Forkert valg af uddannelse

Hej piger!

Jeg startede i august måned på sygeplejerskeuddannelsen

Jeg har altid troet jeg skulle være pædagog og har arbejdet i en vuggestue i 3 år, men efter jeg fik min søn for 2,5 år siden ændrede min tanke sig om pædagog, og jeg valgte derfor at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen..

Det viser sig at være et helt forkert valg Jeg kan bare mærke at jeg savner den omsorg, som der er i arbejdet som pædagog/medhjælper, og synes slet ikke der er tid til at være der for patienterne som jeg synes man burde..

Jeg er nu i syv sind og ved ikke hvad jeg skal gøre.. For det første er det meget svært for mig at skulle stoppe uddannelse, jeg skuffer mig selv og er bange for at skuffe alle de mennesker der er stolte af mig

Derudover kan jeg først søge ind på pædagoguddannelsen til sommer, og ved jo så ikke hvad jeg skal foretage mig indtil da :/

Jeg skal i praktik fra modul 4 hvilket er i næste måned, men bare tanken om at skulle på afdeling igen gør mig ked af det og ved godt de fleste ville synes jeg skulle gøre modul 3 og 4 færdig og så stoppe til sommer, men det er bare sådan en svær tanke for mig :/

Som om det ikke er nok startede min kæreste og jeg projekt baby til jul (mens jeg selvfølgelig stadig mente jeg skulle holde ud og blive sygeplejerske) og nu tænker jeg bare: stop af uddannelse, måske opstart på ny uddannelse, og en baby.. Det er jo en helt skør tanke, men vil så gerne snart have barn nr. 2.. Skal jeg bare holde ud og blive sygeplejerske og håbe på at det kommer med tiden?

Det blev et lidt langt indlæg - er helt i kulkælderen i dag :/

Og ved egentlig ikke hvad jeg vil med indlægget

Knus fra en helt sønderknust og skuffet (over sig selv) pige!

Anonym skriver:

Hej piger!

Jeg startede i august måned på sygeplejerskeuddannelsen

Jeg har altid troet jeg skulle være pædagog og har arbejdet i en vuggestue i 3 år, men efter jeg fik min søn for 2,5 år siden ændrede min tanke sig om pædagog, og jeg valgte derfor at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen..

Det viser sig at være et helt forkert valg Jeg kan bare mærke at jeg savner den omsorg, som der er i arbejdet som pædagog/medhjælper, og synes slet ikke der er tid til at være der for patienterne som jeg synes man burde..

Jeg er nu i syv sind og ved ikke hvad jeg skal gøre.. For det første er det meget svært for mig at skulle stoppe uddannelse, jeg skuffer mig selv og er bange for at skuffe alle de mennesker der er stolte af mig

Derudover kan jeg først søge ind på pædagoguddannelsen til sommer, og ved jo så ikke hvad jeg skal foretage mig indtil da :/

Jeg skal i praktik fra modul 4 hvilket er i næste måned, men bare tanken om at skulle på afdeling igen gør mig ked af det og ved godt de fleste ville synes jeg skulle gøre modul 3 og 4 færdig og så stoppe til sommer, men det er bare sådan en svær tanke for mig :/

Som om det ikke er nok startede min kæreste og jeg projekt baby til jul (mens jeg selvfølgelig stadig mente jeg skulle holde ud og blive sygeplejerske) og nu tænker jeg bare: stop af uddannelse, måske opstart på ny uddannelse, og en baby.. Det er jo en helt skør tanke, men vil så gerne snart have barn nr. 2.. Skal jeg bare holde ud og blive sygeplejerske og håbe på at det kommer med tiden?

Det blev et lidt langt indlæg - er helt i kulkælderen i dag :/

Og ved egentlig ikke hvad jeg vil med indlægget

Knus fra en helt sønderknust og skuffet (over sig selv) pige!

stop dog ! man skal ikke være på en uddannelse man ikke bryder sig om... i mit tilfælde gik jeg ned med stress

se om du ikke kan inde et arbejde og så start til september

Jeg har stået lidt i samme situation som dig.

Jeg startede på socialrådgiveruddannelsen og troede virkelig jeg havde fundet min rette hylde, men fandt ud af midt i andet modul at jeg simpelthen kom for langt væk fra de mennesker jeg ønskede at arbejde med.

