Jeg synes lige jeg vil dele den her med jer, da jeg faktisk for engangs skyld føler at jeg har "vundet" en lille kamp herhjemme (det sker sjældent) 
Vi har længe været enige om fornavn og efternavn til vores bebs, men rækkefølgen af de to mellemnavne har været et issue. Ingen af os ville give sig.
I går snakkede vi så om det igen, og jeg tilbød at han måtte bestemme hvis jeg måtte bestemme fornavnte på vores næste barn 
Det ville han (selvfølgelig) ikke være med til, så han kom med følgende forslag:
"Du får lov at bestemme rækkefølgen af mellemnavne nu, på betingelse af at vi kan aftale at hvis næste barn er en dreng, så skal han hedde X" (X = et navn vi har haft stående på vores fælles navneliste længe).
Dvs. jeg har fået min vilje mod et forslag som, for det første måske aldrig bliver aktuelt, og for det andet allerede er helt fint med mig 
Det er da lidt dejligt at få sin vilje på den måde, ikk? 
Anmeld