Arhhhhhhhhhhhhhhh... Den teenager!!! (dreng 15 år)

Jeg kan desværre ikke komme med gode råd og fortælle at det bliver bedre - derimod kan jeg sige at min storebror på lige knap 22 som stadig bor hjemme, stadig ikke hjælper til. 

Jeg advarer dig bare 

rikkeregnbue skriver:

Jeg kan desværre ikke komme med gode råd og fortælle at det bliver bedre - derimod kan jeg sige at min storebror på lige knap 22 som stadig bor hjemme, stadig ikke hjælper til. 

Jeg advarer dig bare 

Har han lært at hjælpe til? Lært og set at far og mor laver lige meget og der ikke er skarpskåret kvinde- og mandearbejde? Ell har han aldrig hjulpet til ell skullet hjælpe til?

Kloster skriver:

Har han lært at hjælpe til? Lært og set at far og mor laver lige meget og der ikke er skarpskåret kvinde- og mandearbejde? Ell har han aldrig hjulpet til ell skullet hjælpe til?

Han har lært at hjælpe til, men kun af vores mor da vi er skilsmissebørn 

Lige en self er det en periode. Tager man f.eks mine søskende og jeg. Min storesøster var umulig og er det stadig (29 år) jeg har altid hjulpet til derhjemme og med garanti også mere end de fleste teenagere. Fra jeg var ca 13 år havde jeg et par gange vasket op, støvsuget og ryddet op og det blev åbenbart en vane for mine forældre så det endte med at blev dette ikke gjort dagligt inden de kom hjem fra arb. Så var de sure og mobset resten af dagen. Oveni jeg jo også lige havde mine to dage om ugen hvor der skulle vaskes op efter aftensmaden, som oftes endte ud i 4 dage om ugen fordi min søster ikke gad.
Min lillebror tjah tror det eneste han gjorde fra han var 9-15 år var at gå ud med skrald. Og da han blev 15 hvor ingen af os søstre boede hjemme mere lavede han ikke en hudende fis.
Jeg har aldrig turde sige nej til mine forældre, så oprøret bestod i ting som de ikke vidste, som at køre på knallert, butikstyveri,feste uden de vidste det. Sagde jo bare jeg sov hos en veninde.
Nå men det jeg ville fortælle var at det er helt rigtigt at nægte internet og at han selv må stå for tøjvask af sit eget tøj. For når han ikke har mere rent tøj så er det bare ærgerligt. Det er den eneste måde man kan komme ind til dem. Og de lærer hvor meget mor rent faktisk laver for dem. Men du må holde i. Selvom det er hårdt.

Og når han kommer med de ubrud at han har været på arbejde og er træt og har ondt i hovedet jamen så siger du ja jeg har også været på arbejde og synes at i skal hjælpe hinanden så. Og hvis han ikke vil tømme opvaskemaskinen jamen så må han lave mad. og så sætte det op på den måde? for enten eller. og man må være hård og kontandt. det er den eneste måde man kan komme ind til en teenager på. For det er nemlig i den alder de skal rustes til at kunne klare sig selv.

wamse skriver:

Som mor til 2 drenge på 20 og 17 år, kan jeg fortælle at det er normalt, og det går over

Men det er vanvittig hårdt når det står på, så er trodsalderen en piece of cake ved siden af

Ooooooh nooooooooooooooo.....

Vær sød at sige at det KUN vare 5 min !!!!

Kloster skriver:

Ja har faktisk 2 teenagere + en 9 årig i huset, men den størete på 15 år driver mig til vanvid!!

Rasmus er 15 år, Nicolaj på 13 og Mads på 9 år. Chok er det det anstrengende tiltider....

Rasmus er simpelthen Såååå hård at prøve at arbejde sammen med. For filan da hvor det er hårdt...

Lige for tiden vil han bare intet lave i hjemmet. Altså ligesom INTET... Vi har altid skulle hjælpe hinanden i hjemmet, men nu er han hverken til at hugge ell stikke i. Jeg prøver virkelig på at være den voksne, men han kan da lige trykke på min umodne knappe og jeg bliver så vred...

