min depression er overhovedet ikke sjov!

jeg har snart gået rundt med en depression samt angst i 4-5 mdr. og her på det sidste har jeg ikke haft det så godt. vores den mindste er virkelig meget hyper og har haft svært ved det. allerede fra starten af har mig og min kæreste snakket om at hun måske kunne komme i en aflastning familie en gang imellem da min kæreste arbejder meget og 2-3 gange om måneden arbejder han 12 timers vagter både lørdag og søndag. sagde så til ham i dag om vi ikke snart kunne få noget til værks da jeg ikke har det så godt pt og kunne ikke forstå hvorfor han ikke havde foreslået det eller spurt ind til det da jeg har det svært så svarer han: fint så bort adoptere vi hende bare er det mig den er helt gal mig? burde jeg bare tage mig sammen og tage mig af mine børn også bare lukke følelserne inde? og er jeg den eneste der synes at den kommentar var for langt ude??

Anonym skriver:

jeg har snart gået rundt med en depression samt angst i 4-5 mdr. og her på det sidste har jeg ikke haft det så godt. vores den mindste er virkelig meget hyper og har haft svært ved det. allerede fra starten af har mig og min kæreste snakket om at hun måske kunne komme i en aflastning familie en gang imellem da min kæreste arbejder meget og 2-3 gange om måneden arbejder han 12 timers vagter både lørdag og søndag. sagde så til ham i dag om vi ikke snart kunne få noget til værks da jeg ikke har det så godt pt og kunne ikke forstå hvorfor han ikke havde foreslået det eller spurt ind til det da jeg har det svært så svarer han: fint så bort adoptere vi hende bare er det mig den er helt gal mig? burde jeg bare tage mig sammen og tage mig af mine børn også bare lukke følelserne inde? og er jeg den eneste der synes at den kommentar var for langt ude??

man kan ikke bare tage sig sammen nå man har en depression og han burde ikke bare sig at i skal bort adopter hende. han brude støtte dig og aflaste dig nå han er hjemme og du har brug for det. også burde han jo også tage sig af hende nå han er hjemme da det jo også er hans barn


har du været til lægen med det?
man kan også søge aflasning men i nogne kommuner er det svært at få nå man er 2.

hvis han nogen gange arbejder om aften så kan han lave aftensmad som du bare kan varme, og sådan noget

helle85 skriver:

man kan ikke bare tage sig sammen nå man har en depression og han burde ikke bare sig at i skal bort adopter hende. han brude støtte dig og aflaste dig nå han er hjemme og du har brug for det. også burde han jo også tage sig af hende nå han er hjemme da det jo også er hans barn


har du været til lægen med det?
man kan også søge aflasning men i nogne kommuner er det svært at få nå man er 2.

hvis han nogen gange arbejder om aften så kan han lave aftensmad som du bare kan varme, og sådan noget

ja det er nogen måneder siden jeg var ved lægen og fik det utrolig dårligt af pillerne så vil helst ikke proppes med piller men ved ikke om der findes andre måder at få hjælp til uden medicin

Anonym skriver:

jeg har snart gået rundt med en depression samt angst i 4-5 mdr. og her på det sidste har jeg ikke haft det så godt. vores den mindste er virkelig meget hyper og har haft svært ved det. allerede fra starten af har mig og min kæreste snakket om at hun måske kunne komme i en aflastning familie en gang imellem da min kæreste arbejder meget og 2-3 gange om måneden arbejder han 12 timers vagter både lørdag og søndag. sagde så til ham i dag om vi ikke snart kunne få noget til værks da jeg ikke har det så godt pt og kunne ikke forstå hvorfor han ikke havde foreslået det eller spurt ind til det da jeg har det svært så svarer han: fint så bort adoptere vi hende bare er det mig den er helt gal mig? burde jeg bare tage mig sammen og tage mig af mine børn også bare lukke følelserne inde? og er jeg den eneste der synes at den kommentar var for langt ude??

Hvis du ikke har overskuddet til din datter, så er det vel farmand der må stille op. Jeg forstår ikke, hvordan I kan tænke på at sende jeres datter i aflastning, fordi far skal arbejde. Det hænger ikke sammen i min verden.

Jeg håber at du får den hjælp du skal have, så du kan komme på benene igen.

Vh. Louise

Mamalou skriver:

Hvis du ikke har overskuddet til din datter, så er det vel farmand der må stille op. Jeg forstår ikke, hvordan I kan tænke på at sende jeres datter i aflastning, fordi far skal arbejde. Det hænger ikke sammen i min verden.

Jeg håber at du får den hjælp du skal have, så du kan komme på benene igen.

Vh. Louise

så hellere blive i samme rille og til sidst knække sammen? nej vel. han arbejder meget. han arbejder skifte holds så det er 3 tider af døgnet og de har samme makker ved hver vagt så enten fortsætter han eller os må han holde op og det bliver regningerne jo ikke betalt af

Anonym skriver:

så hellere blive i samme rille og til sidst knække sammen? nej vel. han arbejder meget. han arbejder skifte holds så det er 3 tider af døgnet og de har samme makker ved hver vagt så enten fortsætter han eller os må han holde op og det bliver regningerne jo ikke betalt af

Jeg siger ingenting om, at der er nogen der skal knække sammen. Det jeg siger er, at hvis du er nede med en depression, så må far træde til som jeg forstår er velfungerende, men har travlt med arbejdet. Jeg forstår godt, at nogle har behov for en aflastningsfamilie, men det er i situationer, hvor begge forældre er uden overskud (eller evne) til at tage sig af deres børn. Det er ikke ment som et angreb, men en undren over den tankegang du fremstiller i din debat.

