Graviditet er nemt : enten er man heldig eller fuld af løgn!

-Sigrid- skriver:

Jeg tror det var FrøkenJ som sagde for et par år siden noget i stil med "Så fordi børn sulter i Afrika, må jeg ikke sige jeg er sulten"... Det syntes jeg egentlig er ret godt ramt

Jeg er fandme så klog  Ej, gas. Men jeg synes nemlig man har fuldt ud ret til at klage sig over sin situation, selvom andre i princippet har det værre. Jeg HADER at være gravid den her gang, fuck det er ikke sjovt. Fysisk er det et helvede! Og det skal jeg hjertens gerne give udtryk for, selvom jeg ved, at mange ville ønske, at de stod i mit sted Det får jeg det jo ikke bedre af..

LuLy skriver:

Undskylder lige på forhånd for et rimelig negativt indlæg. Har bare brug for at komme UD med det

Jeg har en af de der dage hvor det bare er FORFÆRDELIGT at være gravid. Jeg synes generelt ikke at det er hyggeligt at være gravid og det kommer jeg aldrig til at synes. Jo, i små glimt når min kæreste sidder og snakker med maven osv. Men thats it. Men det må man ikke sige højt. For når jeg siger sådan, så siger folk "ej du har jo så lille en mave og tænk på dem der tager 25 kg på og har bækkenløsning". JA der er da mange der decideret lider under en graviditet og som da sikkert har det værre end mig. Men betyder det så at jeg ikke må brokke mig? Det synes jeg ikke er fair.
Og bare fordi jeg "kun" har taget 7 kg på og det hele sidder på maven, så har jeg altså stadig 2,5 kg baby i maven og det er sgu tungt.

Er det bare mig der er et pive hovedet? Er jeg virkelig den eneste med en forholdsvis problemfri graviditet som alligevel ikke stråler af lykke og velbehag hver dag?

jeg har haft en nem graviditet helt frem til uge 25 hvor vandet i kroppen startede. min eneste gene har været det vand i kroppen jeg har nu som giver stive fingre som sover prikker og snore og rigtig ømme ben, knogler og led... jeg tror også jeg har fået brokket mig nogle gange hvor nogle har tænkt at jeg er en af de heldige.

men hvis jeg vil brokke mig så gør jeg det sku. det mit første barn og jeg har haft svært ved at se mig selv i denne gravide krop og forandringer. jeg var ikke engang rigtigt glad udadtil indtil nf scanningen..

selv om man ikke har de store problemer så syntes jeg stadig man må brokke sig hvis man føler man har noget at brokke sig over. der trods alt ingen andre der har været i min krop og ved hvordan min krop er belastet af alt det vand jeg har nu og ikke mindst mine led. så den med : tænk på dem der brækker sig og har bækkenløsning. de får afvide de kan stikke den skrot op

Vi er alle forskellige og det er graviditeter også. Hvad der kan være nemt og skønt for den ene kan være død og pine for den anden. Derfor skal folk bare holde deres K*ft!

I min første graviditet fik jeg bækkenløsning i uge 19-20 stykker og måtte sygemeldes fra arbejdet. Der var MINUS forståelse!!  Jeg havde så ondt og var så immobil så det halve kunne være nok.

I min anden graviditet lå jeg med DØGN kvalme fra uge 7 og frem til uge 21... hvorefter jeg fik bækkenløsning og svimmelshedsanfald. Havde SÅ svært ved at nyde min graviditet. Havde svært ved at tage mig ordentlig ag min lille dreng. Og følte mig som den dårligste og kedeligste kæreste

Man må godt have ondt af sig selv!! Det skal folk slet ikke blande sig i!

Tror godt jeg forstår hvad du mener for selvom man jo er lykkelig for at være gravid og bære et lille nyt liv i sin mave kan man jo samtidigt godt synes det er svært at være gravid, også selvom man måske ikke har bækkenløsning mv.

Jeg vil også kalde mig en af dem der ikke nyder en graviditetet. Jo at være gravid og glæde mig til at se mit barn, men bestemt ikke alt det andet. Synes det er hårdt lige fra starten. Bekymringerne som for mig fylder fra det øjeblik jeg har vished om graviditeten og tiden ud. Jeg føler først jeg kan trækkke vejret når baby er kommet godt til verden og så er der vægtstigning, at man er så hæmmet i sin krop og ikke kan det man plejer desto større man bliver. Jeg synes heller ikke jeg er en pæn gravid, bare stor og klodset og så er det sidste to mdr bare forbundet med tyngde og besvær, voldsom hjertebanken og urolige ben. Er hele tiden bange for at gøre noget forkert og spise skadelige ting for barnet mv.

Ja den største glæde er at mærke liv i maven synes jeg, de stunder har jeg nydt min graviditet. Men jeg har aldrig savnet graviditeten efter jeg har født, som jeg har hørt at nogen gør. Til gengæld synes jeg fødslen er helt fantastisk og det ville jeg gerne gøre igen.

