Ej piger, jeg skal bare lige juble lidt fra denne sky, som jeg pt. sidder oppe på!
Jeg havde været SÅ bange for Roses reaktion på lillebror. Hun er det første barn, barnebarn, oldebarn og er vant til at få al opmærksomhed. Plus jeg tidligere har oplevet, at hun blev ulykkelig, hvis jeg stod med et andet barn. Jeg var sikker på, at hun ville blive gal, ulykkelig og reagere negativt!
I dag kom svigerne hjem med hende, og hun spottede ham lige i L's arme, men løb straks hen til gaven på bordet (en søstergave - den var mere spændende 
).
Da de var gået, sad jeg med James i sofaen, og så ville hun op og sidde hos mig. Så gav hun sig til at ae ham i håret, "båtte" ham på næsen, og sad og fnisede over, at hun kom sin finger i munden på ham, når han lå og smaskede 
Det var også vigtigt for hende, at han fik sin sut, og hun skulle give ham den!
Resten af dagen har hun bare været lige så sød og interesseret. Hun har ikke været ked af, at vi havde ham på armen, og han skulle da også lige smage hendes legemad! (Ja ja, han snorkboblede bare, men hey )
Til aften måtte jeg gå fra bordet lidt før, fordi James søgte brystet, og efter amning lagde jeg mig med ham hud mod hud, hvor han lå på min mave og sov. Så kravlede Rose op i sengen til os og ville putte, og så lå hun i min arm og så Pingu på mobilen, imens L legede tornado og ryddede op i hele lejligheden. Hold kæft en hyggestund 
Dernæst fik hun lov at sidde lidt med ham (altså jeg holdt ham hen til hende), og det var bare så spændende at røre ved hans tæer, checke om han også have ble på, ae ham. Hun tog også meget kommanderende fat i L's hånd og førte den over på James' hoved, for far skulle altså også ae ham! Så krammede hun og nussede ham.
Hun kiggede på, da han blev skiftet til aften, og han skulle også være med, da hun blev skiftet. Og da vi sagde godnat, løftede jeg ham ned i tremmesengen til hende og spurgte, om hun ville sige godnat til lillebror, og så tog hun sutten ud af munden og kyssede ham på kinden Og så faldt hun prompte i søvn for en gangs skyld!
Ej, jeg er bare så lykkelig og stolt af min lille pige! 1½ år gammel, og så er hun bare så sød og kærlig og virker til klart at forstå, at han er en del af familien og en man passer på. Hun ved allerede godt hvem "Lillebror/James" er, og ja.. Tænk sig den forståelse hun har i den alder!
Jeg ved godt, at der kan komme en reaktion senere, men jeg er SÅ dødstolt over, at hun har taget det som hun har indtil nu!
