LANG update på: intet at se til scanning :'(

Først vil jeg gerne lige sige tak for alle jeres søde svar til den sidste tråd jeg skrev

Men nu til sagen ..
I lørdags skulle min kæreste på bar med nogle venner og han spurgte om jeg ikke ville med i stedet for at sidde derhjemme alene og tænke for meget over tingene. Jeg var meget i tvivl men endte med at tage med (drak selvfølgelig ikke). Vi havde en rigtig hyggelig aften men ved en 01-tiden kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få smerter i maven og de tog stille og rolig til. Jeg sad og snakkede med en af min kærestes venner da jeg faktisk troede jeg tissede lidt i bukserne, men det var blod heldigvis havde jeg et bind på i forvejen.
Derfra blev det bare værre og værre, blødte mere og mere og fik mere og mere ondt. - selvfølgelig gik togene kun én gang i timen og vi havde ca 30 minutters gang til stationen
- vi når selfølgelig ikke toget og skal med en natbus.. Da vi sidder i bussen kan jeg godt mærke at det er helt galt.
Det gjorde VIRKELIG ondt og blødte virkelig meget! Da vi når til endestationen skynder jeg mig ud af bussen og begynder bare at gå, tror jeg gik lidt i panik.
Min bukser var helt våde af blod vi ringer efter en taxa og jeg må tage min jakke af og sidde på den.
Da vi når hjem er mine bukser våde fra numse til knæ af alt blodet og jeg kunne næsten ikke gå op af trapperne grundet smerten.
Jeg skynder mig bare i bad og der kommer der en klump
På ca 10 cm ud og jeg kan se det lille bitte foster
Det var mindre end en cm, men der er ingen tvivl om hvad der var
Nu er det gået lidt over og har været til lægen og skal til scanning på fredag.

Det har uden sammenligning været den værste oplevelse jeg har haft

Monski skriver:

Først vil jeg gerne lige sige tak for alle jeres søde svar til den sidste tråd jeg skrev

Men nu til sagen ..
I lørdags skulle min kæreste på bar med nogle venner og han spurgte om jeg ikke ville med i stedet for at sidde derhjemme alene og tænke for meget over tingene. Jeg var meget i tvivl men endte med at tage med (drak selvfølgelig ikke). Vi havde en rigtig hyggelig aften men ved en 01-tiden kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få smerter i maven og de tog stille og rolig til. Jeg sad og snakkede med en af min kærestes venner da jeg faktisk troede jeg tissede lidt i bukserne, men det var blod heldigvis havde jeg et bind på i forvejen.
Derfra blev det bare værre og værre, blødte mere og mere og fik mere og mere ondt. - selvfølgelig gik togene kun én gang i timen og vi havde ca 30 minutters gang til stationen
- vi når selfølgelig ikke toget og skal med en natbus.. Da vi sidder i bussen kan jeg godt mærke at det er helt galt.
Det gjorde VIRKELIG ondt og blødte virkelig meget! Da vi når til endestationen skynder jeg mig ud af bussen og begynder bare at gå, tror jeg gik lidt i panik.
Min bukser var helt våde af blod vi ringer efter en taxa og jeg må tage min jakke af og sidde på den.
Da vi når hjem er mine bukser våde fra numse til knæ af alt blodet og jeg kunne næsten ikke gå op af trapperne grundet smerten.
Jeg skynder mig bare i bad og der kommer der en klump
På ca 10 cm ud og jeg kan se det lille bitte foster
Det var mindre end en cm, men der er ingen tvivl om hvad der var
Nu er det gået lidt over og har været til lægen og skal til scanning på fredag.

Det har uden sammenligning været den værste oplevelse jeg har haft

Et stort knus herfra

Sikke en oplevelse..

