Igangsætning for/imod

Anonym skriver:

Jeg vil prøve at huske en opdatering efter imorgen, og hvad der evt. sker i fremtiden. Synes ikke jeg har kunne finde noget om det andre steder, og er derfor så meget i tvivl om jeg nu er på vej på et sidespor, eller det kan være den rigtige løsning.

Kan bare ingenting - og der er langt tid endnu ikke at kunne noget i, og finde sig i smerter, når man er kørt ned fysisk og mentalt.

Det er rigtig godt du undersøger det og får den snak - jeg tænker også med den slags problemstillinger er det bedst ikke at gøre ondt værre for ikke at risikere at stå med en slem efterfødselsreaktion. Jeg kan virkelig godt forstå dig! Jeg har altid været rimelig hippie-agtigt på mine egne vegne. Naturlig fødsel, helst ingen smertelindring, det hele skal starte af sig selv, kejsersnit er sidste udvej, mm. - Sådan havde jeg det med min datter også. men må indrømme at med det smertehelvede jeg står i lige nu, er jeg ligefrem begyndt at håbe, at vores dreng ikke vender sig, så jeg måske skal have PKS før termin Og det er SLET ikke mig at tænke sådan! Så jeg ville bare lige sende dig et kram og sige, at jeg godt kan sætte mig ind i hvordan du har det

Jeg er lidt økologisk på det punkt, og vil helst ikke sættes i gang men det kan jo blive nødvendigt at den ene eller den anden grund!

Kan man ikke få lov til at få sådan noget hindeløsning? Det kender jeg til et par stykker, hvor det har sat fødslen i gang, men ved ikke om man skal være klar til det eller hvordan?

Mon ikke fødselslægen og JM har en masse gode input til, hvordan man gør det, så det er bedst for dig? Håber du får den hjælp, du har behov for, og du få lov til at få lidt ro omkring resten af forløbet?

Jeg blev sat igang 1uge før termin pga svangerskabsforgiftning og det var et helvede. Jeg fik stikpiller nogle gange om dagen i 3 dage før der skete noget men så gik det også igang. Jeg havde ve storm, fik epidural med efterfølgende ve stop, fik ve drop, blodtryk styrtdykkede flere gange og endte med akut kejsersnit. Festen tog 19 timer og jeg var så udmattet (det startede om aftenen og vestormen havde jeg fornøjelse af hele natten) at jeg ikke aner hvem der var på stuen og i det hele taget ikke kan huske så meget.
Jeg har efterfølgende født uden igangsættelse og det tog under 3 timer fra start til slut.

Jeg blev sat igang 40+0, og fødte 40+2. Jeg synes det var et fint forløb, og jeg brokker mig ikke over det. Det var langt, men jeg er super glad for hvordan det hele er forgået og forløbet.

Mine veer kom først hen på 2 dagen af igangsættelsen, så jeg havde ikke konstante veer osv. Dog gik de pludselig i stå og jeg måtte på vedrop, og det generede mig ikke rigtigt.

Anonym skriver:

Jeg er og har været meget besværret pga. bækken, hofter og hårde plukveer, og har derfor valgt at takke ja til min JM tilbud om en samtale med en fødselslæge imorgen. Jeg er idag 39+2 og skulle kunne forvente igangsætning omkring termin hvis lægen er enig i at gøre det. Men min bekymring ligger lidt på bla. ve-stimulering, da jeg er bange for måske at få en hård fødsel i forhold til sidste gang, hvis kroppen ikke selv er klar til det? Hvad har i af erfaringer med igangsætning, og har andre prøvet at blive sat igang før tid pga. lignende problemer?

(Sidste gang blev jeg også hjulpet igang da jeg gik 14 dage over tid, men vandet gik så tidligt i processen at de mener at kroppen også selv har været klar til det, så det tog ikke længere end 6,5 time og gik rigtig godt)

Min igangsætning gik fint med Oscar ..

Mit vand var gået om aftenen , og fik derfor ve drop dagen efter ..
Syns det gik helt fint , og jo Ve storm var der , men altså .. Syns ik det var slemt på nogen måde .. Det tog 8 timer så var han ude . 

God fødsel 

Blev sat igang med ballon (grundet AKS første gang) i uge 38+4, fødte dagen efter, efter vandet blev tager skete der intet, så fik ve-drop. Så kom der gang i den, fra det var blevet sat til til jeg havde født gik der kun 4 1/2 time.

Men kender da flere der er blevet sat igang med piller, der har været flere dage om det, en enkelt 3 dage og endte med kejsersnit.

Jeg vil til hver en tid foretrække at blive sat igang op mod et kejsersnit, da man ikke må løfte på andet end sit barn i flere uger efter. Ikke godt hvis man har en "lille" storesøster/bror.

