Kan jeg overhovedet gøre noget?

Hej piger.

Jeg testede positivt igår aftes, 3+4.
Jeg har det meget svært med det lige nu. Manden og jeg har forsøgt i halvandet år. Vi har været gravide 3 gange før, men har mistet alle 3 gange. Jeg har de foregående gange haft utroligt svage tests, men denne gang var der ingen tvivl. Teststregen var ikke lige så tydelig som kontrolstregen, men den var meget tydelig i forhold til, hvad jeg tidligere har lavet.
Nu går jeg så her og er gravid. Men kan slet ikke være glad. Har i dag haft totalt nedtur og ønsket at testen slet ikke var positiv, fordi jeg virkelig ikke vil igennem det med at miste igen. Kan slet ikke tænke hvis nu jeg mister, jeg tænker når nu jeg mister. Er så sikker på, at det går galt.
Er der overhovedet noget jeg kan gøre for at have bedre forudsætninger for ikke at miste?

jeg ved ikke om du kan gøre noget for at "sikre" graviditeten, men jeg havde det også svært dog det var efter "kun" en abort. Da jeg blev gravid igen skin mine følelser bare ud. Kunne slet ikke være glad i frygten for at miste. Så jeg tror, uden at være sikker, at det et eller andet sted er meget normalt man reagere sådan fordi man er blevet skuffet før, men man kan kun håbe på det bedste. 

 

Jeg har det stadig lidt svært ved at "affinde" mig med at jeg er gravid, men "glæder" mig iver at det denne gang føles meget anderledes end første gang, så tror kun det er et spørgsmål om tilvending af tanken, men kan fuldt ud følge dig og dine "frustrationer", for når man har ønsket det så længe og det er gået galt så mange gange, så er det sværere at prioritere sine forhåbninger, pga de mange skuffelse. 

 

Jeg er idag 10+2 så jeg er ikke så langt endnu. Håber virkelig det lykkedes for jer denne gang.

Jeg kender alt for godt din frygt

Man når lige at blive glad, for så at gå i panik og blive bange for at det går galt igen.

En lille solstrålehistorie:
Sidste år testede jeg svagt positivt, og alt var godt, indtil vi var til skanning i uge 8. Fostret var for lille, og gik til i løbet af nogle dage. fik "abort-piller" i uge 9.

Denne gang testede jeg positivt med det samme, med tydeligere streg end sidst, og fostret er levende og vokser sig stor og stærk.

Der er desværre intet du kan gøre for at fremme graviditeten, og hvis der er noget galt med fostret er det jo trods alt også bedre at det bliver udstødt tidligt.

Jeg håber for dig at den lille her er sund og rask og sætter sig godt og grundigt fast i din livmoder.

Har desværre ikke nogle verificerede forslag, ud over dem der allerede er at finde herinde som folinsyre, ingen alkohol og nul smøger, men ville ikke klikke videre uden lige sende et . Det må være så SINDSYGT hårdt at være jer. Flot at I holder sammen trods så meget ulyksagelighed.... Krydser alt hva jeg kan for jer!! 

Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg er ret sikker på, at det er helt normalt!

Vi har været i behandling, og jeg har været så helt utrolig bange for at miste, ja det er jeg til tider stadig, og jeg har termin om en måneds tid!

Tror du må affinde dig med, at sådan er det for dig at være gravid, og så overveje, om l skal købe en tryghedsskanning, så du måske kan få lidt ro?

Jeg alt hvad jeg kan for at denne gang er lykkens gang for jer!

Annemette07 skriver:

jeg ved ikke om du kan gøre noget for at "sikre" graviditeten, men jeg havde det også svært dog det var efter "kun" en abort. Da jeg blev gravid igen skin mine følelser bare ud. Kunne slet ikke være glad i frygten for at miste. Så jeg tror, uden at være sikker, at det et eller andet sted er meget normalt man reagere sådan fordi man er blevet skuffet før, men man kan kun håbe på det bedste. 

 

Jeg har det stadig lidt svært ved at "affinde" mig med at jeg er gravid, men "glæder" mig iver at det denne gang føles meget anderledes end første gang, så tror kun det er et spørgsmål om tilvending af tanken, men kan fuldt ud følge dig og dine "frustrationer", for når man har ønsket det så længe og det er gået galt så mange gange, så er det sværere at prioritere sine forhåbninger, pga de mange skuffelse. 

 

Jeg er idag 10+2 så jeg er ikke så langt endnu. Håber virkelig det lykkedes for jer denne gang.

