Fødselsberetning af spunken 7-3-2013

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.695 visninger
3 svar
6 synes godt om
26. marts 2013

Hullabullabulla

Ja så fik jeg endelig tændt computeren, så her kommer lige en fødselsberetning..

Torsdag 7/3 2013 blev jeg mor til en skøn dreng på 3.020 gr. og 53 cm. lang - født 3 uger for tidligt (36+6).

Forløbet op til fødslen har været hårdt - da jeg ret overraskende blev hasteindlagt med svangerskabsforgiftning 21/2 hvor vi skulle ned til sidste scanning og have kontrolleret hans vægt.

Jeg havde ingen ide om hvor slemt det egentlig stod til - jeg havde godt nok fået meget (som i mega meget) vand i hænder og fødder - og havde haft lidt hovedpine - men da jeg nævnte det til scanning og fik taget mit blodtryk fandt de ud af hvor slemt det var.

Jeg fik målt blodtryk 6-8 gange i døgnet, taget temperatur et par gange om dagen, og fik taget blodprøver flere gange om dagen - og da blodprøverne begyndte at vise organpåvirkning (heldigvis kun nyrerne) - så ville lægerne ikke holde ham inde længere.

Jeg blev derfor sat igang onsdag 6/3 kl 18:45 med en stikpille. Forinden havde JM undersøgt mig, og sagde at jeg var 2 cm åben, og ingen livmoderhals havde tilbage, men efter konference med lægen blev de enige om at give mig en stikpille i håb om at vandet ville gå af sig selv så fødslen ikke blev for hurtig og for stressende for barnet.

Et par timer efter stikpillen får jeg nogle små-veer som varede et par minutter, med ca 10 minutters mellemrum, men de endte med at gå i sig selv igen. Da klokken blev 22 havde jeg meget murren, og havde det generelt ret ubehageligt, så jeg fik lidt medicin at sove på.

Kl. 05:35 vågner jeg og skal tisse - går derefter tilbage i seng. 20 minutter efter mærker jeg et smæld fra underlivet, og bliver ret våd, og kan konstatere at vandet er gået. Jeg ringer efter JM som kommer og kører strimmel, og ringer derefter både kæresten og min mor op og beder dem komme.

Kl. 8:00 er både min mor og kæresten kommet, og mine veer er tiltagende og ret smertefulde, jeg var varmepude på lænden, og får massage af min mor, mens jeg støtter mig til kæresten. Jeg får taget hasteblodprøver, da jeg pga SSF og det høje blodtryk skal have epidural anlagt.

Kl. 8:40 overføres jeg til fødestuen i kørestol, da jeg ikke kan andet end at sidde ret op og ned.

Kl. 9:40 Kommer anæstesilægen og anlægger epidural, som virker meget hurtigt.

Tidsrummet derefter er ret behageligt, min mor havde smurt sandwich til mig så jeg fik lidt at spise, jeg kunne pjatte og havde det fantastisk efter epi. Dette stadie varede i nogle timer.

Omkring kl 14 vender veerne tilbage - undgik derfor ve-drop. Veerne tiltager som de skal, og jeg kan mærke dem, men de er slet ikke slemme i forhold til dem jeg havde om morgenen.

Kl. 15:10 får jeg pressetrang som jeg ikke kan holde tilbage, og får lov at presse. Det tager kun nogle få presseveer, før knægten kl. 15:20 kommer til verden.

Derefter er jeg i den 7. himmel, jeg får ham op på brystet og lever i en osteklokke. Dog viser det sig at jeg bløder ret kraftigt, og diverse læger bliver tilkaldt på stuen. Dette er lidt sløret for mig, men husker at en overlæge kigger på mig og siger at jeg ikke må bløde mere, så vil jeg blive kørt på operationsbordet

Endvidere sidder moderkagen fast, så JM presser og trykker længe på maven. Moderkagen fødes først 15:47.

JM måler mit blodtab til 1300 ml - og jeg skal derfor have saltvandsdrop.