Monski skriver:

Først vil jeg gerne lige sige tak for alle jeres søde svar til den sidste tråd jeg skrev

Men nu til sagen ..
I lørdags skulle min kæreste på bar med nogle venner og han spurgte om jeg ikke ville med i stedet for at sidde derhjemme alene og tænke for meget over tingene. Jeg var meget i tvivl men endte med at tage med (drak selvfølgelig ikke). Vi havde en rigtig hyggelig aften men ved en 01-tiden kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få smerter i maven og de tog stille og rolig til. Jeg sad og snakkede med en af min kærestes venner da jeg faktisk troede jeg tissede lidt i bukserne, men det var blod heldigvis havde jeg et bind på i forvejen.
Derfra blev det bare værre og værre, blødte mere og mere og fik mere og mere ondt. - selvfølgelig gik togene kun én gang i timen og vi havde ca 30 minutters gang til stationen
- vi når selfølgelig ikke toget og skal med en natbus.. Da vi sidder i bussen kan jeg godt mærke at det er helt galt.
Det gjorde VIRKELIG ondt og blødte virkelig meget! Da vi når til endestationen skynder jeg mig ud af bussen og begynder bare at gå, tror jeg gik lidt i panik.
Min bukser var helt våde af blod vi ringer efter en taxa og jeg må tage min jakke af og sidde på den.
Da vi når hjem er mine bukser våde fra numse til knæ af alt blodet og jeg kunne næsten ikke gå op af trapperne grundet smerten.
Jeg skynder mig bare i bad og der kommer der en klump
På ca 10 cm ud og jeg kan se det lille bitte foster
Det var mindre end en cm, men der er ingen tvivl om hvad der var
Nu er det gået lidt over og har været til lægen og skal til scanning på fredag.

Det har uden sammenligning været den værste oplevelse jeg har haft

nej din stakkel hvor uretfærdigt for jer alle. også sådan en ubehagelig oplevelse.

kæmpe krammer og held og lykke med fremtiden.

Monski skriver:

Først vil jeg gerne lige sige tak for alle jeres søde svar til den sidste tråd jeg skrev

Men nu til sagen ..
I lørdags skulle min kæreste på bar med nogle venner og han spurgte om jeg ikke ville med i stedet for at sidde derhjemme alene og tænke for meget over tingene. Jeg var meget i tvivl men endte med at tage med (drak selvfølgelig ikke). Vi havde en rigtig hyggelig aften men ved en 01-tiden kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få smerter i maven og de tog stille og rolig til. Jeg sad og snakkede med en af min kærestes venner da jeg faktisk troede jeg tissede lidt i bukserne, men det var blod heldigvis havde jeg et bind på i forvejen.
Derfra blev det bare værre og værre, blødte mere og mere og fik mere og mere ondt. - selvfølgelig gik togene kun én gang i timen og vi havde ca 30 minutters gang til stationen
- vi når selfølgelig ikke toget og skal med en natbus.. Da vi sidder i bussen kan jeg godt mærke at det er helt galt.
Det gjorde VIRKELIG ondt og blødte virkelig meget! Da vi når til endestationen skynder jeg mig ud af bussen og begynder bare at gå, tror jeg gik lidt i panik.
Min bukser var helt våde af blod vi ringer efter en taxa og jeg må tage min jakke af og sidde på den.
Da vi når hjem er mine bukser våde fra numse til knæ af alt blodet og jeg kunne næsten ikke gå op af trapperne grundet smerten.
Jeg skynder mig bare i bad og der kommer der en klump
På ca 10 cm ud og jeg kan se det lille bitte foster
Det var mindre end en cm, men der er ingen tvivl om hvad der var
Nu er det gået lidt over og har været til lægen og skal til scanning på fredag.

Det har uden sammenligning været den værste oplevelse jeg har haft

kæmpe til dig..

