MEGA frustreret, hvorfor?

Jeg ved ikke helt om jeg er begyndt at komme ind i denne kategori.

Jeg har haft ønsket om at få et barn de sidste 4 år, men da jeg lige havde endt et forhold og startet et nyt kort efter, så var det ikke rigtigt i fokus på det tidspunkt.

Jeg talte dog med min nye partner om det i starten og vi var enige om vi gerne vil ha et barn sammen. Men vi ville vente da vi begge havde et hårdt breakup.

Men for næsten 1,5 år siden startede vi så småt, da vi så efter et halvt år tænkte nu må vi gøre noget, så blev jeg gravid samme måned. Men mistede så i uge 9 jeg var egentlig ok med det for det var ikke helt gået op for mig styrt VAR gravid. Men da jeg så hørte om den ene og så den anden kollega som var blevet gravid. Så ku jeg mærke bitterhed i mig selv, men det faldt lidt til ro og vi begyndte igen. Men som månederne er gået er jeg blevet mere og mere utålmodig, men da min kollegaer så gik på barsel. Faldt jeg lidt til ro. Men så i denne måned hvor jeg oprindeligt sku ha haft termin, og samtidig fandt ud af en af mine bekendte var gravid. Så eskalerede det lidt for mig, jeg har været liderlig hele dagen. Og så var jeg nok lidt for anmasende på min kæreste hvilket resulterede i en afvisning og så var det somom hele min verden væltede. Jeg har grædt så meget her til aften, og har talt med min kæreste, men sys ikke jeg helt har fået den opbakning jeg havde brug for. Selvom han både lyttede og trøstede mig, så var det bare ikke nok.
Så blev jeg bare nødt til at skrive her for at få luft i følelserne, ikke engang at græde kunne give noget luft. Men sys det her var rart at få skrevet, men har stadig en knude i maven og kan mærke at der ikke ska meget til.
Tak til dig som har læst al det her, det sætter jeg virkelig stor pris på

Sunsmile skriver:

Jeg ved ikke helt om jeg er begyndt at komme ind i denne kategori.

Jeg har haft ønsket om at få et barn de sidste 4 år, men da jeg lige havde endt et forhold og startet et nyt kort efter, så var det ikke rigtigt i fokus på det tidspunkt.

Jeg talte dog med min nye partner om det i starten og vi var enige om vi gerne vil ha et barn sammen. Men vi ville vente da vi begge havde et hårdt breakup.

Men for næsten 1,5 år siden startede vi så småt, da vi så efter et halvt år tænkte nu må vi gøre noget, så blev jeg gravid samme måned. Men mistede så i uge 9 jeg var egentlig ok med det for det var ikke helt gået op for mig styrt VAR gravid. Men da jeg så hørte om den ene og så den anden kollega som var blevet gravid. Så ku jeg mærke bitterhed i mig selv, men det faldt lidt til ro og vi begyndte igen. Men som månederne er gået er jeg blevet mere og mere utålmodig, men da min kollegaer så gik på barsel. Faldt jeg lidt til ro. Men så i denne måned hvor jeg oprindeligt sku ha haft termin, og samtidig fandt ud af en af mine bekendte var gravid. Så eskalerede det lidt for mig, jeg har været liderlig hele dagen. Og så var jeg nok lidt for anmasende på min kæreste hvilket resulterede i en afvisning og så var det somom hele min verden væltede. Jeg har grædt så meget her til aften, og har talt med min kæreste, men sys ikke jeg helt har fået den opbakning jeg havde brug for. Selvom han både lyttede og trøstede mig, så var det bare ikke nok.
Så blev jeg bare nødt til at skrive her for at få luft i følelserne, ikke engang at græde kunne give noget luft. Men sys det her var rart at få skrevet, men har stadig en knude i maven og kan mærke at der ikke ska meget til.
Tak til dig som har læst al det her, det sætter jeg virkelig stor pris på

Hvad kan jeg gøre?

Sunsmile skriver:

Jeg ved ikke helt om jeg er begyndt at komme ind i denne kategori.

Jeg har haft ønsket om at få et barn de sidste 4 år, men da jeg lige havde endt et forhold og startet et nyt kort efter, så var det ikke rigtigt i fokus på det tidspunkt.

Jeg talte dog med min nye partner om det i starten og vi var enige om vi gerne vil ha et barn sammen. Men vi ville vente da vi begge havde et hårdt breakup.

Men for næsten 1,5 år siden startede vi så småt, da vi så efter et halvt år tænkte nu må vi gøre noget, så blev jeg gravid samme måned. Men mistede så i uge 9 jeg var egentlig ok med det for det var ikke helt gået op for mig styrt VAR gravid. Men da jeg så hørte om den ene og så den anden kollega som var blevet gravid. Så ku jeg mærke bitterhed i mig selv, men det faldt lidt til ro og vi begyndte igen. Men som månederne er gået er jeg blevet mere og mere utålmodig, men da min kollegaer så gik på barsel. Faldt jeg lidt til ro. Men så i denne måned hvor jeg oprindeligt sku ha haft termin, og samtidig fandt ud af en af mine bekendte var gravid. Så eskalerede det lidt for mig, jeg har været liderlig hele dagen. Og så var jeg nok lidt for anmasende på min kæreste hvilket resulterede i en afvisning og så var det somom hele min verden væltede. Jeg har grædt så meget her til aften, og har talt med min kæreste, men sys ikke jeg helt har fået den opbakning jeg havde brug for. Selvom han både lyttede og trøstede mig, så var det bare ikke nok.
Så blev jeg bare nødt til at skrive her for at få luft i følelserne, ikke engang at græde kunne give noget luft. Men sys det her var rart at få skrevet, men har stadig en knude i maven og kan mærke at der ikke ska meget til.
Tak til dig som har læst al det her, det sætter jeg virkelig stor pris på

Jeg ved ikke, om der er noget konkret, du kan gøre, men du får i hvert fald 

Du har jo oplevet lidt a hvert med svært brud,  ny mand, graviditet, abort, og nu se alle omkring dig blive gravid. 

Selvfølgelig sætter det noget igang. 

Jeg tror dine følelser er på stort spil og det er svært at styre. Din mand blir jo også påvirket af det. 

Jeg har lyst til at sige: tag det med ro! 

Men jeg ved godt det er nemt sagt a mig. 

Men PRØV at tage det med ro. Ingen stress med sex og det ønskebarn skal nok komme. 

LR85 skriver:

MDu har jo oplevet lidt a hvert med svært brud,  ny mand, graviditet, abort, og nu se alle omkring dig blive gravid. 

Selvfølgelig sætter det noget igang. 

Jeg tror dine følelser er på stort spil og det er svært at styre. Din mand blir jo også påvirket af det. 

Jeg har lyst til at sige: tag det med ro! 

Men jeg ved godt det er nemt sagt a mig. 

Men PRØV at tage det med ro. Ingen stress med sex og det ønskebarn skal nok komme. 

Mange tak for dit svar, når du skriver det sådan i kort form så ja jeg godtgodt se at der er sket mange følelses mæssige ting. Jeg arb meget med mig selv og på en mere positiv og glad tilgang til livet.

Jeg kan jo se det kan lade sig gøre så kan det også for mig.

Tak fordi du gir dig tid til at læse den smøre og så svare. Dejligt at der er så skønne mennesker som dig

Rigtig god aften og dag

Rockertand skriver:

Jeg ved ikke, om der er noget konkret, du kan gøre, men du får i hvert fald 

Tak fordi du tog dig tiden at læse det, du kan læse mine tanker smileys gør mig sku altid i bedre humør. Mange tak