Glad og gravid? Er alle det?

EmilieKB skriver:

Jeg glæder mig, ligesom de fleste andre gravide kvinder til at min lille baby kommer ud.
Jeg må dog sande at det at være gravid ikke kun er en dans på roser. Jeg har enormt meget kvalme, har angst for at det ikke bliver den lille pige jeg drømmer om (og skammer mig over at have det sådan), jeg er oppe 10 gange om natten fordi min krop er i uro, tænker hele tiden på fremtiden og om jeg overhovedet er i stand til at klare så stor en udfordring. Jeg drømmer at mit barn mangler øjne, har hareskår el. har en psykisk lidelse.
Jeg er bange for jeg ikke er struktureret nok til at skabe en god hverdag for mit barn, bange for ikke at elske mit barn og forstiller mig situationen hvor mit barn er vandskabt og hvor ulykkelig det vil gøre mig. 
Når jeg så ser kvinder der står og holder om deres mave med et lille skævt smil og har "LYKKE" stemplet i panden - bliver jeg nervøs for om jeg bare ikke er "egnet" som mor. 

og så mit store spørgsmål.. er der nogen der har det som mig?

jeg kan godt genkende alt det du skriver 

 

EmilieKB skriver:

Jeg glæder mig, ligesom de fleste andre gravide kvinder til at min lille baby kommer ud.
Jeg må dog sande at det at være gravid ikke kun er en dans på roser. Jeg har enormt meget kvalme, har angst for at det ikke bliver den lille pige jeg drømmer om (og skammer mig over at have det sådan), jeg er oppe 10 gange om natten fordi min krop er i uro, tænker hele tiden på fremtiden og om jeg overhovedet er i stand til at klare så stor en udfordring. Jeg drømmer at mit barn mangler øjne, har hareskår el. har en psykisk lidelse.
Jeg er bange for jeg ikke er struktureret nok til at skabe en god hverdag for mit barn, bange for ikke at elske mit barn og forstiller mig situationen hvor mit barn er vandskabt og hvor ulykkelig det vil gøre mig. 
Når jeg så ser kvinder der står og holder om deres mave med et lille skævt smil og har "LYKKE" stemplet i panden - bliver jeg nervøs for om jeg bare ikke er "egnet" som mor. 

og så mit store spørgsmål.. er der nogen der har det som mig?

Du ikke den eneste!

jeg glæææææder mig til min dreng kommer ud, men det kan kun gå for langsomt.. Jeg havde virkelig ikke forventet det ville være så fysisk hårdt at være gravid, jaja måske jeg var en anelse naiv, men jeg satsede lidt på den rosenrøde drøm man høre/læser om..

jeg synes ikke det er voldsomt sjovt at være gravid 

EmilieKB skriver:

Jeg glæder mig, ligesom de fleste andre gravide kvinder til at min lille baby kommer ud.
Jeg må dog sande at det at være gravid ikke kun er en dans på roser. Jeg har enormt meget kvalme, har angst for at det ikke bliver den lille pige jeg drømmer om (og skammer mig over at have det sådan), jeg er oppe 10 gange om natten fordi min krop er i uro, tænker hele tiden på fremtiden og om jeg overhovedet er i stand til at klare så stor en udfordring. Jeg drømmer at mit barn mangler øjne, har hareskår el. har en psykisk lidelse.
Jeg er bange for jeg ikke er struktureret nok til at skabe en god hverdag for mit barn, bange for ikke at elske mit barn og forstiller mig situationen hvor mit barn er vandskabt og hvor ulykkelig det vil gøre mig. 
Når jeg så ser kvinder der står og holder om deres mave med et lille skævt smil og har "LYKKE" stemplet i panden - bliver jeg nervøs for om jeg bare ikke er "egnet" som mor. 

og så mit store spørgsmål.. er der nogen der har det som mig?

Jeg havde det også præsis som dig, har idag en dejlig dreng på 11 måneder, så kom igennem. Griner jeg greb tit mig selv i at tænke hvis dem fra DUM kunne, ja så kunne jeg sgu også...

Var ikke glad for at være gravid, synes det var vildt grænseoverskridende og det hæmmede min eller "rebelske" jeg kan selv natur...!
Jeg skulle spise sundt, Jeg kunne ikke ligge påmaven, ingen forstod mig alle mente også at jeg jo bare måtte være SÅ glad, jeg tabte mig 15 kg af kvlame, og glædede mig til fødslen som ja kommer til at gøre nas MEN den går også over igen!!!!!!

Så jeg gruer for en graviditet igen, men 9 måneder er den lille guldklump værd..!!!

Og om du så strandede på en øde ø så skulle du nok finde ud af det med den baby, du bliver den bedste mor DIN baby kunne ønske sig!!!

Jeg har det egentlig rigtig fint med at være gravid, synes det er træls at jeg kastede op i starte og at jeg har problemer med mit bækken nu, men det er noget jeg må tage med

Men jeg har til gengæld ualmindelig svært ved at forholde mig til, at det vores baby der kommer ud til os om et par måneder, at vi har ansvaret alene og hvad nu hvis man ikke elsker sit barn, så højt som alle fortæller, at man skal gøre? Er fuldt ud klar over, at det er totalt irrationelt og fjollet! For selvfølgelig vil jeg elske vores lille bebs og vil ikke undvære hende for noget og jeg glæder mig helt vildt! Kan næsten ikke vente med at møde hende!

Jeg tænker på, om vi kan få finde ud af at være forældre! Igen fjollet og jeg ved det godt!

Men der jeg vil hen er, at jeg tror vi alle har en masse mærkelige forestillinger om, hvordan det vil være og har en masse bekymringer for hvordan det bliver, fordi vi ikke aner det! Og vi vil jo gerne forberede os, men det kan vi nok bare ikke

Og angsten for, at vi får et barn der er noget galt med, den tror jeg vi alle har! Og om vi kan opdrage et barn, som vi gerne vil! Husk vi er de bedste forældre for vores børn