Jeg kender det lidt, men måske mere omvendt. Jeg har en veninde som også har været igennem først 3 insemineringsforsøg og derefter 2 ægudtagningsforsøg. Hun havde ikke fortalt noget til nogen før hun fortalte mig om det hele, da hun var igang med 1 ægudtagningsforsøg. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at støtte hende og hjælpe hende, det var så tydeligt, hvor ondt det gjorde på hende. Hun blev heldigvis gravid og jeg blev rigtig glad på hendes vegne

Desværre har vi næsten ikke snakket sammen siden, jeg tror, at hun gerne vil skubbe alle de dårlige oplevelser bag sig, og hvem kan bebrejde hende. Det betyder dog bare, at vi ikke længere kan snakke om det sammen, men det kan jeg ikke bebrejde hende, hun skal have lov til at nyde sin graviditet i fulde drag, selvom jeg godt kunne bruge hendes støtte lidt også, så kan jeg udemærket godt forstå hende.
Jeg er meget ked af at høre, at din veninde er så ked af det. Men hvor er hun heldig at have en veninde som dig. I er heldige at have hinanden, for selvom vores mænd er nok så dejlige og søde, så er det ikke alt de kan forstå og sætte sig ind i, og der er det bare rart at kunne snakke med nogen andre om det, som forstår hvad man mener. Du må gøre alt, hvad du kan for at hjælpe din veninde. Hvor er det dog dejligt, at hun har dig at snakke med, det er faktisk rigtig hårdt ikke at have nogen at snakke med om det.
Stort knus til både dig og din veninde.
Anmeld