Status efter besøg hos fødselslæge:

Først var han meget skeptisk og udspørgende til om jeg var sikker på det var "slemt nok" til en igangsættelse, og frarådet mig det. Men efter undersøgelsen var han mere positiv og sagde at jeg havde gode forudsætninger for en igangsættelse, fordi jeg har åbnet mig lidt så han kunne mærke hende. Derfor har jeg fået tid til igangsætning, men er selvfølgelig blevet lidt forskrækket over hans fortælling om hvordan det kan gå hvis det går dårligt, og også jeres tilbagemeldinger udfra erfaringer. Så jeg starter med at søge efter en akupunktør, og håber vedkommende kan hjælpe min krop til selv at gå igang eller blive mere klar til det - og om ikke andet overvejer jeg kraftigt at bide den nuværende smerte i mig den sidste tid, og håbe på en god fødsel som sidst til trods, så jeg ikke skal sættes igang. (bare jeg så ikke går tiden ud og alligevel skal sættes igang, for så bliver jeg mærkelig)

Men hold op hvor er det et træls dilemma...

Er der nogen der ved om man kan gøre sig forhåbninger om en måske snart kommende fødsel, når man er begyndt at åbne sig, eller er det ligeså meget en individuel ting som alt andet... ?

Anonym skriver:

Jeg er og har været meget besværret pga. bækken, hofter og hårde plukveer, og har derfor valgt at takke ja til min JM tilbud om en samtale med en fødselslæge imorgen. Jeg er idag 39+2 og skulle kunne forvente igangsætning omkring termin hvis lægen er enig i at gøre det. Men min bekymring ligger lidt på bla. ve-stimulering, da jeg er bange for måske at få en hård fødsel i forhold til sidste gang, hvis kroppen ikke selv er klar til det? Hvad har i af erfaringer med igangsætning, og har andre prøvet at blive sat igang før tid pga. lignende problemer?

(Sidste gang blev jeg også hjulpet igang da jeg gik 14 dage over tid, men vandet gik så tidligt i processen at de mener at kroppen også selv har været klar til det, så det tog ikke længere end 6,5 time og gik rigtig godt)

Hvis din jordmoder og læge tilbyder dig at blive sat i gang er det jo fordi de opvejer at dine gener er større end det er en god ide at være gravid længere, så gør det og få det overstået og tænk på det fantastiske der kommer ud af det!

Da jeg var gået 8 dage over termin, kom jeg op til tjek på fødegangen, fordi jeg ikke rigtig havde mærket ham den dag. Og i dagene op til havde jeg haft MANGE plukkeveer. Nå men de tjekker ham og han har det godt, men jeg får også lige en skanning og lægen mener at der næsten ikke er noget fostervand tilbage, så han mente jeg skulle sættes i gang, og det foregik sådan her:

Den samme aften fik jeg en kvart cytotec, samt en sovecocktail. Og så tog jeg hjem og sov, med aftale om at hvis jeg fik veer skulle jeg ringe og ellers skulle jeg bare komme kl 8.30. På det tidspunkt var jeg 1-2 fingre åben.

Jeg vågnede kl 4 om natten med nogle enkelte småveer, men ikke noget voldsomt. Så vi valgte at blive hjemme og så tage derind til aftalt tid. Der blev jeg atter undersøgt, og så valgte de at tage vandet, men der kom ikke noget ud (lægen havde jo snakket om manglende fostervand), nå men hun satte så en elektrode på hans hovede, så er man nemlig sikker på at der er hul på hinderne

Og så skal jeg da ellers lige love for at det gik stærkt! Efter 10-15 minutter, kom der veer, som sendt fra helvede. Eller jeg ville egentlig ikke kalde det veer, men mere en LANG ve. Jeg fik vestorm, som føltes som en lang ve i flere timer. Efter 2 timer kunne jeg bare mærke at det her kunne jeg ikke holde til og jeg kunne ikke rigtig finde ud af at få styr på min vejrtrækning. Veerne kom så hurtigt, at jeg blev lidt hylet ud af den. Nå men bad om en epidural og hold da k...! En lettelse. Den virkede i måske 1,5 - 2 timer og så startede det ellers igen. Men det var fordi presseveerne var på vej og jeg fødte min søn 16.43.

Ja det var da en lang smørre, men kort sagt så var min krop klar til at føde. Jordemoderen mente, at hvis de ikke havde gjort noget, så var jeg nok gået i fødsel selv inden for et døgn eller to. Og det skal lige siges, at der var masser af fostervand. Det lå bare gemt bag min lille dreng og ligeså snart han var ude, så kom der en skylle

Men ja, det kommer an på hvor klar din krop er, når det kommer til igangsættelse. Jeg fik jo kun den kvarte cytotec og ellers satte de jo blot en elektrode på hans hovede. Så ingen ve-drop eller noget.

