en svær tråd

Hej.

Denne tråd har været længe undervejs - jeg er flov, bange og ked af at skulle skrive denne tråd.

Jeg tror der er noget "galt" med mig, og jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller hvor det bærer hen.

Igennem de sidste mange uger har jeg ikke været glad - altså sådan rigtig glad. Selvom jeg ved at jeg har mange ting i mit liv som jeg kunne være glad for - så kan jeg ikke føle glæden. kan man "glemme" hvordan man er glad?

Jeg har intet overskud til min familie - har sommetider tænkt at de var bedre stillet uden mig. Og jeg er så flov! Sikke en mor at have

Jeg kan ikke finde energien til at gøre nogen af de ting jeg før har kunne. Huset sejler og jeg magter det bare ikke.

Jeg græder så tit og er så flov over for mine børn - de skal ikke se mig sådan! Så jeg er nød til at gå ned for mig selv - og så ser jeg ikke mine børn ret meget. Jeg er ikke i tvivl om at jeg elsker mine piger højt - men jeg kan ikke mærke det!

Undskyld at det måske ikke er sammenhængende. Jeg ville bare prøve at få lidt ord på og få lidt luft.

Sender dig verdens største krammer... syntes det er så flot du tænker over det, også syntes jeg på mandag du skal få ringet til din læge så i kan finde en løsning sammen, for du er bestemt ikke en dårlig mor du har taget et kæmpe skridt og skrive det her og fortælle og hvordan du har det det er en god start frem....

 håber du søger den hjælp du skal hve så du kan få dit glade humør tilbageså du også kan være der for dine piger igen

Måske du skulle prøve at få noget hjælp, har du talt med sin sp om at du har det sådan?? I min kommune kan man tale med en psykolog /psykiater i mødrerådgivning ganske gratis, ved ikke hvordan det er der hvor du bor, men prøv at tale med din sp.. Det må være mit råd til dig, og så lige et det har du vidst brug for..

Anonym skriver:

Hej.

Denne tråd har været længe undervejs - jeg er flov, bange og ked af at skulle skrive denne tråd.

Jeg tror der er noget "galt" med mig, og jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller hvor det bærer hen.

Igennem de sidste mange uger har jeg ikke været glad - altså sådan rigtig glad. Selvom jeg ved at jeg har mange ting i mit liv som jeg kunne være glad for - så kan jeg ikke føle glæden. kan man "glemme" hvordan man er glad?

Jeg har intet overskud til min familie - har sommetider tænkt at de var bedre stillet uden mig. Og jeg er så flov! Sikke en mor at have

Jeg kan ikke finde energien til at gøre nogen af de ting jeg før har kunne. Huset sejler og jeg magter det bare ikke.

Jeg græder så tit og er så flov over for mine børn - de skal ikke se mig sådan! Så jeg er nød til at gå ned for mig selv - og så ser jeg ikke mine børn ret meget. Jeg er ikke i tvivl om at jeg elsker mine piger højt - men jeg kan ikke mærke det!

Undskyld at det måske ikke er sammenhængende. Jeg ville bare prøve at få lidt ord på og få lidt luft.

Kæmpe kram til dig

og dernæst kæmpe stort  til dig for ved du hvad? Du har taget det første skridt til at få det bedre, du har nemlig " sagt det højt" via skrift og det er et rigtig stort skridt at tage og det er skide godt gjort!

Mit bedste råd vil være at du tager en snak med din kæreste omkring hvordan du har det en aften hvor børnene er puttet og I har tid til at snakke om det, en vigtig ting er at din nærmeste forstår hvad det er du går rundt med indeni for at kunne støtte, hjælpe og aflaste dig bedst muligt...

som de andre kloge damer siger så vil det være en rigtig god ide at tage en snak med din læge omkring det og få lidt rådgivning omkring hvilken hjælp din læge vil tro vil være den bedste start for dig..

