Jeg er bange.

Lucipher skriver:

Hej.

Jeg er ny her. Min historie er at jeg mistede mit ufødte barn, Jeg var "kun" 12 uger henne da det skete i påsken. Jeg var ude og hjælpe en vende inde med at flytte, og da jeg kom hjem opdagdede jeg at jeg blødte!!! Jeg begyndte bare at tude og var helt ude af mig selv. min mand var ikke til meget hjælp. han hunne ikke helt forstå hvor jeg var så ked af det. Tog mig tilsidst sammen og ringede til vagtlægen. Total paphat. Han eneste svar var, ja du er nok ved at abotere, så indse det. øh ok... Jeg fik et nummer til et hospital og fik beskeden om at jeg skulle gå i seng og se om det ikke ville holde op. Det gjorde det ikke. Da jeg vågnede næste dag ringede jeg til hospitatet og snakkede med dem. de beroligede mig lidt, men tilbød mig at komme til scanning. Så var det at manden kørte fordi han skulle på arbejde.  så det stod jeg klokken halv 8 på en helligdag og skulle finde nogen der kunne køre mig. Nå lang historie kort. jeg kom på hospitalet og de konstaterede at jeg var ved at abotere, så jeg fik en medicinsk abort. Nøj hvor jeg tuede. I flere dage

Nu sidder jeg her godt 2 måneder efter og er bange for at blive gravid igen.. Som i rigtig bange. Hvad hvis det går galt igen? At skulle igennem det helvede en gang til, og alle de smerter.
Mange tænker nok nå ja men så vent til du er klar. Men det skulle jo ha været mit lille barn. Vi skulle ha været forældre om 3 måneder. Jeg kan ikke rigtig vente.                            
Går det over når man kommer forbi den tid hvor man mistede sidst?
Kan alle ens bekymringer gøre noget ved fosteret?

Hilsen Lucipher

Jeg ville have haft termin i de her dage, men begyndte også at bløde da jeg var 10 uger henne.. Det var frygteligt - de mente at den ville komme ud af sig selv så gik i en hel uge og blødte og blødte og da jeg så kom derud var der stadig et helt intakt foster.. og var hele den kirurgiske mølle igennem..
Blev gravid igen 3 mdr. efter - det var rigtig rigtig svært.. var ude og blive scannet for at se at der var et hjerte der slog da jeg var 7 uger henne.. Havde meget modstridende følelser og det har været rigtig svært at kun være glad for at være gravid.. Men det er meget bedre nu hvor jeg kan mærke hun bevæger sig derinde..

Du kan mærke når du er klar til at prøve igen - og det er ok at følelserne kommer tilbage når du så bliver det - bare hun at snakke det igennem igen og igen med din mand..



Helene 21+5

Hej Helene.

Stort tillykke med graviditeten. Det er rart at høre der er lys forenden. Har det svære en mand der er umulig at snakke med. Prøvede at komme lidt ind på det i går, men han har svært ved at snakke om noget kan der ikke findes. Det er dybt frustrende.
Jeg går spændt og venter. Min mens skulle gerne begynde i dag. Det bliver lidt spændende. Jeg Håber virkelig den bliver væk.

Hilsen Lucipher

Zafir skriver:

Det kan være du skal tage en pause og være i din sorg. det er OK at sørge. Jeg mistede efter NF, hvor vi fandt ud af at vores spunk var meget syg og jeg måtte føde den i uge 15, hvorefter vi har begravet den og alt det der nu skal til. Men det er en stor sorg, fordi man jo elsker, allerede fra der kun er 2 streger på testen... Det er et tab og en sorg du har oplevet.

Det er OK at være i den og det er OK at leve med den. Den vil altid være der, men det vil blive mindre.

Hvis du ikke er klar til at blive gravid ligenu, så skal du vente. Jeg måtte tage mig en pause, efter vores tab og nu er jeg 'på' igen.. Og vil så jo - som det er - gerne være gravid NUUUUU, men der sker ikke rigtig noget, desværre...

MEN - det er sikkert en del af din sorg process at du har alle de der tanker. Hvis du føler at du har brug for det, så kan du få psykolog hjælp hos din læge sikkert.

Du skal NOK komme over det og jeg tror ikke at din angst kan påvirke et evt. nyt lille foster, men jeg tror at du skal, for din egen skyld, give dig selv den tid der skal til,f or at du føler sig ok med det hele igen.

KRAM og tanker!!

Selvom jeg ikke selv har aborteret (7,9,13) så synes jeg at alt det du skriver lyder MEGET fornuftigt og kan kun give dig ret i at man skal lytte til sig selv og sørge i den tid men har brug for, for at komme oven på igen og starte på ny
Godt råd