Når jeg har lange vagter på arbejdet og skal hente Mads, forventer jeg som et samarbejde der altid har været der, at de store lige ordner opvaskemaskinen som det mindste. Nope intet var lavet i går og da jeg sagde til ham, da jeg kom hjem kl 16, at han lige kunne ordne opvaskemaskinen, ville han fucking ikke lave det. Han var fucking ligeglad med den fucking opvaskemaskine. Han havde fucking været på arbejde i 2 timer og han var fucking træt, da han kom hjem.

Jeg sagde så, jamen vi kommer da til at spise så sent, hvis jeg igen i dag skal til at lave det hele selv osv osv. Det var han fucking ligeglad med, for han havde fucking kvalme og ondt i hovedet.

FINT!!! Så gør jeg det selv. Jeg lavede taco som jeg havde planlagt, men Rasmus fik ikke noget. Blev simpelthen så gal på den møg-teenager, at han fucking kunne tage et fucking stykke rugbrød, hvis han var fucking sulten!

I dag sagde jeg til ham, at jeg synes, han skule tænke over sin rolle i familien og tænke over om ikke det bedst kunne betale sig at spæde lidt til alle sammen i familien.

Jeg spørger igen her i eftermiddag, om han ikke lige kunne ordne opvaskemaskine og gå ud med skraldespanden... (nu kom alle de fucking-ord så ikke mere) men Nej det gad han ikke.

Så jeg bad ham om at slukke for sit net. Kan jo umulig ikke nyde godt at hjemmets ydelser, når man ikke vil spæde til og deltage. Jeg sorterede også hans beskidte vasketøj fra i en bunke på gulvet og lagde det rene i en bunke på bordet - bad ham om at fjerne det og infomerede ham om, at han selv stod for denne del af arbejdet nu....

Arhmen.... Han tog lige begge bunker og (godt nok) lagde det sammen og ind i sit skab....

For ind i helvede det er anstrengende........

Det endte så med at Nico igen ordnede opvaskemaskinen og jeg gik ud med skraldespanden. (Mads var ikke hjemme)

Det er ikke så meget lige med opvaskemaskinen, men mere at deltage i hjemmets opgaver, som vi da alle skal. Jeg synes det er en selvfølge at de laver lidt, når jeg har lange vagter. Det er fandeme ikke noget hotel. Især Rasmus er nærmest på kurophold og jeg føler, han er blevet en rigtig forkælet møghvalp. Og det har han sgu da aldrig været. Det er total protest...

Vær venlig at fortælle mig at det er NORMALT og at DET GÅR OVER...

Nu kender jeg ikke selv noget til det, da jeg endnu ikke har børn..

Men kom til at tænke på det her billede, som florere rundt på facebook i øjebkikket

 

 

Uh det er vist mere end normalt kan tydeligt huske hvordan jeg selv var i en periode og flere veninder og familiemedlemmer har haft meget lig det du beskriver, og nogles periode varer længere end andres. Tror det er meget normalt at have en periode hvor man lever i sådan en bobbel
Synes nu du gjorde det helt rigtige og selvom det lyder som en utrolig hård periode med teenager børn, fik man alligevel lige smilet frem i din beskrivelse af situationen, og håndtering

Skal dog siges jeg tidligt selv vaskede alt mit tøj, og hjalp til bla i form af at gøre rent på det fælles badeværelse som var i kælderen hvor chef havde værelse, selv om jeg en gang imellem ikke gad og gjorde det i protest  

Becks skriver:

Nu kender jeg ikke selv noget til det, da jeg endnu ikke har børn..

Men kom til at tænke på det her billede, som florere rundt på facebook i øjebkikket

 

 

Minder mig om det her citat:

Børnebørn er belønningen for ikke at tá livet af sine teenagebørn

Kloster skriver:

Ja har faktisk 2 teenagere + en 9 årig i huset, men den størete på 15 år driver mig til vanvid!!