 

Anonym skriver:

så hellere blive i samme rille og til sidst knække sammen? nej vel. han arbejder meget. han arbejder skifte holds så det er 3 tider af døgnet og de har samme makker ved hver vagt så enten fortsætter han eller os må han holde op og det bliver regningerne jo ikke betalt af

Før du gør noget så drastisk som af få en aflastningsfamilie, så prøv evt. at gøre en indsats for at få det bedre. Og nej, det behøver ikke at være medicin.

Få dig en psykolog, som kan hjælpe dig. Det er afgjort noget af det bedste! Min læge sagde til mig på et tidspunkt, at hvis vi kun havde psykologer og ingen læger, så ville kun halvdelen være syge.

Jeg synes det er et meget voldsomt skidt af tage at sende jeres barn i aflastning - især for jeres barn.

Jeg er sikker på, at det kan gøres på en anden måde. Og ja, jeg ved godt det er svært, men du bliver nød til at hanke lidt op i dig selv og så slappe af og gøre noget godt for dig selv, når jeres barn/børn sover.

Puha har godt nok også lidt svært med det at skulle sende en datter i aflastningsfamilie hvis man er en rimelig velfungerende familie...
Ved udemærket en depression kan være noget møg men det handler vel også om at til dels tage et valg og
1. Få behandling (som vel skulle have en effekt)
2. Ikke lade det styre dit liv.

Jeg kunne sagtens forestille mig man ikke bare lige sender sit barm i aflastningsfamilie uden grund, men at den ene part arbejder meget synes jeg godt nok er en tynd grund til at sende sit barn afsted.

Har du fået konstateret depression og angst af en professionel eller?

Anonym skriver:

jeg har snart gået rundt med en depression samt angst i 4-5 mdr. og her på det sidste har jeg ikke haft det så godt. vores den mindste er virkelig meget hyper og har haft svært ved det. allerede fra starten af har mig og min kæreste snakket om at hun måske kunne komme i en aflastning familie en gang imellem da min kæreste arbejder meget og 2-3 gange om måneden arbejder han 12 timers vagter både lørdag og søndag. sagde så til ham i dag om vi ikke snart kunne få noget til værks da jeg ikke har det så godt pt og kunne ikke forstå hvorfor han ikke havde foreslået det eller spurt ind til det da jeg har det svært så svarer han: fint så bort adoptere vi hende bare er det mig den er helt gal mig? burde jeg bare tage mig sammen og tage mig af mine børn også bare lukke følelserne inde? og er jeg den eneste der synes at den kommentar var for langt ude??

Hej
Det lyder bare rigtig træls det du går med, og at du ikke kan tåle medicinen.
Jeg vil fortælle dig om noget der hedder EEG hjernetræning, som har fået min mands depression til at forsvinde som dug for solen på 2 mdr. - Det som udløste depressionen er der stadig, men trætheden, modløsheden, manglende overskud og at alt bare er gråt i gråt er nu borte og han har det godt igen og har overskud og lyst til at være med i hverdagen igen og til at være far for vores datter.

Det lyder næsten for godt til at være sandt - det tænkte jeg også, men der er intet at tabe. Det kan jo næsten ikke blive værre?

De har en hjemme side http://www.eegtraining.dk/velkommen

Jeg vil meget gerne forklare nærmere om hvad det er og hvordan forløbet har været for os hvis du er interesseret?


Line

Å gud jeg kender det alt for godt har 5 lidelser.

Har i ikke en tæt familie.vennepar da kan tag lidt over 1 weekend om mdr eller 2

Min svigermor boede hos os i 6 uger i 2010 da jeg var indlagt på slagelse pysisk afd og i 2010 til 2011 var jeg samlagt indlagt 4 gange også på Dianalund(åben)

Jeg fik så i april 2011 endelig medicin og har siden den gang taget det fast kl 8-18 og 22 har dog taget 18 kg på men det pysiske er 10 gange bedre ind nu.

Jeg var så langt ud af jeg gjorede skade på mig selv græd heletiden og spiste ikke en dyt.Ligesom i 2006-2007(der veje jeg  da min den gang datter var kun 8 mdr kun 41,2 kg og veje 79 kg 8 mdr før).Var ved af død den 11 maj 2007.

Jeg håber du taler godt med din læge og familie om det og jeg tro bare din køreste måske har været træt og måske stress  da han fik sagt det.Dog er det ikke alle mænd der desværre forstå en kvinde der har meget og tænke på tag sig til og køre i ens krop.

Jeg syntes i skal se om i ikke en aften under manden nu her få talt igennem måske nogle venner kunne tag den lille lidt eller familie en tid fast.Mere så du ikke ender helt ned og knække helt pysisk.

Jeg var imod piller men nu ser jeg det som jeg LEVER og er mor til nogle dejlig børn ville jeg heller ind være død.

Farmand må også lidt mere ind i kampen syntes jeg ind bare arbejde arbejde.

Mange knus til dig .+ jeg kender alt til det i af have det skidt+ jeg er mor til 3 børn + en bonus søn.

Mvh

Henriette