Kommunen og barn nr 3

Nemesis skriver:

her var det intet problem. Arbejdsevne og morrolle er da to vidt forskellige ting.

Så hvis i vil have en 3. så gå i da bare i gang.

Enig, i det er 2 forskellige ting, ser kommunen bare ikke, når de ser ens arbejdsevne pg ved man har børn, så prøver de jo at ramme lavt.
Tak, og tror det ender med vi laver nr 3 nu her

michelledam skriver:

Sådan som jeg forstår det. Er at kommunen ikke mener du kan være mor til 3 fordi du ikke kan klare et fuldtidsjob? Altså de mener at kan du klare tre børn kan du også klare et fuldtidsjob.?

Jeg er selv i kommune systemet pga jeg fik et piskesmæld for 2,5 år siden og en uge efter uheldet testede jeg positiv gravid. Vi valgte at få barnet og har nu Isabella på 21 mdr.
Og ja det er super hårdt. Men kommunen skulle dæmme ikke stille sig op og være sure over hvis vi vil have en mere. Det er bestemt noget vi selv bestemmer.
Så jeg synes at hvis i kan få det til at hænge sammen økonomisk og i magter en mere. Jamen så skal i gøre det.

Tak

Ja det er sådan det skal forståes, børneafdelingen på kommunen har intet med os at gøre, det er udelukkende min sagsbehandler som er bitter, fordi hun blander et arbejde og moregenskaberne sammen. Hun forstår ikke man bedre kan indrette hjem, og ens tid derhjemme med børnene, kan jo ikke lade arbejdet ligge til i morgen, som jeg kan med vasketøjet, eller lægge mig en time, som jeg kan når ungerne er i dagpleje. Hendes mening var, at på arbejdet kunne jeg da bare lægge mig og hvile i kosteskabet eller midt på gulvet i personalestuen hvor folk ville kunne træde på mig fordi der konstant rendte folk. Jo tak for det ?

Jeg syntes i skal hoppe ud i det...

jeg er selv fleksjobber, men ledig, og på ledighedsydelse.

Og er selv bange for når/hvis vi skal have nummer 2 at de vil se forkert på det. For netop, hvis jeg kan klare 2 børn, hvorfor kan jeg så ikke også klare et fuldtidsjob...

MEN hvorfor skal JEG undvære de børn jeg gerne vil have, fordi jeg er skadet, og derfor svækket jo jobmarkedet... Må jeg ikke få den glæde at få børn fremfor at være bare 4 timer om dagen på job...

Lige nu er jeg visiteret til 20 timer om ugen, men efter jeg blev mor, ved jeg det ikke længere er realistisk, og venter på en ny arbejdsprøvning... IGEN.

Jeg har en datter på 28 måneder, og kan sagtens klare at underholde hende en weekend, fordi jeg ikke behøver at være aktiv med hende som i vild leg... Hun elsker at male, tegne, læse, eller lave mad... Har jeg energi hopper vi på cyklen og går en lille tur i skoven.

Jeg ved mange vil se forkert på det, men jeg ser ikke problemet. I sidste ende burde alle spørge sig selv...

"Hvis jeg nu stod i hendes situation, ville jeg så undvære de børn jeg har derhjemme....???" 

Anonym skriver:

Tak

Ja det er sådan det skal forståes, børneafdelingen på kommunen har intet med os at gøre, det er udelukkende min sagsbehandler som er bitter, fordi hun blander et arbejde og moregenskaberne sammen. Hun forstår ikke man bedre kan indrette hjem, og ens tid derhjemme med børnene, kan jo ikke lade arbejdet ligge til i morgen, som jeg kan med vasketøjet, eller lægge mig en time, som jeg kan når ungerne er i dagpleje. Hendes mening var, at på arbejdet kunne jeg da bare lægge mig og hvile i kosteskabet eller midt på gulvet i personalestuen hvor folk ville kunne træde på mig fordi der konstant rendte folk. Jo tak for det ?

Jeg kender det alt for godt. Jeg frygter også den dag vi måske gerne vil have en mere. For de mener jo netop også at jeg sagtens ville kunne klare en hel masse hvis jeg bare lagde mig lidt når jeg var på arb.
De forstår bare ikke at man som par finder en god rytme. F.eks så når Isabella er syg. Som hun har 4/6 uger den sidste tid her. Jamen at så står jeg op med hende og når hun så skal lægges ind til en lur så tager kæresten hende når hun vågner så jeg kan få hvilet. Og de glemmer også bare at man er to om børnene. Så man kan skiftes om tingene. Og netop som du siger at vasketøjet kan vente til næste dag det kan et job ikke.

Men synes klart at i skal gøre hvad i føler. For det kan og skal de ikke tage fra jer. Selvom jeg godt ved at det kan være forfærdeligt at skulle forsvare at man godt må have et liv selvom ens arbejdsevne ikke lige er som normalen.

michelledam skriver:

Jeg kender det alt for godt. Jeg frygter også den dag vi måske gerne vil have en mere. For de mener jo netop også at jeg sagtens ville kunne klare en hel masse hvis jeg bare lagde mig lidt når jeg var på arb.
De forstår bare ikke at man som par finder en god rytme. F.eks så når Isabella er syg. Som hun har 4/6 uger den sidste tid her. Jamen at så står jeg op med hende og når hun så skal lægges ind til en lur så tager kæresten hende når hun vågner så jeg kan få hvilet. Og de glemmer også bare at man er to om børnene. Så man kan skiftes om tingene. Og netop som du siger at vasketøjet kan vente til næste dag det kan et job ikke.

Men synes klart at i skal gøre hvad i føler. For det kan og skal de ikke tage fra jer. Selvom jeg godt ved at det kan være forfærdeligt at skulle forsvare at man godt må have et liv selvom ens arbejdsevne ikke lige er som normalen.

Tak, du dkriver præcis hvad jeg selv kunne have skrevet, kommunen glemmer også den psykiske del, arbejdsmoralen og presset, skyldfølelsen pverfor kolleger osv. Der er mange aspekter som bare er nemmere at tackle derhjemme

det var dog frygtligt at danmark har udviklet sig til sådan et land hvor kommuner/staten føler de skal have lov til at bestemme hvor mange børn folk skal have!
hvem sagde demokrati og fri vilje?? hm...

sandorff skriver:

det var dog frygtligt at danmark har udviklet sig til sådan et land hvor kommuner/staten føler de skal have lov til at bestemme hvor mange børn folk skal have!
hvem sagde demokrati og fri vilje?? hm...

Desværre ja, ifølge loven gør vi intet ulovligt, vi er gode forældre med dejlige børn og en god og sund familie, men fordi jeg ikke kan vare et normalt arbejde, pga bla en arbejdsskade, så bliver der set meget ned på mig, når jeg så kommer på kommunen i forbindelse med min sag som intet har med mine børn eller min familie at gøre. De bruger det imod mig for at presse mig i arbejde som kun vil forringe min evne til at arbejde, de skyer ingen midler, for at undgå at pengene bliver betalt af kommunekassen, alt afhænger af hvor pengene kommer fra, og om man passer ind i små firkantede kasser, kan man ikke passe, er man til besvær, og især hvis man samtidig tillader sig den luksus at få børn. Sørgeligt