Vi får lov at ligge på fødestuen i nogle timer, og vi får aftensmad kørt derind. Omkring kl. 19 bliver vi overflyttet til barselsgangen.

Jeg har på det tidspunkt stadig alt for højt blodtryk, som de kontrollerer flere gange i døgnet.

Efter et par dage på barselsgangen konstateres det, at knægten er for gul - dog overskrider tallet ikke grænsen, men det betyder at han slet ikke vil spise, hverken MME eller ved mit bryst. Desuden har jeg slet ikke noget råmælk (konstateret efter timevis udpumpning), og jeg træffer beslutning om at hans velvære er bedre end amningen, og han får derfor MME i sutteflasker fra nu af. Jeg fik dostinex til at stoppe mælkeproduktionen (nederlag - ja absolut, men sådan måtte det være!)

4 dage efter fødslen skal han vejes, og han har tabt sig for meget, hvilket resulterer i en tur på neo! Heldigvis mente børnelægen at vi sagtens kunne tage hjem, og komme ambulant igen dagen efter. Dagen efter havde han taget 35 gr. på, hvilket var 10 gr. mere end forventet, så vi udskrives helt.

Jeg får stadig blodtryksmedicin, men er nu i udtrapning. Pga. blodtabet skal jeg desuden tage jerntabletter i 6 måneder efter fødslen.

Det har været en rigtig hård omgang med SSF, indlæggelser, blodtag og en dreng som ikke ville spise - men nu har vi det alle godt, og sidst SP var her havde han taget 440 gr. på på 1 uge!

Og til sidst et par billeder!

 

 

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)


Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. marts 2013

LR85

jamen dog for en omgang.....

Håber du har fået en dejlig lille stjerne ud af det.

og du får snakket det hele igennem en masse gange, hvis du har brug for det.

Det er da noget af en tur.

Kæmpe tillykke og flot kæmpet.

Anmeld

26. marts 2013

M (:

Britt88 skriver:

Ja så fik jeg endelig tændt computeren, så her kommer lige en fødselsberetning..

Torsdag 7/3 2013 blev jeg mor til en skøn dreng på 3.020 gr. og 53 cm. lang - født 3 uger for tidligt (36+6).

Forløbet op til fødslen har været hårdt - da jeg ret overraskende blev hasteindlagt med svangerskabsforgiftning 21/2 hvor vi skulle ned til sidste scanning og have kontrolleret hans vægt.

Jeg havde ingen ide om hvor slemt det egentlig stod til - jeg havde godt nok fået meget (som i mega meget) vand i hænder og fødder - og havde haft lidt hovedpine - men da jeg nævnte det til scanning og fik taget mit blodtryk fandt de ud af hvor slemt det var.

Jeg fik målt blodtryk 6-8 gange i døgnet, taget temperatur et par gange om dagen, og fik taget blodprøver flere gange om dagen - og da blodprøverne begyndte at vise organpåvirkning (heldigvis kun nyrerne) - så ville lægerne ikke holde ham inde længere.

Jeg blev derfor sat igang onsdag 6/3 kl 18:45 med en stikpille. Forinden havde JM undersøgt mig, og sagde at jeg var 2 cm åben, og ingen livmoderhals havde tilbage, men efter konference med lægen blev de enige om at give mig en stikpille i håb om at vandet ville gå af sig selv så fødslen ikke blev for hurtig og for stressende for barnet.

Et par timer efter stikpillen får jeg nogle små-veer som varede et par minutter, med ca 10 minutters mellemrum, men de endte med at gå i sig selv igen. Da klokken blev 22 havde jeg meget murren, og havde det generelt ret ubehageligt, så jeg fik lidt medicin at sove på.

Kl. 05:35 vågner jeg og skal tisse - går derefter tilbage i seng. 20 minutter efter mærker jeg et smæld fra underlivet, og bliver ret våd, og kan konstatere at vandet er gået. Jeg ringer efter JM som kommer og kører strimmel, og ringer derefter både kæresten og min mor op og beder dem komme.

