"Smitter" depression??????

Hvordan kan I holde ud af at have en livspartner som lider af depression?

Bliver I selv meget meget ked ad det? Kan I selv blive deprimeret ved at leve sammen med en

Jeg tror, at jeg ville blive meget meget ensom

Min svigerfar er en sur gammel deprimeret mand, har ondt af sig selv, meget egoistisk

Han drikker og er selvudslettende

Han gør ikke noget for at får det bedre!!! Ingen medicin, ingen terapi, ingenting!

Det er så synd for min søde svigermoder

Jeg ville skride, hvis det var mig

Nu er der jo flere måder at takle en depression på. Det lyder ikke ligefrem som om den svigerfar takler det på nogen særlig konstruktiv måde, og det kan jeg sørme da heller ikke forstå at din svigermor kan leve med, men måske elsker hun ham bare virkelig højt og kunne ikke se sig selv leve et liv uden ham?

Nu er jeg selv partneren med depression, men jeg har gået til psykolog i et par år for at bearbejde nogle personlige ting, og jeg får piller mod det. Min mand støtter mig i mine beslutninger, hjælper mig når jeg har dårlige dage, fortæller mig hvis han synes der er noget jeg bør/ku takle anderledes, og ja ellers så elsker han mig nok bare præcis sådan som jeg er både på godt og ondt :-)

Det er samme historie med min svigerfar og svigermor.
Hvorfor hun ikke "skrider".

Jeg tror det er fordi de har været sammen i så mange år, så hun har elsket ham engang og hun ved at hvis hun går, så går han i hundene.

Vi andre tænker også at hun stadig kan nå at nyde de sidste 20 år, hvis hun gik og det er forfærdeligt at hun vælger at passe ham, høre på ham, se på ham i stedet.

Men hun er voksen og hun ved godt at vi alle ville støtte hende, hvis hun gik.

Anonym skriver:

Hvordan kan I holde ud af at have en livspartner som lider af depression?

Bliver I selv meget meget ked ad det? Kan I selv blive deprimeret ved at leve sammen med en

Jeg tror, at jeg ville blive meget meget ensom

Min svigerfar er en sur gammel deprimeret mand, har ondt af sig selv, meget egoistisk

Han drikker og er selvudslettende

Han gør ikke noget for at får det bedre!!! Ingen medicin, ingen terapi, ingenting!

Det er så synd for min søde svigermoder

Jeg ville skride, hvis det var mig

Ja, jeg vil sige, det smitter.

Men ikke i ordets egentlige forstand, men jeg følger din tanke omkring det.

Jeg ville have svært ved at holde det ud. Altså hvis min partner gennem længere tid var "nede".

Kodeordet for mig ville være handling. Om han aktivt gjorde noget for at  ændre tilstanden. Hvis ikke, tror jeg, jeg ville dø en lille smule...

 

Jeg synes godt nok også, der er stor forskel på at have en partner der lider af depression eller en partner der lider af depression OG har et misbrug! Førstnævnte ville ikke få mig til så meget som at overveje at forlade min partner (i medgang og modgang, siges det jo - ting må gerne gøre ondt ind imellem), men sidstnævnte ville få mig til at pakke sydfrugterne og komme ud af døren i et splitsekund. Misbrug er simpelthen for egoistisk til at jeg overhovedet ville forsøge at forholde mig til det. Men mennesker og deres grænser er jo forskellige... 

Vivian87 skriver:

Nu er der jo flere måder at takle en depression på. Det lyder ikke ligefrem som om den svigerfar takler det på nogen særlig konstruktiv måde, og det kan jeg sørme da heller ikke forstå at din svigermor kan leve med, men måske elsker hun ham bare virkelig højt og kunne ikke se sig selv leve et liv uden ham?

Nu er jeg selv partneren med depression, men jeg har gået til psykolog i et par år for at bearbejde nogle personlige ting, og jeg får piller mod det. Min mand støtter mig i mine beslutninger, hjælper mig når jeg har dårlige dage, fortæller mig hvis han synes der er noget jeg bør/ku takle anderledes, og ja ellers så elsker han mig nok bare præcis sådan som jeg er både på godt og ondt :-)

 dejligt at du kæmper

Miss Kat skriver:

Jeg synes godt nok også, der er stor forskel på at have en partner der lider af depression eller en partner der lider af depression OG har et misbrug! Førstnævnte ville ikke få mig til så meget som at overveje at forlade min partner (i medgang og modgang, siges det jo - ting må gerne gøre ondt ind imellem), men sidstnævnte ville få mig til at pakke sydfrugterne og komme ud af døren i et splitsekund. Misbrug er simpelthen for egoistisk til at jeg overhovedet ville forsøge at forholde mig til det. Men mennesker og deres grænser er jo forskellige... 

Depression er sygdom og alkoholisme er sygdom

Han bruger alkohol som medicin

Ondt cirkel

 

 

aarhusmor skriver:

Det er samme historie med min svigerfar og svigermor.
Hvorfor hun ikke "skrider".

Jeg tror det er fordi de har været sammen i så mange år, så hun har elsket ham engang og hun ved at hvis hun går, så går han i hundene.

Vi andre tænker også at hun stadig kan nå at nyde de sidste 20 år, hvis hun gik og det er forfærdeligt at hun vælger at passe ham, høre på ham, se på ham i stedet.

Men hun er voksen og hun ved godt at vi alle ville støtte hende, hvis hun gik.

Det er ligesom hun ikke elsker sig selv længere

Frk. Himmelblå skriver:

Ja, jeg vil sige, det smitter.

Men ikke i ordets egentlige forstand, men jeg følger din tanke omkring det.

Jeg ville have svært ved at holde det ud. Altså hvis min partner gennem længere tid var "nede".

Kodeordet for mig ville være handling. Om han aktivt gjorde noget for at  ændre tilstanden. Hvis ikke, tror jeg, jeg ville dø en lille smule...

 

Hvis en person er syg, men kan ikke selv erkende det. Laver man så ikke en intervention?

Det er bevist, at hvis man lever med eller tæt på en person med en depression eller anden psykisk sygdom, er der overhængende fare for, at man selv ender med at blive syg! Når det er sagt, så kan man, hvis man tager imod hjælp og har et godt netværk, så kan det være nemmere at tackle!

Har l snakket med din svigermor om, hvordan hun holder det ud? Tænker lidt, at hun måske ser en anden side af ham også eller tænker tilbage på den gode tid, de nok har haft sammen, og derfor kan holde det ud?

Det helt store problem for mig at se, er at han selvmedicinere sig med alkohol og ikke får noget hjælp til at tackle problemerne!

Måske svigermor skal have hjælp til at sætte ham stolen for døren og sige, at han skal have noget behandling? Ved ikke om det er et problem, der har været der meget længe, for så bliver det nok lidt sværere end, hvis det er et par måneder, men det er da et forsøg værd!

Jeg har en bekendt, hvis kærestes far også udviklede et alkoholproblem og det endte med, at kæresten tog en snak med sin far, og fik sendt ham på afvenning! Måske det er vejen frem?