I et stykke tid nu har Marcus selv kunne rejse sig fra jorden og stå og ballancere et stykke tid, uden at holde fast i noget. Her på det seneste har har han set ud som om at han prøver at løfte foden, men uden at det dog er lykkes. Jeg begyndte så for en uge siden at række armene ud og sige kom til mor, når han stod der og prøvede at løfte foden.
Igår da vi legede om kring middagstid, skete det så. Lige så forsigtigt løftede han det ene ben og trådte et skridt frem, herefter kunne han ikke rigtigt genvinde ballancen så han røg lige på numsen. Mor her klappede og sagde at han var dygtig, og fik da også Marcus til at klappe med. Igår aftes da Martin kom hjem fra arbejde fortalte jeg så at han havde taget sit første skridt, så derfor brugte vi det meste af aftenen igår på at få ham til at gå igen, men desværer uden held.
Her til middag har han så gjort det igen, og hele to gange. Mor her er meget stolt af sin fantastiske dreng, og glæder sig til at han kan tage mere end et skridt ad gangen. Og far, ja han glæder sig bare til at se at han overhovedet kan gå.
Anmeld