Jeg valgte at gøre 2. Modul færdigt og tog på sommerferie med den tanke at jeg måtte bruge ferien på at finde ud af hvad jeg ville.

At gøre modulet færdigt trak virkelig tænder ud, men følte ikke jeg havde andre valg for hvad skulle jeg så lave?

Jeg havde dog ingen babyplaner.

Mit råd ville være at bide tænderne sammen og gøre det du kan færdigt indtil du kan starte ny uddannelse.

Held og lykke med det hele

Anonym skriver:

Hej piger!

Jeg startede i august måned på sygeplejerskeuddannelsen

Jeg har altid troet jeg skulle være pædagog og har arbejdet i en vuggestue i 3 år, men efter jeg fik min søn for 2,5 år siden ændrede min tanke sig om pædagog, og jeg valgte derfor at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen..

Det viser sig at være et helt forkert valg Jeg kan bare mærke at jeg savner den omsorg, som der er i arbejdet som pædagog/medhjælper, og synes slet ikke der er tid til at være der for patienterne som jeg synes man burde..

Jeg er nu i syv sind og ved ikke hvad jeg skal gøre.. For det første er det meget svært for mig at skulle stoppe uddannelse, jeg skuffer mig selv og er bange for at skuffe alle de mennesker der er stolte af mig

Derudover kan jeg først søge ind på pædagoguddannelsen til sommer, og ved jo så ikke hvad jeg skal foretage mig indtil da :/

Jeg skal i praktik fra modul 4 hvilket er i næste måned, men bare tanken om at skulle på afdeling igen gør mig ked af det og ved godt de fleste ville synes jeg skulle gøre modul 3 og 4 færdig og så stoppe til sommer, men det er bare sådan en svær tanke for mig :/

Som om det ikke er nok startede min kæreste og jeg projekt baby til jul (mens jeg selvfølgelig stadig mente jeg skulle holde ud og blive sygeplejerske) og nu tænker jeg bare: stop af uddannelse, måske opstart på ny uddannelse, og en baby.. Det er jo en helt skør tanke, men vil så gerne snart have barn nr. 2.. Skal jeg bare holde ud og blive sygeplejerske og håbe på at det kommer med tiden?

Det blev et lidt langt indlæg - er helt i kulkælderen i dag :/

Og ved egentlig ikke hvad jeg vil med indlægget

Knus fra en helt sønderknust og skuffet (over sig selv) pige!

Jeg stoppede på sygeplejerskeuddannelsen og begyndte på pædagoguddannelsen i sommers. Det er det bedste valg jeg nogensinde har taget 

Jeg var selv rigtig bange for andre reaktioner. Min far og hans kone blev ikke særligt begejstrede, men forstod mig da efter en tid. Nu er de glade for jeg er igang med noget jeg elsker

Om du her 2-3 eller 3,5 år tilbage af din uddannelse, selvom du har et barn, er da underordnet. Jo mere tid du har tilbage af din uddannelse - jo flere år har du tid til at være MOR. På pædagoguddannelsen er der mange lektier, men meget få undervisningstimer. Så kom du bare igang med at skifte uddannelse
Hvis du er ked af at skulle gå ledig, har du jo masser erfaring til at kunne få et vikarjob i en institution. Ellers så hold ud indtil sommer, så du kan beholde din SU.

Håber du finder ud af det 

Anonym skriver:

Hej piger!

Jeg startede i august måned på sygeplejerskeuddannelsen

Jeg har altid troet jeg skulle være pædagog og har arbejdet i en vuggestue i 3 år, men efter jeg fik min søn for 2,5 år siden ændrede min tanke sig om pædagog, og jeg valgte derfor at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen..

Det viser sig at være et helt forkert valg Jeg kan bare mærke at jeg savner den omsorg, som der er i arbejdet som pædagog/medhjælper, og synes slet ikke der er tid til at være der for patienterne som jeg synes man burde..

