Så er vi ikke hundeejere mere :'(

Øv altså...

Vores skønne Kenzo blev i går aflivet.

Han blev kun 5½ år. Ægte brun lab...

Fik sidste år konstateret allergi og var dagligt på prednisolon (for hunde) Gik self noget tid inden man fandt ud af, det var allergi, han led af. Og havde haft en generende og ubehagelig forløb pga uvisheden omkring de gener, han havde med kløen, rysten, små-sår på ørerne, slikken osv. Fik dagligt 1-2 piller, som kunne holde allergien nede. Godt så....!

Så filme her for ca lidt over en måned siden, begyndte han at være små-klagende over, når han skulle gå bare en lille tur. Sidste gåtur for en måned siden, var jeg nødt til at vende om efter kun ca 300 meter pga han trak og klagede over bagpartiet.

Disse klager og smerter tog langsomt til. Nogle dage var det intet og vi slog det hen. Andre dage var det slemt og han kunne knap sætte ell rejse sig. Når vi så snakkede om dyrlægebesøg, sprang han jo nærmest rundt.

Så i weekenden pev han bare ved hver eneste skridt. Også skulle han til dyrlægen! Manden fik en tid i går og vi var enige og forberedt på, hvad det måtte gøres og hvad hans liv ikke ville være værdig til.

Han var en lab og meget dejlig familiehund. Han skulle ikke bare ligge og ikke ville kunne følge sin familie, som hans natur var. Han skulle være smertefri! Så hvis dyrlægen kunne trykke, klemme, rette ell lign, kom han med hjem, men han skulle ikke have smertestillende piller hver dag resten af sit liv. Dét var vi enige om.

Og Kenzo kom ikke med hjem

Dyrlægen kunne konstatere at han var slidt!!?? Slidt af hvad...? Hans ryg havde fået et sammenfald/knæk i ryggen og hans hofter var gledet og smuldret, så der var dannet muskler på "forkerte" steder, for at holde sammen og være så smertefri som muligt...

Jamen hvad........... Hvor lang tid har han lige gået med det, uden han har givet udtryk for det.. Dyrligen sagde, det kunne være ved at han havde gledet i haven på sne og fået en vrid/knæk.

Vi var/er sååå kede af, at vi ikke har kunne se det før. Han må have haft så ondt. En meget glad, trofast og smerteplaget hund

Så nu har vi slet ikke hund mere...

I aug sidste år, fik vi vores gamle tæve aflivet. 11½ år gammel. Åh altså hvor er det hårdt..........

Sætter lige et billede på at skønne Kenzo...

åhh det er så hårdt at måtte aflive sin elskede hund, den er jo en del af familien

og hvor var det en fin hund, man ser da vist ikke så tit en brun labrador.

Monica

Kloster skriver:

Øv altså...

Vores skønne Kenzo blev i går aflivet.

Han blev kun 5½ år. Ægte brun lab...

Fik sidste år konstateret allergi og var dagligt på prednisolon (for hunde) Gik self noget tid inden man fandt ud af, det var allergi, han led af. Og havde haft en generende og ubehagelig forløb pga uvisheden omkring de gener, han havde med kløen, rysten, små-sår på ørerne, slikken osv. Fik dagligt 1-2 piller, som kunne holde allergien nede. Godt så....!

Så filme her for ca lidt over en måned siden, begyndte han at være små-klagende over, når han skulle gå bare en lille tur. Sidste gåtur for en måned siden, var jeg nødt til at vende om efter kun ca 300 meter pga han trak og klagede over bagpartiet.

Disse klager og smerter tog langsomt til. Nogle dage var det intet og vi slog det hen. Andre dage var det slemt og han kunne knap sætte ell rejse sig. Når vi så snakkede om dyrlægebesøg, sprang han jo nærmest rundt.

Så i weekenden pev han bare ved hver eneste skridt. Også skulle han til dyrlægen! Manden fik en tid i går og vi var enige og forberedt på, hvad det måtte gøres og hvad hans liv ikke ville være værdig til.

Han var en lab og meget dejlig familiehund. Han skulle ikke bare ligge og ikke ville kunne følge sin familie, som hans natur var. Han skulle være smertefri! Så hvis dyrlægen kunne trykke, klemme, rette ell lign, kom han med hjem, men han skulle ikke have smertestillende piller hver dag resten af sit liv. Dét var vi enige om.

Og Kenzo kom ikke med hjem

Dyrlægen kunne konstatere at han var slidt!!?? Slidt af hvad...? Hans ryg havde fået et sammenfald/knæk i ryggen og hans hofter var gledet og smuldret, så der var dannet muskler på "forkerte" steder, for at holde sammen og være så smertefri som muligt...

Jamen hvad........... Hvor lang tid har han lige gået med det, uden han har givet udtryk for det.. Dyrligen sagde, det kunne være ved at han havde gledet i haven på sne og fået en vrid/knæk.

Vi var/er sååå kede af, at vi ikke har kunne se det før. Han må have haft så ondt. En meget glad, trofast og smerteplaget hund

Så nu har vi slet ikke hund mere...

I aug sidste år, fik vi vores gamle tæve aflivet. 11½ år gammel. Åh altså hvor er det hårdt..........

Sætter lige et billede på at skønne Kenzo...

Regnbuebroen! 

