PeruBaby skriver:
Hej Pia - det gør ikke noget - bland du dig endeligt 
Det går fint og ja, vi ved at vi skal have endnu en lille pige, Clara 
.
Jeg er 37+0 i dag og fødte jo Sofia da jeg var 37+2 sidst, så jeg har været lidt hys her i de sidste dage for at få det hele på plads, da jeg jo nærmest ikke kan forestille mig at jeg på noget tidspunkt kommer til at være mere gravid end med Sofia 
, men nu har jeg fået pakket sygehustasken, fået vasket det mest nødvendige babytøj, rykket rundt på puslebord og sat tremmesengen op... så i dag står den på vaks af betræk til autostol og lift, så hun også har et sted at sove og vi kan transportere hende sikkert hjem 
Jeg ved slet ikke hvad jeg skal lave de sidste 3 uger hvis jeg går helt til terminen 
, omend det ville være dejligt at hun blev derinde i en uges tid endnu, da vi stadigt har håndværkere i huset. Denne gang er det trappen og kontoret der står for skud, og det ville bare være så lækkert hvis de nåede at blive helt færdige med støv og snavs til jeg kommer hjem med en helt lille lækker ny bebs
Eller lille og lille - det bliver hun i hvert fald ikke 
. Hun blev i fredags (36+4) ved skanningen skudt til at veje 3670g... så jeg vil helst heller ikke have at hun bliver derinde alt for længe. Overvejer seriøst KS hvis hun kommer over de 4 kg. Sofia blev født med ca. 3200g, så det skræmmer mig sikkert at skulle presse et kilo baby mere ud... Hvor store var det nu dine har været, og hvordan klarede du den? Ja, som du kan høre har jeg lidt stress over at hun er så stor. Min vægt siger heldigvis stadigt det samme som for 2 uger siden: 78.5-79kg, og det ville passe mig fint hvis jeg liiiiige kunne holde det under de 80kg. Det lyder nemligt af ret meget i mine øre , ha, ha, ha...
Hvis hun komme i løbet at denne eller i starten af næste uge (hvor jeg satser på at hun stadig er under 4 kg) skal jeg næsten helst sikkert føde vaginalt - dvs. på et offentligt hospital - og dermed bliver det det samme show som med Sofia; ingen andre end jeg selv er til stede i udvidelsesfasen... bortset fra et sporadisk tjek fra jordmoderen i ny og næ.
Det er svært at få en læge til at assisterer ved en vaginal fødsel på en privat klinik, hvor min mand kunne være til stede, da man jo aldrig rigtig kan forudse hvornår en fødsel går igang og hvor lang tid den kommer til at tage... og dermed skal det være et lykketræf hvis min læge vurderer at han kan "nå at blive færdig" i sin "fritid" inden han har andre patienter - enten i hans private praksis eller på hospitalet.
Dvs. den eneste reele mulighed for at J kommer til at kunne deltage er ved et KS på en privat klinik (som jo så kan passes ind og planlægges i min læges "fritid"). Såååå, selvom jeg ikke er meget for et kejsersnit begynder jeg at overveje det lidt både fordi jeg er lidt bekymret over Claras vægt, hvis hun bliver derinde meget længere, og fordi det jo er vores sidste barn, så jeg godt kunne tænke mig at J fik lov til at overvære fødslen af bare ét af sine børn .
Derfor har jeg ikke helt styr på hvad der bliver det endelige udfald Vi må se hvilke planer Clara har for os i den næste uges tid og tjekke hendes vægt på næste mandag. Her vil jeg jo så være 38+0, og man kunne evt. også tale om igangsættelse, hvis min læge har fri en helt dag kort tid derefter, så han assisterer ved en vaginal fødsel på en privat klinik... men der er en masse hvis'er indvolveret - som altid her i Peru
Hvordan går det ellers hjemme hos jer med de fire? Er Ida stadig lige begejstret for Mikkel?