Jeg er og har været meget besværret pga. bækken, hofter og hårde plukveer, og har derfor valgt at takke ja til min JM tilbud om en samtale med en fødselslæge imorgen. Jeg er idag 39+2 og skulle kunne forvente igangsætning omkring termin hvis lægen er enig i at gøre det. Men min bekymring ligger lidt på bla. ve-stimulering, da jeg er bange for måske at få en hård fødsel i forhold til sidste gang, hvis kroppen ikke selv er klar til det? Hvad har i af erfaringer med igangsætning, og har andre prøvet at blive sat igang før tid pga. lignende problemer?

(Sidste gang blev jeg også hjulpet igang da jeg gik 14 dage over tid, men vandet gik så tidligt i processen at de mener at kroppen også selv har været klar til det, så det tog ikke længere end 6,5 time og gik rigtig godt)

Jeg ved ikke om det her svar virker nedslående og negativt, men jeg vil gerne fortælle min version af igangsættelse.

Jeg blev sat i gang pga bla slem bækkenløsning da jeg ventede min datter og det blev til et mareridt uden lige.

18 timer med vestorm og ubeskrivelige smerter. Veer der kom oveni hinanden uden pause, men alligevel slet ikke gav noget rigtigt. Det var det værste jeg nogensinde har prøvet. Da det endelig var overstået var jeg så dopet af alle de hormoner og alt det smertestillende jeg havde fået at jeg slet ikke kunne fatte noget af hvad der var sket. Nok også pga udmattelse. Jeg gør det aldrig igen. Jeg fik i alt fald de første 8 uger sammen med min datter ødelagt langt hen af vejen pga den oplevelse. Jeg har hørt en anden kvinde beskrive det som "en kemisk voldtægt" og det syntes jeg er den bedste beskrivelse jeg har hørt af det.

Inden igangsættelsen blev jeg slet ikke advaret om de her bivirkninger. Jeg var bare så desperat for at føde pga alle de smerter jeg havde og tænkte at det var en god ide at få det overstået. Efter fødslen tænkte jeg igen og igen at hvis jeg havde vidst de konsekvenser der var forbundet med igangsættelse for mig, så ville jeg tusind gange hellere have holdt ud de relativt få uger der alligevel max var til at kroppen selv gik i fødsel når den var klar.

Nu er jeg gravid i uge 38 i morgen og jeg har bla så slem bækkenløsning at jeg sidder i kørestol pt pga den. Jeg er igen blevet tilbudt igangsættelse, men jeg har nægtet denne gang. Hvor slemme smerterne end er, så ved jeg med mig selv at det er meget værre at skulle igennem endnu en igangsættelse. Jeg har derfor valgt at få JM til at foretage hindeløsning. Første hindeløsning foretages her på næste tirsdag hvor jeg jo altså er i uge 38 (37+ et eller andet) og virker det ikke så gentager hun processen 1-2 gange i ugen indtil det virker. Det virker faktisk i 50 % af tilfældene når man har født før, og det er helt naturligt og uden bivirkninger. Det er helt klart værd at prøve før man griber til kemien. Hvis hindeløsningen ikke virker, så bliver jeg nødt til at tage imod en igangsættelse i uge 42, men jeg har så valgt at få det man kalder for en "ballon-udvidelse" (tror jeg nok det hedder) i stedet for. Det er hvor de indlægger dig i et døgn og gradvist udvider din livmoderhals indtil den er udvidet nok til at de kan tage vandet. Herefter går du jo så i fødsel. Der er jo så en risiko for at du får brug for et ve-drop hvis ikke kroppen selv starter veer op, men man kan i alt fald snakke med dem om at vente så længe som muligt med at sætte ve-droppet op. Man kan i alt fald vente 4-8 timer på kroppens egne veer.

Den plan har jeg det rigtigt godt med, for den giver med din maksimale chance for en naturlig fødsel og nok enda en fødsel før tid eller i alt fald til termin trods alt. Man kan jo også vælge at få ballon-udvidelsen allerede til termin, det vil jeg bare ikke, for jeg vil undgå risikoen for ve-drop så længe som muligt.

Ud over det, så tror jeg ikke det kan skade noget at drikke hindbærblad-te som er et naturmiddel

EDIT: Jeg vil også lige fortælle dig hvis du ikke ved det, at når man har meget slemme smerter så anbefaler lægerne faktisk trods alt stadigvæk at man tager Panodil under graviditeten, idet smerterne stresser kroppen og psyken meget. Du må faktisk godt tage op til max dosis Panodil bare lægen lige har godkendt det inden og det må du gøre dagligt. Det kan godt lige tage toppen af smerterne så du bedre kan være til.