En klagesang over graviditeten måske, men bare et faktum for nogen tror jeg. Alligevel har jeg tre dejlige børn og det har været det hele værd og derfor har jeg også gerne ville det mere end en gang, men jeg magter det heller ikke mere. Jeg nyder at have fået min krop tilbage efter at have fået de to yngste med 15 mdrs mellemrum, så jeg forstår dig til fulde.

Man skal jo have lov at føle som man gør, for vi reagerer jo alle forskelligt på en graviditet ligesom en fødsel også opleves mere eller mindre positivt alt efter hvilken kvinde du spørger.

1990h skriver:

jeg har haft en nem graviditet helt frem til uge 25 hvor vandet i kroppen startede. min eneste gene har været det vand i kroppen jeg har nu som giver stive fingre som sover prikker og snore og rigtig ømme ben, knogler og led... jeg tror også jeg har fået brokket mig nogle gange hvor nogle har tænkt at jeg er en af de heldige.

men hvis jeg vil brokke mig så gør jeg det sku. det mit første barn og jeg har haft svært ved at se mig selv i denne gravide krop og forandringer. jeg var ikke engang rigtigt glad udadtil indtil nf scanningen..

selv om man ikke har de store problemer så syntes jeg stadig man må brokke sig hvis man føler man har noget at brokke sig over. der trods alt ingen andre der har været i min krop og ved hvordan min krop er belastet af alt det vand jeg har nu og ikke mindst mine led. så den med : tænk på dem der brækker sig og har bækkenløsning. de får afvide de kan stikke den skrot op

Jeg har det lidt på samme måde, mht at se sig selv i den gravide krop. Det tager lidt på psyken at ens krop ændrer sig sådan, og det gør det ikke nemmere at acceptere når man så samtidig har ondt rundt omkring.

Men ja, jeg kan ærlig talt ikke bruge til noget at andre har det værre end mig, det får jeg ikke mindre ondt i ryggen af. Men jeg føler da med dem!

LuLy skriver:

Jeg har det lidt på samme måde, mht at se sig selv i den gravide krop. Det tager lidt på psyken at ens krop ændrer sig sådan, og det gør det ikke nemmere at acceptere når man så samtidig har ondt rundt omkring.

Men ja, jeg kan ærlig talt ikke bruge til noget at andre har det værre end mig, det får jeg ikke mindre ondt i ryggen af. Men jeg føler da med dem!

Kan godt følge det, havde ssf i begge graviditeter, og den første gang resulterede det i en hårdt omgang igangsættelse, ks efter 2 døgn og min søn født 5 uger før tid, der var ikke meget forståelse, for det var jo ingenting, for havde jo været værre hvis jeg havde født i uge 25-28 stykker. Men det var slemt nok for mig, og manglede i den grad støtte og opbakning, og de samme står bagefter og siger ej vil du virkelig have en graviditet mere efter den omgang, nå så det siger de bagefter, så man kan ikke vinde på de punkter prøver også at finde det gode, men ændrer ikke man synes det var hårdt. Jo nogle overbrokker, og nogle udnytter situationen, men man skal jo også have lov at synes en øm og plaget ryg er mega trels uanset om man har en "nem" eller hård graviditet.

Måske du skulle unde dig selv noget gravidmassage og tur i varmvandsbassin i svømmehallen, eller måske noget zoneterapi

Hehe
Selvfølgelig oplever man det helt forskelligt, og det er sgu i orden at du siger du synes det er hårdt. Helt sikkert.

Og om man har bækkenløsning eller ej, så er det jo helt op til en selv, om man synes det er hårdt eller ej.

Jeg elsker at være gravid.. Elsker det hele ved det! (Ej okay, kunne godt undvære de sure opstød, men ellers elsker jeg det).
Jeg elsker også at føde .. jeg elsker bare det hele ved!

Men det er jo så forskelligt. Ville ønske jeg kunne sende noget at min glæde over at være gravid til dig, men mistænker det lidt for at være en smule svært ..

håber du får det bedre med graviditet

LuLy skriver:

Undskylder lige på forhånd for et rimelig negativt indlæg. Har bare brug for at komme UD med det

Jeg har en af de der dage hvor det bare er FORFÆRDELIGT at være gravid. Jeg synes generelt ikke at det er hyggeligt at være gravid og det kommer jeg aldrig til at synes. Jo, i små glimt når min kæreste sidder og snakker med maven osv. Men thats it. Men det må man ikke sige højt. For når jeg siger sådan, så siger folk "ej du har jo så lille en mave og tænk på dem der tager 25 kg på og har bækkenløsning". JA der er da mange der decideret lider under en graviditet og som da sikkert har det værre end mig. Men betyder det så at jeg ikke må brokke mig? Det synes jeg ikke er fair.
Og bare fordi jeg "kun" har taget 7 kg på og det hele sidder på maven, så har jeg altså stadig 2,5 kg baby i maven og det er sgu tungt.

