Hej Piger (Og enkelte mænd)
Nu er det vist på tide med en lille FB fra mig 
Det har taget lidt tid fordi jeg kun har brugt mobilen siden Pomfritten meldte sin ankomst for 16 dage siden.
Nu har jeg dog fundet computeren frem igen så NU skal det være.
11/2-2013 hvor jeg er 41+0 har jeg en tid på OUH Odense til tjek. Bliver scannet, får kørt strimmel og får lavet en hindeløsning. Alt ser fint ud dog er hindeløsningen ikke synderlig behagelig 
Effektiv var den dog!
Ved 20 tiden om aftenen er der en del plukkeveer som ikke gør ondt, men de er mere regelmæssige end de plejer at være 6-7min imellem. Sådan fortsætter det i en times tid for så at gå totalt i sig selv.
Ved 23 tiden begynder de dog igen. Stadig med 6-7 min imellem og gør stadig ikke ondt.
Jeg er meget i tvivl om det overhovedet er veer så kl 0.00 ringer jeg lige til FG for at høre hvad Jdm siger. Vi snakker lidt og hun synes åbenbart ikke jeg er synderligt påvirket og mener at det kan gå begge veje. Derfor bliver vi enige om at se tiden an en times tid og skal så ringe igen.
Kl 0:30 begynder de at bide lidt og nu er jeg faktisk ikke længere i tvivl om at det ER veer.
Kl 1:00 ringer jeg igen til FG, der er nu 3 min imellem og de begynder så småt at gøre pænt ondt synes jeg.
Jdm synes vi så småt skule begynde at pakke bilen, gå i bad og ligeså stille køre mod Odense. (Bor i Svendborg så det var jo lidt af en stroppetur vi sku ud på hvis det pludselig tog fart)
kl 2:00 henter vi min Mor som skal med til fødslen og vi sætter kurs mod Odense.
Kl 2:45 holder vi nede foran indgangen. Der var kraftige veer hele vejen derind og det føltes som om det tog en evighed 
Turen ud af bilen og op i elevatoren var et helvede. Vestorm! Ingen pauser overhovedet.
Kl ca 2:50 bliver jeg undersøgt på den tilstødende modtagestue.
2-3cm åben og ingen livmdrhals tilbage.
Kl 3:00 ca bliver vi indlogeret på en fødestue. Heldigvis den der lå tættest 
Får lavement og går på wc efter 5 min.. Stadig ingen pauser i veerne, de topper bare konstant. Kan ikke samle mig om at smide tøjet så min mor må lige træde til. Kan simpelthen ikke komme videre fra toilettet. 
ENDELIG er der 10sek pause og jeg flyver op fra toilettet - VEEEE igen. Så snart min krop er i den mindste bevægelse så vælter veerne bare ind over mig.
Jeg klamrer mig til vasken.
Kl er ca 3:20 og føler pludselig pressetrang.
Min mors kommetar: Nej Linda.. Du er kun 2-3cm du må lige tage den med ro.
Jeg skynder mig ind på sengen og min mor kalder Jdm som også ser noget forvirret ud over min trang til at presse.
Hun undersøger mig og siger: Kan godt forstå det presser. Du er 9cm. I det samme går vandet og det udsletter den sidste cm.
Kl 3:25 - 10cm og skal lige undertrykke de første 2-3 presseveer idet Jdm og hendes assistent ikke havde fået noget som helst klar til lillepigens ankomst. Skide svært når hver fiber i ens krop bare skriger PREEEEES.
Kl 3:30 presser jeg aktivt og kl 3:35 ligger Mini på min mave 
3045g og 50cm lille og helt perfekt.
Jeg er forelsket 
Vi vælger at blive overført til Svendborg for at få godt gang i amningen. Her lå jeg stue om stue med Taco herindefra. Ski'e hyggeligt
Mini'en blev gul efter det første døgn og derfor blev vi lige en dag ekstra og gik efterfølgende til kontrol med blodprøver. Hun var også lige en smule sen til at komme op på fødselsvægten igen så der blev holdt øje med hende.
Nu er man 16 dage gammel og vi er endeligt afsluttet fra D2 på Svendborg sygehus. Vægten siger nu 3100g så det kører bare som det skal.