På denne side af paradis findes et sted, 
mere smukt, mere fredfyldt og lykkeligt, 
end nogen anden plads på jorden. 
Der findes en bro, der forener himmel og jord. 
Der er masser af vand og solskin, 
som sørger for at vores venner har det godt.
Den kaldes regnbuebroen, takket være dens mange farver.
Ved regnbuebroen findes et land af grønne enge, 
bakker, og dale med frodigt grønt græs. 
Når et elsket dyr dør, kommer det til denne plads.
Alle de dyr som engang var syge og gamle får deres styrke tilbage 
- bliver som raske igen. 
De som var skadede og lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, 
præcis som vi husker dem.
De leger med hinanden hele dagen. 
Dyrene er glade og tilfredse, 
på nær en enkelt ting, som mangler; 
de er ikke sammen med den specielle person, 
som elskede dem på jorden.
Den dag kommer, da en af dem stopper op og ser hen mod horisonten. 
Blikket er klart og opmærksomt, 
dens øjne stråler om kap med solen 
- kroppen begynder at skælve. 
Pludselig begynder den at løbe bort fra gruppen 
- næsten flyver hen over det grønne græs, 
så hurtigt dens ben kan bære den.
Ser du, den har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, 
omfavner i hinanden i et glædeligt gensyn.
De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, 
dine hænder kærtegner dit elskede dyr, 
og du ser endnu engang ind i disse, dit dyrs trofaste øjne.
Alt for længe var den borte fra dit liv, 
men aldrig et øjeblik fra dit hjerte. 
Derpå krydser i regnbuebroen sammen, for aldrig mere at skilles. 

Gør mig så inderligt ondt 

sikke en smuk hund og stærk, når det er det først var til sidst han klagede over smerterne, men godt han ikke lider mere

MortilElias2010 skriver:

Regnbuebroen! 

På denne side af paradis findes et sted, 
mere smukt, mere fredfyldt og lykkeligt, 
end nogen anden plads på jorden. 
Der findes en bro, der forener himmel og jord. 
Der er masser af vand og solskin, 
som sørger for at vores venner har det godt.
Den kaldes regnbuebroen, takket være dens mange farver.
Ved regnbuebroen findes et land af grønne enge, 
bakker, og dale med frodigt grønt græs. 
Når et elsket dyr dør, kommer det til denne plads.
Alle de dyr som engang var syge og gamle får deres styrke tilbage 
- bliver som raske igen. 
De som var skadede og lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, 
præcis som vi husker dem.
De leger med hinanden hele dagen. 
Dyrene er glade og tilfredse, 
på nær en enkelt ting, som mangler; 
de er ikke sammen med den specielle person, 
som elskede dem på jorden.
Den dag kommer, da en af dem stopper op og ser hen mod horisonten. 
Blikket er klart og opmærksomt, 
dens øjne stråler om kap med solen 
- kroppen begynder at skælve. 
Pludselig begynder den at løbe bort fra gruppen 
- næsten flyver hen over det grønne græs, 
så hurtigt dens ben kan bære den.
Ser du, den har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, 
omfavner i hinanden i et glædeligt gensyn.
De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, 
dine hænder kærtegner dit elskede dyr, 
og du ser endnu engang ind i disse, dit dyrs trofaste øjne.
Alt for længe var den borte fra dit liv, 
men aldrig et øjeblik fra dit hjerte. 
Derpå krydser i regnbuebroen sammen, for aldrig mere at skilles. 

Gør mig så inderligt ondt 

Tusinde tak...

Sidder nu og tuder. Åhh altså hvor var det smukt skrevet.

Kloster skriver:

Øv altså...

Vores skønne Kenzo blev i går aflivet.

Han blev kun 5½ år. Ægte brun lab...

Fik sidste år konstateret allergi og var dagligt på prednisolon (for hunde) Gik self noget tid inden man fandt ud af, det var allergi, han led af. Og havde haft en generende og ubehagelig forløb pga uvisheden omkring de gener, han havde med kløen, rysten, små-sår på ørerne, slikken osv. Fik dagligt 1-2 piller, som kunne holde allergien nede. Godt så....!

Så filme her for ca lidt over en måned siden, begyndte han at være små-klagende over, når han skulle gå bare en lille tur. Sidste gåtur for en måned siden, var jeg nødt til at vende om efter kun ca 300 meter pga han trak og klagede over bagpartiet.

Disse klager og smerter tog langsomt til. Nogle dage var det intet og vi slog det hen. Andre dage var det slemt og han kunne knap sætte ell rejse sig. Når vi så snakkede om dyrlægebesøg, sprang han jo nærmest rundt.

Så i weekenden pev han bare ved hver eneste skridt. Også skulle han til dyrlægen! Manden fik en tid i går og vi var enige og forberedt på, hvad det måtte gøres og hvad hans liv ikke ville være værdig til.

Han var en lab og meget dejlig familiehund. Han skulle ikke bare ligge og ikke ville kunne følge sin familie, som hans natur var. Han skulle være smertefri! Så hvis dyrlægen kunne trykke, klemme, rette ell lign, kom han med hjem, men han skulle ikke have smertestillende piller hver dag resten af sit liv. Dét var vi enige om.

Og Kenzo kom ikke med hjem

Dyrlægen kunne konstatere at han var slidt!!?? Slidt af hvad...? Hans ryg havde fået et sammenfald/knæk i ryggen og hans hofter var gledet og smuldret, så der var dannet muskler på "forkerte" steder, for at holde sammen og være så smertefri som muligt...

Jamen hvad........... Hvor lang tid har han lige gået med det, uden han har givet udtryk for det.. Dyrligen sagde, det kunne være ved at han havde gledet i haven på sne og fået en vrid/knæk.

Vi var/er sååå kede af, at vi ikke har kunne se det før. Han må have haft så ondt. En meget glad, trofast og smerteplaget hund

Så nu har vi slet ikke hund mere...

I aug sidste år, fik vi vores gamle tæve aflivet. 11½ år gammel. Åh altså hvor er det hårdt..........

Sætter lige et billede på at skønne Kenzo...

 Øv hvor uretfærdigt. Han ser så skøn ud.