Er det bare mig der er et pive hovedet? Er jeg virkelig den eneste med en forholdsvis problemfri graviditet som alligevel ikke stråler af lykke og velbehag hver dag?

Jeg ville bare lige sende dig et kan godt forstå hvad du mener

LuLy skriver:

Undskylder lige på forhånd for et rimelig negativt indlæg. Har bare brug for at komme UD med det

Jeg har en af de der dage hvor det bare er FORFÆRDELIGT at være gravid. Jeg synes generelt ikke at det er hyggeligt at være gravid og det kommer jeg aldrig til at synes. Jo, i små glimt når min kæreste sidder og snakker med maven osv. Men thats it. Men det må man ikke sige højt. For når jeg siger sådan, så siger folk "ej du har jo så lille en mave og tænk på dem der tager 25 kg på og har bækkenløsning". JA der er da mange der decideret lider under en graviditet og som da sikkert har det værre end mig. Men betyder det så at jeg ikke må brokke mig? Det synes jeg ikke er fair.
Og bare fordi jeg "kun" har taget 7 kg på og det hele sidder på maven, så har jeg altså stadig 2,5 kg baby i maven og det er sgu tungt.

Er det bare mig der er et pive hovedet? Er jeg virkelig den eneste med en forholdsvis problemfri graviditet som alligevel ikke stråler af lykke og velbehag hver dag?

Hvor er det fedt med sådan et indlæg...

Har det nøjagtig ligesådan.. 

Dog er jeg kun 18 uger henne.. har taget 7 kg (på mave, baller, røv,lår) på og jeg hader det..Jeg synes det er ufedt at være gravid..

Jaja.. alle siger "jamen tænkt på hvad der kommer ud af det..." det kan jeg slet ikke bruge til noget.. jeg VED GODT hvad der kommer ud af det og det glæder jeg mig selvfølgelig til, men lige nu (og de sidste 3 måneder) har jeg haft det ad helvede til.. ligner noget der er løgn, er træt og går i seng halv ti på en fredag.. 

Jeg har haft kvalme, men ingen opkastninger, været utilpas døgnet rundt, men har dog stadig kunne tage på arbejde osv. Nu har jeg det meget bedre, men jeg synes stadig det sucks big time at være gravid... det er slet ikke mig.. 

Det er rigtig svært for andre at forstå. 

Jeg har det rigtig svært med den glæde andre har på mine vegne..for den glæde har jeg ikke selv (selvom jeg glæder mig til at se den lille baby). Jeg kan bare ikke være helt oppe og ringe over det lige nu... 

Det er svært at forklare... Jeg ER lykkelig indeni.. men udenpå er jeg ikke.. der er jeg bare hende den chubby der ikke orker så meget og synes det meste ved en graviditet er ufedt...

Tak for din ærlighed

Så er jeg ikke helt alene

D. 

FrkDitte skriver:

Hvor er det fedt med sådan et indlæg...

Har det nøjagtig ligesådan.. 

Dog er jeg kun 18 uger henne.. har taget 7 kg (på mave, baller, røv,lår) på og jeg hader det..Jeg synes det er ufedt at være gravid..

Jaja.. alle siger "jamen tænkt på hvad der kommer ud af det..." det kan jeg slet ikke bruge til noget.. jeg VED GODT hvad der kommer ud af det og det glæder jeg mig selvfølgelig til, men lige nu (og de sidste 3 måneder) har jeg haft det ad helvede til.. ligner noget der er løgn, er træt og går i seng halv ti på en fredag.. 

Jeg har haft kvalme, men ingen opkastninger, været utilpas døgnet rundt, men har dog stadig kunne tage på arbejde osv. Nu har jeg det meget bedre, men jeg synes stadig det sucks big time at være gravid... det er slet ikke mig.. 

Det er rigtig svært for andre at forstå. 

Jeg har det rigtig svært med den glæde andre har på mine vegne..for den glæde har jeg ikke selv (selvom jeg glæder mig til at se den lille baby). Jeg kan bare ikke være helt oppe og ringe over det lige nu... 

Det er svært at forklare... Jeg ER lykkelig indeni.. men udenpå er jeg ikke.. der er jeg bare hende den chubby der ikke orker så meget og synes det meste ved en graviditet er ufedt...

Tak for din ærlighed

Så er jeg ikke helt alene

D. 

Du beskriver lige præcis hvordan jeg også har det!
Man ved jo godt hvad der kommer ud af det, og til den tid er man jo også lykkelig, men der er ingen der siger at man nødvendigvis er lykkelig indtil da.
Synes også jeg bare mest ser mig selv som stor og småfed og usexet og det gør også at man har svært ved at rende rundt og stråle af lykke hele tiden.

Rigtig rart at høre om andre med samme tanker