Jeg er nu i syv sind og ved ikke hvad jeg skal gøre.. For det første er det meget svært for mig at skulle stoppe uddannelse, jeg skuffer mig selv og er bange for at skuffe alle de mennesker der er stolte af mig

Derudover kan jeg først søge ind på pædagoguddannelsen til sommer, og ved jo så ikke hvad jeg skal foretage mig indtil da :/

Jeg skal i praktik fra modul 4 hvilket er i næste måned, men bare tanken om at skulle på afdeling igen gør mig ked af det og ved godt de fleste ville synes jeg skulle gøre modul 3 og 4 færdig og så stoppe til sommer, men det er bare sådan en svær tanke for mig :/

Som om det ikke er nok startede min kæreste og jeg projekt baby til jul (mens jeg selvfølgelig stadig mente jeg skulle holde ud og blive sygeplejerske) og nu tænker jeg bare: stop af uddannelse, måske opstart på ny uddannelse, og en baby.. Det er jo en helt skør tanke, men vil så gerne snart have barn nr. 2.. Skal jeg bare holde ud og blive sygeplejerske og håbe på at det kommer med tiden?

Det blev et lidt langt indlæg - er helt i kulkælderen i dag :/

Og ved egentlig ikke hvad jeg vil med indlægget

Knus fra en helt sønderknust og skuffet (over sig selv) pige!

Altså det der taler for at holde ud indtil sommerferien er at så vidt jeg kan regne ud må du være på modul 3 nu og dermed har du kun har klinik i samlet 3 uger fordelt over 2 forskellige afdelinger det er i mine øjne ikke nok til at sige der er konsekvent ikke tid nok til pt. Hvilken afd har du været på på modul 2?? For det er vel der du står til at skulle være igen på modul 4??
Men på den anden side hvis du virkelig ikke kan overskue tanken er det måske bedre at holde nu inden du evt kører dig selv ned.

Jeg vil råde dig til at give det en chance, faget har mange nuancer og je kan sige at jeg først for alvor blev vist af det på modul 4 men jeg er også meget praktisk anlagt g har det bedst med praktisk arbejde frem for at sidde med næsen i en bog så det er helt sikkert klinik perioderne der redder mig igennem udd. Jeg er på modul 9 nu og selv om det er hårdt og svært syntes jeg det er det værd.

Kristina - skriver:

Jeg stoppede på sygeplejerskeuddannelsen og begyndte på pædagoguddannelsen i sommers. Det er det bedste valg jeg nogensinde har taget 

Jeg var selv rigtig bange for andre reaktioner. Min far og hans kone blev ikke særligt begejstrede, men forstod mig da efter en tid. Nu er de glade for jeg er igang med noget jeg elsker

Om du her 2-3 eller 3,5 år tilbage af din uddannelse, selvom du har et barn, er da underordnet. Jo mere tid du har tilbage af din uddannelse - jo flere år har du tid til at være MOR. På pædagoguddannelsen er der mange lektier, men meget få undervisningstimer. Så kom du bare igang med at skifte uddannelse
Hvis du er ked af at skulle gå ledig, har du jo masser erfaring til at kunne få et vikarjob i en institution. Ellers så hold ud indtil sommer, så du kan beholde din SU.

Håber du finder ud af det 

Det lyder godt

På vores skole er der både pæd, sygeplejerske og også andre uddannelser, og nogle gange når vi sidder ved siden af pædagogerne kan jeg tage mig selv i at sidde og lytte med ved dem fordi det bare fanger mig mere.. Tror måske bare jeg er nået frem til det ikke skal være med børn jeg skal arbejde, så skal det hvertfald være socialt udsatte børn eller handicappede

Jeg tænker bare om jeg kan få noget nogen steder fra når jeg selv vælger at hoppe fra?

Kan jeg få dagpenge? Har været i job mere end et år, så burde at være berettiget til dagpenge, men er man det når man selv stopper?

Synes jeg læste noget om at man ikke er, når man regner med at starte uddannelse snart?

Kan bare mærke at jo mere jeg tænker på at stoppe, jo mere bliver jeg rolig indeni.. Det er bare ikke mig.. Det der interesserer mig er selve patienten og ikke hans sygdom, men det bliver bare mere og mere selve sygdommen der bliver kigget på og hvad vi kan gøre for at få patienterne ud af sygehusene hurtigst muligt..

Maise86 skriver:

Jeg har stået lidt i samme situation som dig.

Jeg startede på socialrådgiveruddannelsen og troede virkelig jeg havde fundet min rette hylde, men fandt ud af midt i andet modul at jeg simpelthen kom for langt væk fra de mennesker jeg ønskede at arbejde med.