Kl. 8:00 er både min mor og kæresten kommet, og mine veer er tiltagende og ret smertefulde, jeg var varmepude på lænden, og får massage af min mor, mens jeg støtter mig til kæresten. Jeg får taget hasteblodprøver, da jeg pga SSF og det høje blodtryk skal have epidural anlagt.

Kl. 8:40 overføres jeg til fødestuen i kørestol, da jeg ikke kan andet end at sidde ret op og ned.

Kl. 9:40 Kommer anæstesilægen og anlægger epidural, som virker meget hurtigt.

Tidsrummet derefter er ret behageligt, min mor havde smurt sandwich til mig så jeg fik lidt at spise, jeg kunne pjatte og havde det fantastisk efter epi. Dette stadie varede i nogle timer.

Omkring kl 14 vender veerne tilbage - undgik derfor ve-drop. Veerne tiltager som de skal, og jeg kan mærke dem, men de er slet ikke slemme i forhold til dem jeg havde om morgenen.

Kl. 15:10 får jeg pressetrang som jeg ikke kan holde tilbage, og får lov at presse. Det tager kun nogle få presseveer, før knægten kl. 15:20 kommer til verden.

Derefter er jeg i den 7. himmel, jeg får ham op på brystet og lever i en osteklokke. Dog viser det sig at jeg bløder ret kraftigt, og diverse læger bliver tilkaldt på stuen. Dette er lidt sløret for mig, men husker at en overlæge kigger på mig og siger at jeg ikke må bløde mere, så vil jeg blive kørt på operationsbordet

Endvidere sidder moderkagen fast, så JM presser og trykker længe på maven. Moderkagen fødes først 15:47.

JM måler mit blodtab til 1300 ml - og jeg skal derfor have saltvandsdrop.

Vi får lov at ligge på fødestuen i nogle timer, og vi får aftensmad kørt derind. Omkring kl. 19 bliver vi overflyttet til barselsgangen.

Jeg har på det tidspunkt stadig alt for højt blodtryk, som de kontrollerer flere gange i døgnet.

Efter et par dage på barselsgangen konstateres det, at knægten er for gul - dog overskrider tallet ikke grænsen, men det betyder at han slet ikke vil spise, hverken MME eller ved mit bryst. Desuden har jeg slet ikke noget råmælk (konstateret efter timevis udpumpning), og jeg træffer beslutning om at hans velvære er bedre end amningen, og han får derfor MME i sutteflasker fra nu af. Jeg fik dostinex til at stoppe mælkeproduktionen (nederlag - ja absolut, men sådan måtte det være!)

4 dage efter fødslen skal han vejes, og han har tabt sig for meget, hvilket resulterer i en tur på neo! Heldigvis mente børnelægen at vi sagtens kunne tage hjem, og komme ambulant igen dagen efter. Dagen efter havde han taget 35 gr. på, hvilket var 10 gr. mere end forventet, så vi udskrives helt.

Jeg får stadig blodtryksmedicin, men er nu i udtrapning. Pga. blodtabet skal jeg desuden tage jerntabletter i 6 måneder efter fødslen.

Det har været en rigtig hård omgang med SSF, indlæggelser, blodtag og en dreng som ikke ville spise - men nu har vi det alle godt, og sidst SP var her havde han taget 440 gr. på på 1 uge!

Og til sidst et par billeder!

 

 



Stort tillykke med ham! Det er en skøn dato at blive mor.. 

Knus M, som også blev mor d. 7/3-13 til en for tidligt født dreng (36+3)..

Anmeld

26. marts 2013

Hullabullabulla

LR85 skriver:

jamen dog for en omgang.....

Håber du har fået en dejlig lille stjerne ud af det.

og du får snakket det hele igennem en masse gange, hvis du har brug for det.

Det er da noget af en tur.

Kæmpe tillykke og flot kæmpet.



Tak skal du have 

Er heldigvis helt ovenpå igen, og kan nu nyde den lille

Ja det var noget af en omgang, det må være straffen for 32 problemfrie graviditetsuger

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.