Baby2påvej skriver:
Kære Anemone.
Så ramte jeg dagen hvor jeg var 41+3 henne, og derfor skulle til scanning og undersøgelse på skejby sygehus for at kigge ind og se om du stadig havde det godt i mors mave.
Far og jeg møder op til scanning kl 10, og de bruger ca 1 time på at måle fostervand, flow diverse steder på din krop og ca. størrelse på dig. Jeg var ude og tisse lige da vi kom, men de kunne ikke rigtig komme til for min blære i bækkenet, så jeg blev pænt sendt ud og tisse igen. ”desværre” lå du så langt nede i bækkenet at de kun kunne lave et ca. mål af dit hoved. Jm skyder dig til 3842g, så vi er fortrøstningsfulde over at du ikke er blevet en kæmpe baby nu jeg er gået så meget over tid. Alt skønnes normalt og vi bliver sendt videre over på jm klinikken til en ctg måling og blodtryk. Du sover stort set under hele målingen men har den aktivitet de skal se. Derefter måler hun mit blodtryk som ligger liiiige på grænsen for at hun må tilbyde mig en igangsættelsespille. Det takker jeg selvfølgelig ja tak til, da vi virkelig gerne snart vil møde dig. Pillen får jeg kl 11:00. Hun siger jeg ikke skal analysere min krop, fordi den godt kan give lidt uden det faktisk bliver til mere. Pillen skulle virke efter 1 time. Efter undersøgelsen sætter jeg far af på arbejde og kører ud til min veninde fra mødregruppen, da vi havde en ikea-date. Allerede i bilen kl 12:00 synes jeg der kommer godt gang i murren, men tænker at det helt sikkert når at gå i sig selv igen.
Ude i ikea bider det nu godt, men underligt nok tænker jeg at det sleeeeet ikke er veer, men bare slemme plukveer. Siger dog løbende til Pernille at jeg SÅ meget skal have min epi når jeg kommer på sygehuset, for nu bider det altså godt. Vi skynder os hjem da jeg skal hente moster og Madeleine senest 14:50 i dagplejen for at far og jeg kan komme til 2. tjek på sygehuset og få pille nr 2.
Jeg er ude på fars arbejde 15.20 og på vej derude begynder jeg at fokusere på min vejrtrækning da jeg synes det efterhånden gør ondt i maven. Far skulle tilbage til arbejde efter tjekket, da de skulle have leder-møde, men da han sætter sig ind siger jeg at han nok ikke skal regne med at komme tilbage, og at han bare skal køre, NU, men forsigtigt.
Vi ankommer til skejby sygehus ca 15:30 hvor jeg sætter min ve-app i gang. Den siger ca 1 minuts veer og 1 minuts pause. Ikke engang her tænker jeg over det, og får heller ikke fortalt JM om tiden da vi ankommer. Jeg tisser lige inden vi kommer ind til undersøgelse, hvor jeg siger jeg helst vil stå op med ctg målerne på. Hun sætter dem i gang, og vil så lige gå ud og informere en kollega om hvor vi var. Hun er væk i over 20 min og til sidst panikker jeg lidt fordi det nu gør SÅ ondt, at jeg hiver i snoren, da far ikke kan finde nogen på gangen. Jeg stopper med at registrere mine veer ca 15:50 da jeg nu skal koncenterer mig så meget. Endelig kommer hun tilbage og kan godt se at jeg ikke får brug for den ekstra igangsættelse pille og vi vist bare skal droppe den måling. Hun siger at vi skal tage på fødegangen, men lige skal ringe derover og høre hvilken afd. Vi skal hen på. Så jeg står pænt ude på gangen af jm-klinikken og puster det bedste jeg har lært foran elevatoren. Ikke det sjoveste sted at skulle udstilles, men vi må jo pænt hænge i, mens hun ringer den ene op efter den anden, for at ringe tilbage til den første. Når lige at sende hende et blik, da hun endelig kommer igennem, og vi skal så på fødegang 3. Ind i elevatoren med os, og så må jeg så holde de pauser jeg får brug for undervejs. Puha det var ikke sjovt, og veerne bed rigtig meget på den lille gå tur derhen. Da vi kommer derover, stopper hun os ved den første fødestue vi møder og siger at vi lige skal vente der, fordi vi nok skal ind på den. Så går hun ned efter en jm til os, og så skal jeg lige love for at veerne bare gik amok. Havde utrolig svært ved at huske min vejrtrækning, og sagde til far at jeg ville have den epi, for jeg kunne slet ikke fokusere mere. Jeg ender også med at klemme hans overarm alt hvad jeg kan fordi det bare gør SÅ ondt nu.