Monski skriver:

Først vil jeg gerne lige sige tak for alle jeres søde svar til den sidste tråd jeg skrev

Men nu til sagen ..
I lørdags skulle min kæreste på bar med nogle venner og han spurgte om jeg ikke ville med i stedet for at sidde derhjemme alene og tænke for meget over tingene. Jeg var meget i tvivl men endte med at tage med (drak selvfølgelig ikke). Vi havde en rigtig hyggelig aften men ved en 01-tiden kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få smerter i maven og de tog stille og rolig til. Jeg sad og snakkede med en af min kærestes venner da jeg faktisk troede jeg tissede lidt i bukserne, men det var blod heldigvis havde jeg et bind på i forvejen.
Derfra blev det bare værre og værre, blødte mere og mere og fik mere og mere ondt. - selvfølgelig gik togene kun én gang i timen og vi havde ca 30 minutters gang til stationen
- vi når selfølgelig ikke toget og skal med en natbus.. Da vi sidder i bussen kan jeg godt mærke at det er helt galt.
Det gjorde VIRKELIG ondt og blødte virkelig meget! Da vi når til endestationen skynder jeg mig ud af bussen og begynder bare at gå, tror jeg gik lidt i panik.
Min bukser var helt våde af blod vi ringer efter en taxa og jeg må tage min jakke af og sidde på den.
Da vi når hjem er mine bukser våde fra numse til knæ af alt blodet og jeg kunne næsten ikke gå op af trapperne grundet smerten.
Jeg skynder mig bare i bad og der kommer der en klump
På ca 10 cm ud og jeg kan se det lille bitte foster
Det var mindre end en cm, men der er ingen tvivl om hvad der var
Nu er det gået lidt over og har været til lægen og skal til scanning på fredag.

Det har uden sammenligning været den værste oplevelse jeg har haft

Åhh hvor gør det mig ondt at høre

Sikke en skrækkelig oplevelse

Puha hvor grimt

Åh nej, sikke en ubehagelig oplevelse og så lige midt mens I var i byen!

Det er bare rigtig hårdt at miste, har selv været der(jeg så dog heldigvis ikke det lille foster selv - kan ikke forestille mig hvor ondt det må have gjort ).. Jeg håber du får en masse støtte og omsorg fra kæresten og familien, så du snart kan komme ovenpå igen!!

Jeg for at I snart er gravide igen med jeres lille ønskespunk!!

Kææmpe krammer og masser af varme tanker herfra!!

Sikke en øv oplevelse. Håber du kommer hurtigt ovenpå. Kæmpe kram..

Monski skriver:

Først vil jeg gerne lige sige tak for alle jeres søde svar til den sidste tråd jeg skrev

Men nu til sagen ..
I lørdags skulle min kæreste på bar med nogle venner og han spurgte om jeg ikke ville med i stedet for at sidde derhjemme alene og tænke for meget over tingene. Jeg var meget i tvivl men endte med at tage med (drak selvfølgelig ikke). Vi havde en rigtig hyggelig aften men ved en 01-tiden kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få smerter i maven og de tog stille og rolig til. Jeg sad og snakkede med en af min kærestes venner da jeg faktisk troede jeg tissede lidt i bukserne, men det var blod heldigvis havde jeg et bind på i forvejen.
Derfra blev det bare værre og værre, blødte mere og mere og fik mere og mere ondt. - selvfølgelig gik togene kun én gang i timen og vi havde ca 30 minutters gang til stationen
- vi når selfølgelig ikke toget og skal med en natbus.. Da vi sidder i bussen kan jeg godt mærke at det er helt galt.
Det gjorde VIRKELIG ondt og blødte virkelig meget! Da vi når til endestationen skynder jeg mig ud af bussen og begynder bare at gå, tror jeg gik lidt i panik.
Min bukser var helt våde af blod vi ringer efter en taxa og jeg må tage min jakke af og sidde på den.
Da vi når hjem er mine bukser våde fra numse til knæ af alt blodet og jeg kunne næsten ikke gå op af trapperne grundet smerten.
Jeg skynder mig bare i bad og der kommer der en klump
På ca 10 cm ud og jeg kan se det lille bitte foster
Det var mindre end en cm, men der er ingen tvivl om hvad der var
Nu er det gået lidt over og har været til lægen og skal til scanning på fredag.

Det har uden sammenligning været den værste oplevelse jeg har haft

Not fair! 

Hvor vild at du skulle opleve dette. Det er jeg ked af på dine vegne. 

Havde du fået tid til en udskrabning eller hvordan???