bange for at det går galt igen

Jeg er skruk, men på ingen måde klar til at få en 2'er. Faktisk er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde bliver klar.

Det kræver nok lidt forklaring:

Efter den første fødsel fik jeg en fødselsreaktion. Den var så kraftig, at jeg ikke anede, hvem jeg var, hvor jeg var eller hvem dem omkring mig var. Jeg kunne ikke tage vare på mig selv og slet ikke den nyfødte baby. Jeg har derfor ikke oplevet baby's første måned +/- 14 dage, hvilket gør mig rigtig ked af det.

Jeg er nu skruk. MEGET skruk. Jeg kunne godt tænke mig at opleve endnu en graviditet, endnu en fødsel og endnu en baby. Jeg synes heller ikke barnet skal være enebarn. Men jeg er bange. MEGET bange for at det sker igen. Jeg er bange for, at jeg denne gang ikke kan finde vejen tilbage til den normale verden. Bange for at skulle indlægges igen. Bange for at barnet (igen) og baby skal undvære sin mor. Bange for at faderen, der tog det SÅ flot og klarede ALT sidst, ikke vil kunne klare 2 børn alene.

Er det egoistisk at ønske sig et barn mere, når risikoen for en fødselsreaktion er forhøjet?

Kan man gøre noget for at det ikke sker igen?

Og frem for alt er der andre, der har haft det på samme måde? - og hvordan gik det så?

Anonym skriver:

Jeg er skruk, men på ingen måde klar til at få en 2'er. Faktisk er jeg ikke sikker på, at jeg nogensinde bliver klar.

Det kræver nok lidt forklaring:

Efter den første fødsel fik jeg en fødselsreaktion. Den var så kraftig, at jeg ikke anede, hvem jeg var, hvor jeg var eller hvem dem omkring mig var. Jeg kunne ikke tage vare på mig selv og slet ikke den nyfødte baby. Jeg har derfor ikke oplevet baby's første måned +/- 14 dage, hvilket gør mig rigtig ked af det.

Jeg er nu skruk. MEGET skruk. Jeg kunne godt tænke mig at opleve endnu en graviditet, endnu en fødsel og endnu en baby. Jeg synes heller ikke barnet skal være enebarn. Men jeg er bange. MEGET bange for at det sker igen. Jeg er bange for, at jeg denne gang ikke kan finde vejen tilbage til den normale verden. Bange for at skulle indlægges igen. Bange for at barnet (igen) og baby skal undvære sin mor. Bange for at faderen, der tog det SÅ flot og klarede ALT sidst, ikke vil kunne klare 2 børn alene.

Er det egoistisk at ønske sig et barn mere, når risikoen for en fødselsreaktion er forhøjet?

Kan man gøre noget for at det ikke sker igen?

Og frem for alt er der andre, der har haft det på samme måde? - og hvordan gik det så?

Åh det lyder godt nok voldsomt!
Jeg har også haft en efterfødselsreaktion, men slet ikke i samme grad. Min verden blev bare grå, og jeg kunne kun lige klare det allermest nødvendige, nemlig at give barnet mad, bøvse hende af og skifte hendes ble. Intet andet blev gjordt, der gik 10 dage før hun kom i bad første gang og det var fordi faderen insisterede på at det gjorde vi.

Min mand har siden også været ramt af en fødselsdepression og er blevet behandlet med EEG hjernetræning. Prøv at undersøg om de vil kunne hjælpe dig. De er meget dygtige og profesionelle, prøv at ringe til dem og høre ad. her er en hjemmeside http://www.eegtraining.dk/velkommen
Det er virkelig et forsøg værd, det er nyt (omkring 5 år) her i DK, men kendt i USA og min mand, gik fra ikke at kunne komme ud af sengen til fungerende på 1,5 mdr