Endelig kommer de tilbage og vi kan gå ind på stuen. Jeg går med det samme over til min ”gamle ven” håndvasken og puster en masse, hvor jm kommer hen og hilser på. Jeg er pænt ligeglad med hende på det tidspunkt men får sagt at jeg altså godt vil have at hun tilkalder den narkose læge NU! Men hun vil gerne lige undersøge mig først. Det havde jeg virkeligt ikke overskud til, for ville helst stå op under mine veer. Men må til sidst overgive mig da jeg næsten ikke kan få vejret mere af smerter, så skynder mig over til sengen og få hevet bukserne halvt af, og så må de ellers hjælpe med resten for jeg har mega ve-storm nu. Hun spørg om jeg vil prøve med ilt, men kan huske fra storesøster at den bare sad elendigt så det ville jeg faktisk ikke, men overgiver mig, for at jeg bedre kan ilte blodet ned til dig.
Lige da hun får resten af mit tøj af kan jeg virkeligt slet ikke holde det ud mere, og hun siger så at jeg bare skal presse fordi du allerede står helt nede og er på vej. Den havde hverken far eller jeg set komme. Men jeg klemmer fars hånd og holder ilt masken på, og så presser jeg hver gang jeg har en ve. Dit hoved kommer ud i 2. eller 3. presse ve, og det var så vildt at kunne se at du næsten var kommet til verden. Det lettede også heeelt vildt på mig, og gav fornyede kræfter. Og i næste ve var du ude. Det var så stort at se dig, og du lignede bare SÅ meget storesøster. Samme øje lukket og SÅ smuk. Mor og far var helt betaget af dig, og måtte skynde mig at sige til far at han skulle finde sin mobil og tage nogle billeder. Jeg ville gerne klippe navlesnoren, fordi far sagde at det var vildt svært ved storesøster, så du skulle lige sikres med nogle hænder så jeg ikke klippede forkert. Kort tid efter kan jeg mærke at moderkagen presser på, så den får jeg lige presset ud. Jm viser os den, og navlesnoren sidder direkte midt på, hvilket man sjældent ser, så der har du bare boet godt inde.
Fra vi ankommer over på fødegangen til du er ude er det gået max 10 min. Det var så vildt så hurtigt det var gået. Vi havde slet ikke regnet med at skulle blive på sygehuset, så vi havde hverken taget autostol eller tasken med. Så da du havde lagt og suttet lidt ved mig, kørte far hjem til moster og storesøster efter vores ting.
De sad stadig og forventede at vi nok snart kom hjem for at hente diverse ting, så moster blev meget overrasket over at du allerede var kommet til verden.
Da far kom tilbage på sygehuset, fik vi dig vejet og målt, så du endelig kunne få lidt tøj på. Du havde både tisset og lavet i den korte tid du havde været i denne verden, men alligevel fik du en lille stofble på.
Kl. 20 var vi klar til at kører hjem igen og hoppe under dynerne med vores smukke lille blomst. Vejret bød på store snefnug, så far synes ikke det var nemt at se vejene.
Vægt.: 4050g
Længde.: 53cm
Født kl.: 16:38
Fik den smukkeste mor-barn buket af farmand med smukke lilla franske anemoner i 
Lyder alligevel som en dejlig fødsel... Tillykke med hende..
