DitteFisk skriver:
Så kom klumpfisken til verden! 
D. 2. April havde vi tid til igangsættelse, men meget tidlig morgen, kl 4 vågner jeg med veer. Jeg har tidligere troet at jeg har haft veer, da der er kommet kraftige plukveer rimelig regelmæssigt, men denne gang var jeg ikke i tvivl. De var anderledes og gjorde (om muligt) mere ondt. Gode tegn!
I starten kommer de med 7-8 minutters mellemrum, og jeg vækker min kæreste, og siger at der er noget igang. Han sover videre til kl 6 da han ligeså godt kan være frisk og udhvilet. Jeg kan ikke sove. Lidt senere står jeg op og rydder lidt op, men nu kommer veerne kun hvert 10. Minut og jeg bliver pludselig bange for at de går i sig selv, men de bliver dog stadig kraftigere. Kl. 8 tager min kæreste min søn i børnehave mens jeg ringer til fødegangen. De synes godt jeg snart kan komme ind (da jeg er andengangsfødende og sidst gik det forhåndsvist hurtigt). Jeg vil dog godt lade gå en time mere, og så tager vi derind.
Vi kommer ind på fødegangen kl 9.30, hvor det viser sig at jeg er 4 cm åben. Fint nok. Vi får aftale i stand om at min søns tante henter ham fra bh senere. Jeg får klyx.... stor udrensning.. super lækkert... ad. Mine veer kommer stadig ikke så hurtigt efter hinanden. Vi bliver vist ind på en fødestue med fødekar som jeg har ønsket. Badet er virkelig dejligt og jeg får dejlige ve-pauser, hvor vi kan snakke løs - jordemoder, min kæreste og jeg. Men får at sætte lidt skub i veerne beslutter jeg at jeg nok hellere må rejse mig og gå lidt rundt. Jeg står så ved vinduet og får en rigtig kraftig ve hvor jeg midtvejs mærker et kæmpe indvendigt 'plop' og så er vandet gået i en stor skylle! Nu er kl 12.12, og herefter går veerne for alvor igang. Der er stort set ingen pauser og de er meget smertefulde! Jordemoder og min kæreste er gode til at rose mig undervejs, selvom det er svært at styre vejrtrækningen med den ve-storm!
Det føles som om der går længe med alle de veer oveni hinanden, og jeg tænker mange gange over hvorfor jeg nu lige valgte at gøre dette her ved min krop igen! Tænkt at man kan overleve så stærke smerter! 
Da jordemoder undersøger mig er jeg 8 cm åben. Meget hurtigt efter får jeg pressetrang, men må forsøge at holde igen - hvilket jo praktisk talt næsten er umuligt! Og efter nogle slemme tilbageholdte presseveer er jeg simpelthen nødt til at presse med, og jeg kan mærke at jeg får hovedet presset godt frem i veerne. Veerne føles ikke nær så slemme når jeg presser, da de er til at arbejde med. Det smertefulde er dog at jeg mærke hvor ondt det har tænkt sig at gøre at få det skide hoved ud! Jeg kommer ikke tilbage til fødekarret, men ligger på siden og på ryggen i sengen. Min kæreste hjælper til med at holde mit ben og kommer med opmuntrende ord undervejs.
Presseveerne står på næsten en time og endelig kommer det store hoved ud! Det gør jo siindsygt ondt og jeg har det som om jeg brister fra den ene ende til den anden! Jeg får bagefter at vide at baby havde sin hånd oppe ved sin hage.. avav.. I næste ve kommer kroppen, kl 15.25. Kæmpe lettelse! Og min tykke, blå klumpfisk med fosterfedt og blod kommer op på mig! Hold kæft hun er lækker! Jeg hulker af glæde og min kæreste kysser mig. Og til både min og min jordemoders overraskelse er jeg ikke bristet så meget som vi troede.
Et par timer efter får vi vores lille/store vidunder vejet og målt til 4400g og 54cm ren lækkerhed!
