I fredags var den mest mærkelige dag jeg nogen sinde har haft.
Det startede med at magnus vågnede omrking kl 07 og jeg gik ind for at tage ham op. Kunne mærke lidt muren i maven og tænkte at jeg skulle på toilet. Så gav ham til jonas og gik på toilet. Mens jeg sidder der ude, får jeg pludselig smerter og krampe i den øverste del af maven og jeg ryster og kan ikke få vejret. Jeg prøver at læne mig frem og generelt finde en udholdelig stilling, hvilket ikke lykkes og jeg kan stadig næsten ikke få vejret og kan ikke tage dybe indåndinger. 
Så kaster jeg også op og bagefter får jeg kæmpet mig ind i seng. Jonas foreslår at jeg ringer til vagtlægen og det gør jeg så, men kan bare mærke at jeg slet ikke kan få vejret og at jeg slet ikke kan overkomme at komme ind til vagtlægen selv. Så ringer til sidst 112. 
Der kommer så en ambulance og henter mig og de mener at det er galdesten jeg har og jeg kommer så op på skadestuen og bliver undersøgt. Det skal lige siges at ambulance folkene ikke helt var skarpe for selvom vi lige har snakket om at det kun er en måned siden jeg har født havde de skrevet mit cpr nummer som om jeg var en mand 
Smerterne er heldigvis ved at aftage og jeg kan efterhånden trække vejret mere normalt da klokken er omkrign 9.30 og jeg tænker at jeg godt kan tage hjem, men da jeg rejser mig for at tage mit tøj på så kommer smerterne igen og jeg bliver så indlagt til obs og kan tage hjem når jeg har det bedre.
Kommer så hjem omkring kl 12 og er mega træt og det er jonas også som har måtte blive hjemme fra arbejde og passe magnus. Så det bliver bare sådan en dag hvor man siger hej mens man går forbi hinanden ind for at sove på skift.
Om aftenen omkring kl 20. kommer der så smerter igen og jeg får heldigvis taget det i opløbet med et par iprener.
Men hvor blev jeg forskrækket da jeg ikke kunne få vejret og havde sku ikke forestillet mig at jeg skulle ring 112 nogen sinde. Men fik af vide at det var det helt rigtige.
Anmeld