Rasmus er 15 år, Nicolaj på 13 og Mads på 9 år. Chok er det det anstrengende tiltider....

Rasmus er simpelthen Såååå hård at prøve at arbejde sammen med. For filan da hvor det er hårdt...

Lige for tiden vil han bare intet lave i hjemmet. Altså ligesom INTET... Vi har altid skulle hjælpe hinanden i hjemmet, men nu er han hverken til at hugge ell stikke i. Jeg prøver virkelig på at være den voksne, men han kan da lige trykke på min umodne knappe og jeg bliver så vred...

Når jeg har lange vagter på arbejdet og skal hente Mads, forventer jeg som et samarbejde der altid har været der, at de store lige ordner opvaskemaskinen som det mindste. Nope intet var lavet i går og da jeg sagde til ham, da jeg kom hjem kl 16, at han lige kunne ordne opvaskemaskinen, ville han fucking ikke lave det. Han var fucking ligeglad med den fucking opvaskemaskine. Han havde fucking været på arbejde i 2 timer og han var fucking træt, da han kom hjem.

Jeg sagde så, jamen vi kommer da til at spise så sent, hvis jeg igen i dag skal til at lave det hele selv osv osv. Det var han fucking ligeglad med, for han havde fucking kvalme og ondt i hovedet.

FINT!!! Så gør jeg det selv. Jeg lavede taco som jeg havde planlagt, men Rasmus fik ikke noget. Blev simpelthen så gal på den møg-teenager, at han fucking kunne tage et fucking stykke rugbrød, hvis han var fucking sulten!

I dag sagde jeg til ham, at jeg synes, han skule tænke over sin rolle i familien og tænke over om ikke det bedst kunne betale sig at spæde lidt til alle sammen i familien.

Jeg spørger igen her i eftermiddag, om han ikke lige kunne ordne opvaskemaskine og gå ud med skraldespanden... (nu kom alle de fucking-ord så ikke mere) men Nej det gad han ikke.

Så jeg bad ham om at slukke for sit net. Kan jo umulig ikke nyde godt at hjemmets ydelser, når man ikke vil spæde til og deltage. Jeg sorterede også hans beskidte vasketøj fra i en bunke på gulvet og lagde det rene i en bunke på bordet - bad ham om at fjerne det og infomerede ham om, at han selv stod for denne del af arbejdet nu....

Arhmen.... Han tog lige begge bunker og (godt nok) lagde det sammen og ind i sit skab....

For ind i helvede det er anstrengende........

Det endte så med at Nico igen ordnede opvaskemaskinen og jeg gik ud med skraldespanden. (Mads var ikke hjemme)

Det er ikke så meget lige med opvaskemaskinen, men mere at deltage i hjemmets opgaver, som vi da alle skal. Jeg synes det er en selvfølge at de laver lidt, når jeg har lange vagter. Det er fandeme ikke noget hotel. Især Rasmus er nærmest på kurophold og jeg føler, han er blevet en rigtig forkælet møghvalp. Og det har han sgu da aldrig været. Det er total protest...

Vær venlig at fortælle mig at det er NORMALT og at DET GÅR OVER...

Ej hvor jeg glæder mig  Dejligt med noget at se frem til eller NOT. 2 drenge som rammer den alder samtidig  Hvordan skal det mon gå ??

hæng i , hold ud vi har vel alle været umulige teenager på et tidspunkt og kan huske min mor har berettiget det samme om mine brødre.

ville blive ved som du gør, forlange han tiltager i rimelig omfang. Man må yde for at nyde. Ellers forsvinder privilegerne som Computer osv. Syntes dog det med maden var strengt nok.

men igen er sikkert på vi alle kan havne der med en krops umulig teenager

Maja84 skriver:

Minder mig om det her citat:

Børnebørn er belønningen for ikke at tá livet af sine teenagebørn

Haha ja