os, at det lykkes for ca halvdelen. Jeg kender selv flere hvor det er lykkedes meget, meget nemt. Og så kan man jo på et hvilket som helst tidspunkt under forsøget sige stop hvis det bliver for meget.
De følger barnet tæt imens. Min reagerede slet ikke på det - hun blev altså ikke stresset. Og så kom de til samme konklusion som dig; hun ville ikke vendes, så er der nok en grund til at hun ligger sådan - og så stoppede de med at forsøge.
Jeg synes det var ubehageligt, men det gjorde ikke ondt.
Det lykkedes så ikke, og jeg har det fint med, at det endte med PKS. Men jeg er glad for at jeg gav det forsøget, ellers ville jeg nok have spekuleret over, om det kunne være lykkedes, så jeg kunne have født normalt.
Anmeld