 

også lige en ting: DU ER IKKE EN DÅRLIG MOR FOR :

 

Når man af den ene eller anden grund er rigtig rigtig presset rent mentalt så lukker kroppen automatisk ned for en masse følelser som man godt ved man har. Jeg kæmpede for at komme tilbage til livet med min dreng og det kostede en tur under jorden mm og der følte jeg heller ikke kærligheden men jeg vidste den ubetinget var der. Da jeg fik sagt det højt og jeg begyndte at arbejde med det så kom følelsen boblende inden i, og jeg er overbevist om at din følelse nok skal komme tilbage..

 

 til dig.... DU ER IKKE NOGEN DÅRLIG MOR... Du skriver herinde og det er et skridt i den rigtig retning... du tænker tydeligvis på dine børn, idet du er flov over du ikke lige har overskudet... du er helt sikkert en perfekt mor, alle kan komme ned med flaget.. og nu skal du bare have hjælp til at komme op igen...

kæmpe  til dig

Hej med dig
Jeg syntes at det lyder lidt depression/ stress agtigt.
Jeg syntes at du skal tage og snakke med din mand i aften og prøve ikke at lægge skjul på noget som helst.
Derefter vil jeg sige at en psykolog.
Jeg vil derefter gøre opmærksom på noget som har reddet vores liv sammen hjemme hos os. Min mand har en depression men er nu i stærk og hurtig bedring pga. det her http://www.hjernetraening.dk/

Her er lidt om det - jeg har lånt det meste fra deres hjemmeside og selv
Skrevet der sammen. EEG Hjernetræning, det hedder også neurofeedback og behandler ADHD, Asberger, angst og depression.
Det er noget med at de ved hjælp af en elektroencephalograf med en masse elektroder rundt om på hovedet, og så kan de se og give feedback på hjerneaktivitet som både ligger til grund for vågenheds- og opmærksomhedsniveau, emotioner, opfattelse, hukommelse, tænkning, koncentration og handling.
Elektroencephalografen er forbundet med en computer. På computeren er der indlagt et avanceret software der giver feedback på hjernebølgerne i form af musik, lyde og/eller computeranimationer. Her igennem bliver det muligt at opsætte nogle træningsprogrammer hvor man træner på at øge nogle hjernebølger og hæmme andre.
Træningen handler om at finde ind til den mentale tilstand hvor den ønskede hjerneaktivitet kommer over et bestemt niveau, og den uønskede hjerneaktivitet kommer under et bestem niveau. Når det lykkes at komme ind i denne tilstand, bevæger animationen sig og/eller musikken kører. I det man kommer ud af tilstanden ændrer hjerneaktiviteten sig, og computeranimationen og/eller musikken standser. Meningen er at man efter gentagen træning, kender den mentale sindstilstand så godt at man kan vælge at gå ind i den uden hjælp fra softwaret.

Min mand er blevet sit normale glade jeg efter 3 uger med 3x1 times træning om ugen.

Held og lykke og få gjordt noget! Alt andet er synd for både dig og din familie

Tusind tak for jeres svar og kram - det luner!

Jeg tog tyren ved hornene i nat og sendte en mail til min læge. Følte at jeg var nød til at gøre NOGET mens jeg trods alt havde en smule overskud.

Min mand er på kursus frem til torsdag, så jeg er selv med pigerne.

Han ved godt at jeg har det sådan, men han har meget svært ved at håndtere det. Jeg forstår ham godt - jeg er gået fra at være en ægte overskudsmor (altså hvor jeg virkelig havde et overskud og styr på tingene) til at jeg nu kan have enormt svært ved at skulle hente pigerne fra institution

Jeg skal have hjælp! Det er jeg klar over. Jeg magter ikke flere søvnløse nætter, ondt i maven og konstant dårlig samvittighed.

Jeg ville gerne svare hver enkelt af jer, men i dag får i lige et samlet svær.

Tak fordi I tog jer tid til at svare mig.