Jeg er ikke enig med min læge.

Jeg er sygmeldt fra job pga hvad jeg tror er arbejdsrealerteret stress/angst. Det er nemlig kun når jeg skal havde mail, tlf og møde kontakt med mit job min hjerne brænder sammen (jeg er sosu-hjælper). Det gør den så også rigtig godt flere timer før og jeg bruger også tid til at lande bagefter.

Jeg har været hos min læge 2 gange og scorer højt på hans skemaer for både stress/angst og depration, de skemaer ligner også hinanden volsomt meget. 

Ved første besøg tror jeg han hældte mest til at det var depration og nu er han volsomt i tvivl om det ikke er stress/angst.  Jeg er derfor blevet henvist til en Psykolog som jeg skal starte hos fredag i næste uge.

Jeg spurte min læge om fjernelsen af min homonspiral i febuar, kunne være medskyldig i jeg er væltet. Dette mente han dog ikke. Men han mente derimod at det med at lave baby skulle vente lidt, da det er en volsom belastning for en kvinde at være gravid.

Og det er der ! jeg er uenig  

For jeg har det jo fint nok ellers, elsker min familie og glæder mig over de ting mit liv ellers byder på. Jeg er ikke i tvivl om at jeg kan passe og pleje et barn og jeg er en fantastisk mor, kæreste, ven osv osv Jeg har sågar tænkt at det kunne være godt at havde en barsel at se frem til og dermed få fred fra mit arbejde også. (hved godt jeg skulle tilbage inden barsel, men hved ikke lige hvordan 

Hvad tænker i og har nogle stået i min sitruation ? Jeg har brug for at få belyst alle vinkler. 

Jeg er for øvrigt lige fyldt 39 (m 41) og mener ikke jeg har hele livet til at lade mit job (som tydligt fylder for meget) være skyld i hvordan jeg skal leve mit privatliv.

Vil lige sige at jeg har været glad for mit job, kollegaer og min nærmeste leder (måske ikke så meget den øverste)

Men vi (de fleste af mine kollegaer og jeg) har været kørt for hårt og  jeg har nok også for høje forventninger til mig selv, men jeg er god til mit arbejde, jeg skal bare havde tiden/roen til det, og det har jeg ikke haft. (jeg har også mange selvvalgte ansvarsområder, som der ikke er xtra tid til) 

Rodet indlæg men tror jeg fik det hele med 

 

Jeg tror ikke at din læge mener at du ikke kan tage vare på det lille barn, men nærmere hentyder til de 9hormon stressende, påvirkede måneder du skal rende rundt inden hihi

Jeg har haft en stress depression, og jeg havde meget svært ved at tage mig af mit barn... Jeg synes heller ikk du skulle blive geavid før du har det bedre....

Christina, nu uden spiral ;-) skriver:

Jeg er sygmeldt fra job pga hvad jeg tror er arbejdsrealerteret stress/angst. Det er nemlig kun når jeg skal havde mail, tlf og møde kontakt med mit job min hjerne brænder sammen (jeg er sosu-hjælper). Det gør den så også rigtig godt flere timer før og jeg bruger også tid til at lande bagefter.

Jeg har været hos min læge 2 gange og scorer højt på hans skemaer for både stress/angst og depration, de skemaer ligner også hinanden volsomt meget. 

Ved første besøg tror jeg han hældte mest til at det var depration og nu er han volsomt i tvivl om det ikke er stress/angst.  Jeg er derfor blevet henvist til en Psykolog som jeg skal starte hos fredag i næste uge.

Jeg spurte min læge om fjernelsen af min homonspiral i febuar, kunne være medskyldig i jeg er væltet. Dette mente han dog ikke. Men han mente derimod at det med at lave baby skulle vente lidt, da det er en volsom belastning for en kvinde at være gravid.

Og det er der ! jeg er uenig  

For jeg har det jo fint nok ellers, elsker min familie og glæder mig over de ting mit liv ellers byder på. Jeg er ikke i tvivl om at jeg kan passe og pleje et barn og jeg er en fantastisk mor, kæreste, ven osv osv Jeg har sågar tænkt at det kunne være godt at havde en barsel at se frem til og dermed få fred fra mit arbejde også. (hved godt jeg skulle tilbage inden barsel, men hved ikke lige hvordan 

Hvad tænker i og har nogle stået i min sitruation ? Jeg har brug for at få belyst alle vinkler. 