Jeg må sige, at smerterne efter et kejsersnit og det at man ikke må løfte (på fx Sofia) gør at jeg tænker at vores lille princesse kunne ende med at blive meget jaloux på lillesøster, hvis jeg ikke kan være der så meget for hende som tidligere lige efter et KS... Mange tanker og meget lidt man kan gøre ved det. Jeg tror bare vi må vente og se hvad der sker indtil næste mandag og så tage en beslutning der, hvis Clara ikke har meldt sin ankomst inden 
Jeg sidder her med et smil på læben, for det lyder jo næsten som da Sofia skulle fødes!
Fedt med endnu en pige. Det er også billigst, også har J (og vel lidt dig) to af hver.
Da var du også meget i tvivl, men det endte jo rigtig godt alligevel. Jeg kan altså godt forstå, at du gerne vil have J skal opleve en fødsel. Det er vildt underligt, og jeg er glad for, at det ikke er mig, der skal igennem det. Hvad er det nu, manden laver, mens kvinden føder i Peru? Er der et værelse, han kan vente i sammen med de andre vordende fædre?
På den anden side ville jeg nødig have et KS igen. Jeg er glad for, at jeg fik det med Oliver og ikke et af de andre børn. Fordi Oliver er den første, var der jo ikke andre, jeg skulle løfte på. Derudover var jeg vildt besværet af det. Der gik mindst to måneder, før jeg synes, jeg var nogenlunde normal igen, og jeg kunne gå i et nogenlunde almindeligt tempo igen og ikke sakkede bagud.
Jeg kunne ikke forestille mig at have fået det med Mikkel og ikke kunne løfte på Ida.
Jeg tror altså ikke, du skal være nervøs for at føde et stort barn. Det gik jo fint med Sofia, og nu har hun jo banet vejen. Så stor er hun jo heller ikke. Jeg mener først, de begynder at bekymre sig omkring 4,5 kg. her i DK. Det er vel igen lægerne i Peru, fordi de ikke er vant til så store børn? Jeg mener, du skrev, der var et eller andet med det sidst også?
Oliver er jo født ved KS, mens de andre tre er født vaginalt.
Zilan vejede 4020 g og tog 23 minutter at presse ud.
Ida vejede 3670 g og gled nærmest ud af sig selv - jeg gav et lille pres, da skuldrene skulle ud, så nærmest ingen pressefase der.
Mikkel vejede 3910 g, og ham pressede jeg ud på ca. 5 minutter. Tror vel jeg havde 2-3 presseveer, men jeg gispede mig igennem dem alle pånær en, da skuldrene skulle ud. Det er jordemødrene vist begyndt med, for at undgå, man går for meget i stykker. Du er også ret høj, ik'? Jeg er 172 cm., så jeg tror altså ikke, du skal bekymre dig.
Ligegyldigt hvad er det lige op over! Vildt - det skal nok passe, at du går til termin!
Nej, det håber jeg ikke for dig, for den der ventetid er altså ikke at spøge med!Been there done that - alt for mange gange!
Hehe, er I sådan nogle, der renoverer for evigt? Det har da godt nok stået på længe!
Ida er stadig meget glad for Mikkel. Der var lige en overgang for et par måneder siden, hvor hun ville sidde hos en af os, når hun skulle spise aftensmad osv. Hun ville ikke sidde på sin egen stol. Hun søgte nok den der tryghed, og ville være sikker på, at få pladsen inden Mikkel tog den.
Det er rigtig dejligt for tiden, for man kan bare se, hvor meget glæde de efterhånden får af hinanden. Han griner rigtig meget af hende, hvis vi ligger på gulvet, og Ida siger bøh osv. Det er herligt at se på. Så fedt! Og det bliver heldigvis nemmere, for man kan bedre ligge ham fra sig nu i lidt længere tid end bare fem minutter. Idag nåede jeg f.eks. at skrælle kartofler og nogle andre grøntsager samt tømme opvasker, mens han lå nede og legede. Det er store ting!