Jeg valgte at gøre 2. Modul færdigt og tog på sommerferie med den tanke at jeg måtte bruge ferien på at finde ud af hvad jeg ville.

At gøre modulet færdigt trak virkelig tænder ud, men følte ikke jeg havde andre valg for hvad skulle jeg så lave?

Jeg havde dog ingen babyplaner.

Mit råd ville være at bide tænderne sammen og gøre det du kan færdigt indtil du kan starte ny uddannelse.

Held og lykke med det hele

Tænker nemlig også hvad jeg så skal..

For vi har ligesom et barn og dermed en økonomi der skal hænge sammen og min kæreste er også i gang med hans uddannelse..

Men kan man få dagpenge når man selv stopper uddannelse?

Hvis du har det sådan med den uddannelse du er i gang med nu, så vil jeg sige at du skal overveje meget nøje hvad du gør. Jeg har selv lige færdigtgjort min kandidatuddannelse efter tre års skoletræthed, og det har været SINDSYGT hårdt. Det er SÅ vigtigt at have hjertet med i det man læser og har man ikke det bliver det dobbelt så hårdt at komme igennem uddannelsen.

Jeg ville ønske at jeg havde taget en lille pause fra skolen med noget arbejde, så jeg kunne have fundet gnisten igen, men jeg gjorde det ikke af de samme grunde som dig fx hvad ville familien synes. Men i bund og grund er det dit liv (og fremtidige karriere) og din familie ønsker jo bare at du er lykkelig og glad for det du laver går jeg ud fra.

Så gør det der føles rigtigt i dit hjerte  det er det rigtige valg på længere sigt også.

Skal du så tage 3. + 4. modul? jeg tænker det afhænger af hvordan din situation ser ud ellers? kan du leve uden su indkomsten hver måned? hvad kan du ellers leve af indtil skolestart på pæd.studiet hvis du ikke får SU? På den anden side brænder du jo også SU af på en uddannelse du ikke skal bruge til noget, så hvis du kan undgå det ville det måske også være smart (i forhold til det samlede antal SU klip du har). Jeg ville fokusere på hvordan det økonomisk ville kunne hænge sammen til jeg startede på den nye uddannelse - og lade det være bestemmende for om uddannelsen skulle fortsættes indtil opstart på nyt studie.

Held og lykke - vælg det der føles rigtigt for dig

Anonym skriver:

Det lyder godt

På vores skole er der både pæd, sygeplejerske og også andre uddannelser, og nogle gange når vi sidder ved siden af pædagogerne kan jeg tage mig selv i at sidde og lytte med ved dem fordi det bare fanger mig mere.. Tror måske bare jeg er nået frem til det ikke skal være med børn jeg skal arbejde, så skal det hvertfald være socialt udsatte børn eller handicappede

Jeg tænker bare om jeg kan få noget nogen steder fra når jeg selv vælger at hoppe fra?

Kan jeg få dagpenge? Har været i job mere end et år, så burde at være berettiget til dagpenge, men er man det når man selv stopper?

Synes jeg læste noget om at man ikke er, når man regner med at starte uddannelse snart?

Kan bare mærke at jo mere jeg tænker på at stoppe, jo mere bliver jeg rolig indeni.. Det er bare ikke mig.. Det der interesserer mig er selve patienten og ikke hans sygdom, men det bliver bare mere og mere selve sygdommen der bliver kigget på og hvad vi kan gøre for at få patienterne ud af sygehusene hurtigst muligt..

Det med dagpenge ved jeg ikke så meget om. Ring da og spørg din a-kasse/fagforening

Kan du ikke bare møde op til undervisning og eksamen uden at gøre så meget ud af det? Så kan du jo altid være med på en lytter når der er pædagoger i nærheden. Så kan det være det letter dagene lidt 

Anonym skriver:

Tænker nemlig også hvad jeg så skal..

For vi har ligesom et barn og dermed en økonomi der skal hænge sammen og min kæreste er også i gang med hans uddannelse..

Men kan man få dagpenge når man selv stopper uddannelse?

Uden at vide det vil jeg tro at der gælder samme karantæne regler som hvis man selv siger sit job op.

Men jeg ved det ikke