Det goer den uden tvivl. Baade en masse droemme, men ogsaa en masse overvejelser om hvordan man selv vil goere tingene. Og det synes jeg er en god ting. At taenke over hvilken slags mor man selv gerne vil vaere. Og hvordan man godt kunne taenke sig at goere tingene. Som et udgangspunkt.
Fordi som altid kan der vaere langt fra ord til handling. Der kommer ogsaa bare de haarde dage hvor boernene bare slet ikke reagerer som der staar i boegerne eller hvor du er for traet til at vaere den super paedagogiske mor med den store taalmodighed. Og saa viger man maaske fra det man havde bestemt. Men det er ogsaa helt iorden. Udover at det er fantastisk at vaere mor til verdens bedste og smukkeste barn (Vi faar jo allesammen lige praecis det allerbedste barn
) saa er det ogsaa nogengange haardt.
Og det med at se kaeresten som far, ja, det er rigtig spaendende. Men kaereste havde ikke den store interesse i boern foer han selv blev far. Havde aldrig rigtig holdt nyfoedte eller sat sig og leget med de lidt stoerre.Og han har alligevel virket superprofessionel fra dag 1. For med dit eget barn ved du bare lige praecis hvordan bleen skal skiftes og hvordan hovedet skal holdes.
Jeg bliver stadig nervoes over at skulle holde andres nyfoedte babyer, men mine egne kaster jeg naermest rundt uden den mindste nervoesitet.
Anmeld
