Ja, det var så i dag! 39+5, og forhåbentlig kun et par dage tilbage 
Var i dag til min sidste JM konsultation, og det gik bare fint, dog kunne min kæreste ikke komme med grundet en ret heftig tandpine og en tandlægetid der så lige faldt sammen med min jm-tid, men hellere gå ind alene end se mere på, at han lider mere end jeg gør 
Hun skød trolderik til at veje omkring 3300 gram, men hun synes det var lidt svært, at vurdere.. Dog kunne hun mærke, at han var vokset siden sidst for 14 dage siden 
Han har tilpas med fostervand og står nu helt fast i bæknet, så nu mangler vi faktisk bare, at han bestemmer sig for at komme ud!
Igår aftes sad jeg og kiggede på diverse "tilsalg" sider på Facebook, og faldt over en der solgte en lidt gammel, slidt lidt rusten barnevogn til 150 kroner - og jeg tænkte straks YES så kan jeg få min altanbarnevogn inden jeg føder! Den har vi så hentet i dag, den var slet ikke så slem som hun sagde, og der var både Babysams helsemadras, et myggenet, et regnslag og en barnevognssele med, så jeg vil da ikke sige jeg har betalt overpris
Er lidt stolt over mit fund! Jeg er totalt ligeglad med rust når det bare skal stå på altanen og være til nytte når han skal sove, så den er jo ideel til det! 
Jeg forventer at gå over tid, hvor mange dage ved jeg ikke helt, men jeg håber jeg har født inden d. 14. marts, da jeg ellers skal ringe på sygehuset og få en tid til igangsættelse, og det har jeg faktisk ikke lyst til, vil da 10 gange hellere gå igang af mig selv 
Nå, jeg ville egentlig ikke noget med dette indlæg, bare lige en lille update - også ville en masse vestøv da ikke gøre noget 