Godt jeg ikke er alene om det

Jeg har svært ved at sige, om der er noget anderledes end de andre gange. Alle gangene har det været forskelligt. Jeg døjede dog med pletblødninger allerede fra lige efter ÆL to af gangene, men det gjorde jeg ikke med den tredje, så det kan jeg heller ikke rigtig glæde mig over.

Jeg er en smule utilpas og har ret ondt i mine bryster, men det kommer og går lidt, så det tænker jeg jo også er det dårligt tegn.
Åh hvor er det træls

Men håber så inderligt det bliver til noget, det er nok det eneste jeg kan gøre.

Tillykke med din graviditet. Og at du er nået helt til 10+2. Det er alligevel et godt stykke på vejen

Nessie skriver:

Jeg kender alt for godt din frygt

Man når lige at blive glad, for så at gå i panik og blive bange for at det går galt igen.

En lille solstrålehistorie:
Sidste år testede jeg svagt positivt, og alt var godt, indtil vi var til skanning i uge 8. Fostret var for lille, og gik til i løbet af nogle dage. fik "abort-piller" i uge 9.

Denne gang testede jeg positivt med det samme, med tydeligere streg end sidst, og fostret er levende og vokser sig stor og stærk.

Der er desværre intet du kan gøre for at fremme graviditeten, og hvis der er noget galt med fostret er det jo trods alt også bedre at det bliver udstødt tidligt.

Jeg håber for dig at den lille her er sund og rask og sætter sig godt og grundigt fast i din livmoder.

Ja, jeg testede igår, fordi jeg havde det så dårligt. Var ellers endelig kommet over min testmonster fase og har ikke testet de sidste to måneder. Jeg havde set i øjnene at vi ikke kunne blive gravide naturligt, og vi er sendt videre til behandling. Jeg nåede lige at være glad i 2 sek. og så tænkte jeg bare åh nej!

Dejligt med en solstrålehistorie jeg håber jeg kan følge trop så

Maria-s skriver:

Har desværre ikke nogle verificerede forslag, ud over dem der allerede er at finde herinde som folinsyre, ingen alkohol og nul smøger, men ville ikke klikke videre uden lige sende et . Det må være så SINDSYGT hårdt at være jer. Flot at I holder sammen trods så meget ulyksagelighed.... Krydser alt hva jeg kan for jer!! 

Tusind tak

Smøger har jeg aldrig rørt, alkohol har jeg ikke drukket i 2 år, og folinsyre har jeg taget hver dag i halvandet år.

tarkoflen skriver:

Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg er ret sikker på, at det er helt normalt!

Vi har været i behandling, og jeg har været så helt utrolig bange for at miste, ja det er jeg til tider stadig, og jeg har termin om en måneds tid!

Tror du må affinde dig med, at sådan er det for dig at være gravid, og så overveje, om l skal købe en tryghedsskanning, så du måske kan få lidt ro?

Jeg alt hvad jeg kan for at denne gang er lykkens gang for jer!

Tak for svar

Ja, hvis graviditeten mirakuløst fortsætter, vil jeg nok altid være præget af angsten. En kæmpe milepæl for mig ville være uge 10, da det er der jeg er nået til. Men jeg tør slet ikke have forhåbninger.

Hvis jeg ikke begynder at bløde her snart, skal vi til scanning omkring uge 6-7, fordi jeg har haft en graviditet udenfor livmoderen.

Tusind tak for de . Håber det hjælper!

Anonym skriver:

Hej piger.

Jeg testede positivt igår aftes, 3+4.
Jeg har det meget svært med det lige nu. Manden og jeg har forsøgt i halvandet år. Vi har været gravide 3 gange før, men har mistet alle 3 gange. Jeg har de foregående gange haft utroligt svage tests, men denne gang var der ingen tvivl. Teststregen var ikke lige så tydelig som kontrolstregen, men den var meget tydelig i forhold til, hvad jeg tidligere har lavet.
Nu går jeg så her og er gravid. Men kan slet ikke være glad. Har i dag haft totalt nedtur og ønsket at testen slet ikke var positiv, fordi jeg virkelig ikke vil igennem det med at miste igen. Kan slet ikke tænke hvis nu jeg mister, jeg tænker når nu jeg mister. Er så sikker på, at det går galt.
Er der overhovedet noget jeg kan gøre for at have bedre forudsætninger for ikke at miste?

Gud hvor kan jeg følge dine tanker.

Skriv endelig hvis du får brug for det