Jeg er for øvrigt lige fyldt 39 (m 41)  og mener ikke jeg har hele livet til at lade mit job (som tydligt fylder for meget) være skyld i hvordan jeg skal leve mit privatliv.

Vil lige sige at jeg har været glad for mit job, kollegaer og min nærmeste leder (måske ikke så meget den øverste)

Men vi (de fleste af mine kollegaer og jeg) har været kørt for hårt og  jeg har nok også for høje forventninger til mig selv, men jeg er god til mit arbejde, jeg skal bare havde tiden/roen til det, og det har jeg ikke haft. (jeg har også mange selvvalgte ansvarsområder, som der ikke er xtra tid til) 

Rodet indlæg men tror jeg fik det hele med 

 

hvis du har stress og bliver gravid, så lider din baby inde i maven... pga det homon der udløses ved stress...

 

Desuden så er folk med dep/stress i HØJRISIKO for at få en fødselsdep. oveni..... derfor er han bekymret...

Tag nu vare på dig selv, inden du begynder på baby... det har både du og baby bedst af

Mettefpigen skriver:

Jeg har haft en stress depression, og jeg havde meget svært ved at tage mig af mit barn... Jeg synes heller ikk du skulle blive geavid før du har det bedre....

Ja men jer er ret sikker på jeg ikke har en depration.

Min mand har haft det og min store datter har det og det er sq ikke sådan jeg har det over hoved.

Jeg er jo ret sikker på, at sagde jeg op ville det forsvinde. Men frygten for det dukker op over for noget andet, er der helt klart så jeg vil havde hjælp til at takle det. Så jeg kan styre det.

Lugter det langt væk af kontrolfreak på gladt is ?

 

optimistmor skriver:

Jeg tror ikke at din læge mener at du ikke kan tage vare på det lille barn, men nærmere hentyder til de 9hormon stressende, påvirkede måneder du skal rende rundt inden hihi

Ja det er meget muligt at det er noget homonræs han hentyder til 

gædde/gitte skriver:

hvis du har stress og bliver gravid, så lider din baby inde i maven... pga det homon der udløses ved stress...

 

Desuden så er folk med dep/stress i HØJRISIKO for at få en fødselsdep. oveni..... derfor er han bekymret...

Tag nu vare på dig selv, inden du begynder på baby... det har både du og baby bedst af

Jeg læser hvad du skriver.

Kan godt forstå det kan være svært at lægge et ønske på hylden om et barn mere, når du nu ikke selv føler at det er der, problemet ligger. Men arbejdsrelaterede problemer kan meget hurtigt komme til at fylde mere og mere, og så går det nemt ud over familien.. ¨

Er sikker på din læge ikke siger det for at bremse dit ønske om barn nr.2, men fordi det er det der oprigtigt er det bedste at gøre.

Mon ikke du hellere skulle fokusere på at komme væk fra dit arbejde, og få det godt.
Ellers ligger problemerne der jo bare igen når du vender tilbage fra barsel nr.2....

Jeg tror jeg ville, starte ved psykologen og lige se hvordan opstarten går. Ved selv hvor hård det er med sygemeldinger og stress ved kommunen. Men selvfølgelig skal job ikke styre privatlivet, men stress er en del af privatlivet. Det vigtigste er at lytte til sig selv og passe på, med så mange ting som er så flyvske lige nu, kunne det give yderligere stress og Press med en graviditet

Vil du snakke er du velkommen til at skrive privat, kender fra mig selv om det at stå med sygdom, graviditet og andres meninger.

Christina, nu uden spiral ;-) skriver:

Jeg læser hvad du skriver.

godt så

 

Kan godt forstå hvis du er mullen over lægens udtalese...men han er jo læge... han SKAL sætte dig først.... når du får baby, så skal alle sætte baby først.

Vi under dig alle sammen at blive gravid med en lille engel... men det er bare en russiskroulette når man er syg i sindet. Jeg har selv været der.... helt derude hvor jeg ikke gik i bad, ikke spiste, sad bare og gloede,var bange for mennesker og overvejede at bruge køkkenknivene til andet end at hakke salat... fordi jeg ikke lyttede til min krops advarsler. Jeg var for stolt til at indrømme at jeg ikke magtede mit job, og måtte betale prisen

I dag er jeg jo rask... men min læge sagde den gang også " vent 3 år med børn, så du er helt ovenpå" ... det var nu ikke noget problem for jeg havde ikke lyst lige der...