Jeg syntes ikke at skæbnen er ret venlig lige nu.
Efter en lang og på mange måder traumatisk graviditet er jeg endelig næsten fremme ved målet, idet man vil forsøge at prikke hul på fostervandet på torsdag.
I nat vågner både manden og jeg så med voldsom maveforgiftning. Jeg mener i alt fald nærmest ikke at jeg har prøvet at være så syg før. Det var virkelig slem opkast osv.

Heldigvis er vores datter ikke blevet smittet og hun bliver så i dag passet af bedstemor. Vi har det bedre nu, men jeg kan stadig ikke rigtig holde noget i mig. Rekorden siden i går aftes er 4 saltskruer og 4 mundfulde saft og jeg har modbydelig kvalme det meste af tiden. Jeg kan ikke engang gå ud af sengen og lave noget som helst for jeg er helt svag.
Jeg kan bare mærke hvordan det her udmatter mig og tærer på alle mine resourcer og jeg har jo brug for mine kræfter her op til fødslen. Det er grimt at tænke på hvis jeg går i fødsel sådan som jeg har det nu. Øv hvor jeg bare syntes det er max uheldigt og hvor jeg dog håber at vi lynhurtigt er ovenpå igen. 
Jeg ved ikke hvad jeg ville med denne tråd, nok bare tude lidt og være hormonel og højgravid
(Jeg har talt med jm og hun siger at jeg bare skal holde øje med at mærke liv og så skal jeg henvende mig igen hvis jeg ikke får det bedre i løbet af 2 døgn).
Anmeld