Jeg går virkelig og overvejer at blive hjemme med xxx til januar næste år. Martin siger det er noget jeg helt selv må bestemme. Synes slet ikke xxx virker klar til at komme ud blandt andre, og det ville jo allerede være til september hvis jeg skal starte på næste semester. Han har jo grædt meget og det er først i denne uge jeg føler at det går godt for os. Jeg er slet ikke klar til at vende tilbage til børgerne, og tror jeg, fordi jeg er så forbandet (undskyld) træt, kun lige vil klare mig, og jeg skal være ærlig at sige at mit ambitionsmiveau er højere end "blot lige at klare mig igennem". Omvendt er jeg bange for at jeg måske vil have glemt for meget, og det vil være for fjernr for mig hvis jeg skal vente endnu 6 måneder med at komme igang... Er virkelig meget i tvivl!
Anmeld