Graviditet er nemt : enten er man heldig eller fuld af løgn!

Undskylder lige på forhånd for et rimelig negativt indlæg. Har bare brug for at komme UD med det

Jeg har en af de der dage hvor det bare er FORFÆRDELIGT at være gravid. Jeg synes generelt ikke at det er hyggeligt at være gravid og det kommer jeg aldrig til at synes. Jo, i små glimt når min kæreste sidder og snakker med maven osv. Men thats it. Men det må man ikke sige højt. For når jeg siger sådan, så siger folk "ej du har jo så lille en mave og tænk på dem der tager 25 kg på og har bækkenløsning". JA der er da mange der decideret lider under en graviditet og som da sikkert har det værre end mig. Men betyder det så at jeg ikke må brokke mig? Det synes jeg ikke er fair.
Og bare fordi jeg "kun" har taget 7 kg på og det hele sidder på maven, så har jeg altså stadig 2,5 kg baby i maven og det er sgu tungt.

Er det bare mig der er et pive hovedet? Er jeg virkelig den eneste med en forholdsvis problemfri graviditet som alligevel ikke stråler af lykke og velbehag hver dag?

Jeg ville ønske jeg var så heldig men nej selvfølgelig må man synes det er hårdt, det er en graviditet jo, det er hårdt for kroppen, men kommer måske også an på brok niveuet, og måske du skulle se om du kan finde lidt glæde ved graviditeten og fokusere på det du får ud af det

LuLy skriver:

Undskylder lige på forhånd for et rimelig negativt indlæg. Har bare brug for at komme UD med det

Jeg har en af de der dage hvor det bare er FORFÆRDELIGT at være gravid. Jeg synes generelt ikke at det er hyggeligt at være gravid og det kommer jeg aldrig til at synes. Jo, i små glimt når min kæreste sidder og snakker med maven osv. Men thats it. Men det må man ikke sige højt. For når jeg siger sådan, så siger folk "ej du har jo så lille en mave og tænk på dem der tager 25 kg på og har bækkenløsning". JA der er da mange der decideret lider under en graviditet og som da sikkert har det værre end mig. Men betyder det så at jeg ikke må brokke mig? Det synes jeg ikke er fair.
Og bare fordi jeg "kun" har taget 7 kg på og det hele sidder på maven, så har jeg altså stadig 2,5 kg baby i maven og det er sgu tungt.

Er det bare mig der er et pive hovedet? Er jeg virkelig den eneste med en forholdsvis problemfri graviditet som alligevel ikke stråler af lykke og velbehag hver dag?

Dem som siger det har vist haft for nemme graviditeter... Jeg kastede "heldigvis" op konstant, havde "heldigvis" slem bækkenløsning og var "heldigvis" kæmpestor, men det er jo kun de tydelige ting... Tror stadig graviditeten havde været hårdt hvis det bare var "småting" som halsbrand, nattetisseri, plukveer osv... Så åben op og skid i dem som siger andet! 

Jeg tror den er meget individuelt hvordan man har det psykisk når man er gravid. ved min første gravilitet havde jeg både gravisukkersyge, fibrom i maven, galdestens anfald, kvalme i lang tid Osv. men på baggrund af dettet elsket jeg at være gravid. Og syntes endelig jeg havde en dejlig gravilitet. Nu her anden gang har jeg migræne anfald, kvalme( eller havde) bækkenløsning, men fordi jeg psykisk ikke har overskudet til alle disse ting fordi jeg også skal passe mit andet barn syntes jeg overhovedet ikke det er spor sjovt at være gravid. Så selvom du har en forholdsvis nem gravilitet skal du have lige så meget lov til at "brokke" dig som os andre, det er din krop og kun du ved hvordan du har det. Katrine26. 

Maja84 skriver:

Jeg ville ønske jeg var så heldig men nej selvfølgelig må man synes det er hårdt, det er en graviditet jo, det er hårdt for kroppen, men kommer måske også an på brok niveuet, og måske du skulle se om du kan finde lidt glæde ved graviditeten og fokusere på det du får ud af det

Det er heller ikke fordi jeg går og er en stor klagesang, det er bare når jeg snakker med folk om min graviditet og jeg siger at det er hårdt så er der bare ingen forståelse

Men jeg prøver også at glæde mig over det der kommer ud af det men det går bare over og bliver til utålmodighed

-Sigrid- skriver:

Dem som siger det har vist haft for nemme graviditeter... Jeg kastede "heldigvis" op konstant, havde "heldigvis" slem bækkenløsning og var "heldigvis" kæmpestor, men det er jo kun de tydelige ting... Tror stadig graviditeten havde været hårdt hvis det bare var "småting" som halsbrand, nattetisseri, plukveer osv... Så åben op og skid i dem som siger andet! 

Ja, lige netop, bare fordi man ikke er en af dem der hårdest ramt, så er en graviditet jo stadig hård

LuLy skriver:

Ja, lige netop, bare fordi man ikke er en af dem der hårdest ramt, så er en graviditet jo stadig hård

Jeg tror det var FrøkenJ som sagde for et par år siden noget i stil med "Så fordi børn sulter i Afrika, må jeg ikke sige jeg er sulten"... Det syntes jeg egentlig er ret godt ramt

Jeg elskede at være gravid med vores datter havde den mest fantastiske graviditet..
Denne gang er alt bare anderledes ondt overalt med bækkenløsning og konstant træ, ingen appetit og oveni venter vi desværre et sygt barn (stor navle brok) synes bare alt er trist og uretfærdigt denne gang. .
Så vær du bare træt af at være gravid du er ikke den eneste der har syntes det..

jeg oplever også, at det er forkert at synes det er hårdt og ikke altid spor sjovt at være preggo.. både fra familie og venner. Jeg er så én af dem med slem bækkenløsning. Det er sjovt som sætninger som: "du kommer til at savne maven!" Og "det må alligevel være helt fantastisk!" Jojo, det er fantastisk at bære liv, men det gør ondt.. og nej, jeg savnede heller ikke min gravide mave efter nr 1.  Jeg føler mig tyk, tung og jeg bryder mig ikke om at have så ondt og være immobil.. 

Dermed ikke sagt at man ikke er taknemmelig og lykkelig for at jeg venter vores ønskebarn  For jeg er hverken depri over det, eller ked af det til daglig.. jeg synes bare ikke det er overdrevet fantastisk at være los preggo... 

LuLy skriver:

Det er heller ikke fordi jeg går og er en stor klagesang, det er bare når jeg snakker med folk om min graviditet og jeg siger at det er hårdt så er der bare ingen forståelse

Men jeg prøver også at glæde mig over det der kommer ud af det men det går bare over og bliver til utålmodighed

Selvfølgelig skal der være plads til det er hårdt, for det er en graviditet uanset omfanget af generne heldigvis er der ikke lang tid igen selvom tiden kan føles lang nok